• Afsendelse 1-3 hverdage
  • Mere end 1000 brands
  • Byt i 260 butikker
  • Fri fragt til butik v. køb for 99,-
  • Returret frem til d. 31/1-2023
Menu

Alnok 10 mg filmovertrukne tabletter 30 stk.

Alnok 10 mg filmovertrukne tabletter 30 stk.
52,95 kr.
Kan afsendes med det samme.
Varen kan kun købes online
  • Fri fragt til butik ved køb over 99 kr.
Anvendelse og virkning
Cetirizindihydrochlorid er det aktive stof i Alnok.
Alnok er et lægemiddel mod allergi.
Til voksne og børn over 6 år er Alnok beregnet: til lindring af næse- og øjensymptomer af sæsonbetinget og helårs allergisk rhinitis, til lindring af kronisk nældefeber (kronisk idiopatisk urticaria).
Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse eller dosering end angivet i denne information.
Følg altid lægens anvisning og oplysningerne på doseringsetiketten.

Dosering
tabletterne skal synkes sammen med et glas væske.
tabl.etten kan deles i to lige store doser.

Voksne og unge over 12 år: Den anbefalede dosis er 10 mg én gang daglig som 1 tabl.et.
Brug til børn mellem 6 og 12 år: Den anbefalede dosis er 5 mg to gange daglig som en halv tabl.et to gange daglig.
Patienter med nedsat nyrefunktion: Patienter med moderat nedsat nyrefunktion anbefales at tage 5 mg én gang daglig.
Hvis du lider af alvorlig nyresygdom, skal du kontakte din læge eller apoteket, som kan justere din dosis derefter.
Hvis dit barn lider af nyresygdom, skal du kontakte din læge eller apoteket, som kan justere dosis efter dit barns behov.
Hvis du oplever, at virkningen af Alnok er for svag eller for stærk, skal du kontakte din læge.

Behandlingsvarighed: Behandlingsvarigheden afhænger af type, varighed og forløb af dine symptomer.
Behandlingsvarigheden fastsættes af din læge.

Hvis du har glemt at tage Alnok: Du må ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Hvis du holder op med at tage Alnok: Intens kløe (pruritus) og/eller nældefeber (urticaria) kan i sjældne tilfælde vende tilbage, hvis du stopper med at tage Alnok.
Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Mad påvirker ikke optagelsen af cetirizin.


Advarsler og forsigtighedsregler
Tag ikke dette lægemiddel hvis du har en alvorlig nyresygdom (alvorlig nedsat nyrefunktion med kreatininclearance mindre end 10 ml/min); hvis du er allergisk over for cetirizindihydrochlorid, over for hydroxyzin eller piperazinderivater (nært
beslægtede aktive stoffer i andre lægemidler) eller et af de øvrige indholdsstoffer.
Alnok indeholder lactose.
Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.


Særlige advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen eller apotekspersonalet, før du tager Alnok.
Spørg lægen til råds, hvis du har vandladningsproblemer (som følge af eksempelvis rygmarvsproblemer eller prostata- eller blæreproblemer).
Hvis du har nedsat nyrefunktion, skal du spørge din læge til råds; om nødvendigt, skal du tage en lavere dosis.
Den nye dosis vil blive fastlagt af din læge.
Hvis du er epileptisk patient, eller du har risiko for krampeanfald, skal du spørge din læge til råds.
Hvis du skal have foretaget en allergitest, så spørg din læge adskillige dage før testen, om du skal ophøre med at tage Alnok.
Denne medicin kan påvirke resultaterne af allergitesten.
Der er ikke set klinisk signifikante interaktioner mellem alkohol (ved blodalkoholniveau på 0,5 promille (g/l) svarende til et glas vin) og cetirizin anvendt i normale doser.
Der findes imidlertid ingen tilgængelige data vedrørende sikkerhed, når højere doser af cetirizin tages sammen med alkohol.
Som det er tilfældet med alle antihistaminer, tilrådes det derfor at undgå samtidig indtagelse af alkohol.


Brugen af anden medicin
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.


