0 varer - Total 0,00 kr
400,00 kr fra at opnå gratis fragt

Rådet for bæredygtig Erhvervsudvikling

Matas er sammen med Grundfoss og Danisco initiativtager til oprettelse af Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, der har til formål at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne gennem udvikling af bæredygtighedsbegrebet.

I dag er 26 virksomheder – herunder Matas medlem af rådet, der er et forum, hvor virksomhedernes arbejde med bæredygtighedsbegrebet videreudvikles til gavn for organisationernes interne arbejde og i relation til kunder og leverandører. Rådet indgår i dialog med myndigheder og NGO’ere for dermed at medvirke til en bæredygtig markedsudvikling og samtidig bidrage til opfyldelsen af de interne bæredygtigheds mål. 

Målene for Rådets arbejde er:

  • At dele koncepter og værktøjer, indenfor bæredygtig erhvervsudvikling, der kan gavne virksomhedernes konkurrenceevne og indtjeningsevne på det danske og globale marked. Herunder at finde fælles referencerammer for, hvordan bæredygtighed kan defineres for produkter og serviceydelser.
  • At dele ny dansk og international viden og værktøjer, inspirere dansk erhvervsliv til arbejdet med bæredygtig udvikling, samt at medvirke til den offentlige debat inden for området.
  • At opfordre til etablering af offentlige og private partnerskaber med henblik på markedsfremme af bæredygtige produkter.
  • At fremme etablering af særlige partnerskabsprojekter mellem danske virksomheder og virksomheder i udviklingslande.


Læs mere om Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling – herunder om rådets 12 punkts charter på www.rbenet.dk