Sikkerhed

Betaling med kreditkort 

I forbindelse med kreditkortkøb på Matas.dk samarbejder Matas med DIBS og PBS, der udbyder betalingsløsninger til bl.a. internettet. Vores samarbejde med disse giver dig som kunde, tryghed og sikkerhed, når du bruger dit kreditkort på internettet.

I praksis betyder det, at al indtastning af kreditkortoplysninger sker på en sikker server hos DIBS - Matas får således aldrig kendskab til de kortoplysninger du indtaster - blot om transaktionen er godkendt eller ej.

Når dine kreditkortoplysninger skal indtastes, etableres der en sikker forbindelse fra din pc til DIBS´ server. Denne forbindelse er krypteret med SSL (Secure Socket Layer), så tredjemand ikke kan få fat i dine oplysninger.