Graviditet og amning
Graviditet og amning: Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du tager dette lægemiddel.
Alnok bør undgås til gravide kvinder.
Utilsigtet brug af lægemidlet af en gravid kvinde bør ikke medføre skadelige påvirkninger af fostret.
Ikke desto mindre bør medicinen kun gives, hvis det er nødvendigt, og efter forudgående lægelig rådgivning.
Cetirizin bliver udskilt i modermælken.
Du må derfor ikke tage Alnok, mens du ammer, uden først at have rådført dig med lægen.

Trafik og arbejdssikkerhed
Kliniske undersøgelser har ikke påvist nedsat opmærksomhed, årvågenhed eller køreevne efter brug af den anbefalede dosis af Alnok.
Efter du har taget Alnok, skal du nøje bemærke, hvordan du reagerer på medicinen, hvis du påtænker at føre motorkøretøj, udføre risikobetonede aktiviteter eller betjene maskiner.
Du må ikke overskride den anbefalede dosis.


Overdosering
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Alnok, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Din læge vil beslutte, hvilke tiltag, hvis nogen, der skal tages.
Efter en overdosis kan nedenstående bivirkninger optræde med tiltagende styrke.
Der er indberettet bivirkninger såsom konfusion, diarré, svimmelhed, træthed, hovedpine, skranten, pupiludvidelse, kløe, rastløshed, sløvhed, søvnighed, stivhed/følelsesløshed (stupor), unormalt hurtig hjerterytme, skælven og
vandladningsbesvær.


Bivirkninger
Læs indlægssedlen for fuldstændig liste over bivirkninger.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

Almindelige bivirkninger: Kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede: træthed, mundtørhed, kvalme, diarré, svimmelhed, hovedpine, døsighed (søvnighed), pharyngitis (halsbetændelse), rinitis (hævelse og irritation i næsen).

Holdbarhed
2 år.

Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter udløbsdato eller EXP.
Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester.
Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Læs indlægssedlen
Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet.

Generelt

DET ER DESVÆRRE IKKE MULIGT AT FORTRYDE KØB AF LÆGEMIDLER.


Forklaringen er, at det ikke er lovligt at gensælge et lægemiddel, der har været ude hos en forbruger.
På den måde sikres du som kunde, at du altid modtager et lægemiddel der har været opbevaret og håndteret korrekt og derfor virker efter hensigten.
Det er naturligvis muligt at reklamere over et lægemiddelkøb, i tilfælde af at produktet er defekt ved modtagelsen.

Dato
26-08-2022

Klassificering
Lægemiddel

Aktivt stof: Cetirizindihydrochlorid. Hver filmovertrukken tablet indeholder 10 mg cetirizindihydrochlorid. Øvrige indholdsstoffer: Tabletkerne: Mikrokrystallinsk cellulose, lactosemonohydrat, magnesiumstearat, silica, kolloid vandfri. Filmovertræk: Hypromellose, lactosemonohydrat, macrogol 4000, titandioxid (E171).

OBS: Der kan være små uoverensstemmelser mellem ovenstående indhold og indholdsdeklarationen på den vare, du som kunde modtager fra Matas. Dette skyldes, at vi løbende forbedrer indholdet i vores egne varer i forhold til den nyeste viden om ingrediensers betydning for miljø og sundhed.

Indhold30 stk
Enhedspris1,77 kr./stk
MærkeAlnok
KategoriAllergi
Se altAlnok Allergi
Varenummer795313
LeverandørMatas Operations A/S
Rørmosevej 1
3450 Allerød

Fri fragt : Ved køb for min. 399 kr.

Vi tilbyder følgende leveringsformer:

  • Levering til Matas-butik
  • BURD Delivery - aftenlevering til privatadresse
  • DAO - Levering til privatadresse
  • GLS - Levering til pakkeshop, privatadresse eller arbejdsplads
  • PostNord - Levering til privatadresse eller pakkeboks/post i butik
  • Instabox - Express-levering til pakkeshop eller privatadresse

Du har 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Du kan returnere dit produkt op til senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb.