• Fri fragt til butik ved køb for 99 kr.
  • Afsendelse 1-2 hverdage
  • Gaver byttes t.o.m 31. jan. 2020
  • Byt i butik
  • Mere end 1000 brands

Handels- og Abonnementsbetingelser – gældende fra 20. august 2019


1. Handelsbetingelser


Generelle oplysninger

Matas Operations  A/S (”Matas”)
Etableret 1949CVR. nr. 27528430
Rørmosevej 1, 3450 Allerød
e-mail: kundeservice@matas.dk
Telefon 4816 5544

Afgivelse af ordre

Afgivelse af ordre via vores hjemmeside, er ikke en juridisk bindende aftale. Matas har derfor mulighed for at annullere din ordre som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer. Bindende ordrebekræftelse/faktura sendes først til dig, når vi har afsendt de varer, som du har bestilt.Når du har afgivet en ordre via vores hjemmeside, vil vores system automatisk sende dig en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke varer du har bestilt. Der er alene tale om en elektronisk kvittering for modtagelse af din ordre.Du skal være opmærksom på, at det automatiske svar (via e-mail) ikke er en juridisk bindende ordrebekræftelse, hvorved en aftale er indgået. Aftalen er først bindende, når du har modtaget en e-mail fra Matas med information om, at vi har afsendt varen. Eftersom der gælder helt særlige regler for salg af håndkøbslægemidler i Danmark beder vi dig derfor at være opmærksom på dette: Hvis du accepterer vores handels- og forretningsbetingelser, bekræfter du samtidigt, at du ved køb af håndkøbslægemidler og veterinærlægemidler er fyldt 15 år. Hvis du køber produkter som indeholder acetylsalicylsyre, ibuprofen og/eller paracetamol gælder en aldersgrænse på minimum 18 år.

Betaling

På Matas.dk kan der betales med Dankort, Visa, Mastercard, Visa Electron, Diners Club, MobilePay og Matas Gavekort. Matas Webshop tillægger ikke gebyr på betalingskort. I forbindelse med at betalingstransaktionen gennemføres, vil dine betalingsoplysninger blive gemt, indtil de enkelte betalingstransaktioner er gået igennem. Dine betalings- og kortoplysninger gemmes hos Matas’ valgte PCI (Payment Card Industry - Data Security Standard) certificerede samarbejdspartner. Oplysningerne opbevares derfor i et sikkert PCI-certificeret miljø, som lever op til internationale sikkerhedsstandarder, indtil betalingstransaktionerne er gennemført. Når du anvender betalingskort på matas.dk, er det kun Matas’ PCI certificerede samarbejdspartner – og ikke Matas – som får adgang til dine kortoplysninger. Behandling af dine kortoplysninger er derfor alene en sag mellem dig og Matas’ PCI certificerede samarbejdspartner, selvom det sker, mens du benytter matas.dk.

Levering

Vi tilbyder følgende leveringsformer:- Post Danmark med omdeling- Post Danmark Vælg Selv udleveringssted- GLS Pakkeshop- GLS Erhvervslevering- GLS til privatadressen- Afhent i din lokale Matas butik- Burd aftenleveringDen forventede leveringstid kan variere i spidsbelastningsperioder som fx efter Black Friday. Du kan se den forventede leveringstid under den pågældende vare. Ordrer indeholdende bestillingsvarer vil som udgangspunkt have en længere leveringstid. Bestilte produkter sendes som udgangspunkt samlet - der efterleveres ikke.Matas Webshop bærer ansvaret for varerne, indtil du har modtaget dem. Vi leverer kun i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne.

Vilkår for køb af bestillingsvarer på matas.dk

Nogle af de produkter vi sælger fra matas.dk er bestillingsvarer. Det fremgår af informationerne om varen, når det er en bestillingsvare.Aftaler om køb af bestillingsvarer på matas.dk er først bindende, når du har modtaget en endelig ordrebekræftelse fra Matas. Det betyder, at når du vælger at lægge en bestillingsvare i indkøbskurven og herefter betaler, så er købsaftalen først indgået, når du har modtaget en e-mail fra Matas med en bekræftelse på, at vi kan levere varen til dig. Der trækkes ikke penge på dit betalingsmiddel, før du har modtaget en bekræftelse og varen er afsendt.


Mængdebegrænsning og forbud mod køb med henblik på planlagt videresalg

Matas har mængdebegrænsning pr. ordre på udvalgte varer for at modvirke, at køb via matas.dk sker med planlagt videresalg for øje.  For de varer, der er underlagt mængdebegrænsning, vil det ikke være muligt at bestille flere stk. end det maksimale antal, som vises på skærmen, når ordren afgives.

Såfremt Matas vurderer, at en kunde har forsøgt at omgå Matas’ regler vedr. mængdebegrænsning eller generelt køber med henblik på planlagt videresalg, forbeholder Matas sig ret til at annullere en eller flere af disse ordrer, uden at kunden i den forbindelse kan rette noget krav mod Matas.

Fortrydelsesret

Du har 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag du;

  • Har modtaget din vare
  • Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis.
  • Får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele.

Du skal inden 30 dage fra modtagelsen give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved at skrive til kundeservice@matas.dk eller ringe på 4816 5544. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du medsendt din ordrebekræftelse og her.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Returnering

Du skal sende din varer retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal selv betale udgifterne til returnering af varen.

Alle dele af en vare skal returneres ved ombytning. Hvis der fx fulgte en make-up fjerner med købet af en mascara, uden at dette kostede ekstra, skal begge dele returneres.

Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:

  • Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt
  • Gavekort (både fysiske og digitale gavekort)

Du mister din fortrydelsesret, hvis;

  • Du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret. Eksempelvis fødevarer, håndkøbsmedicin, helsekostprodukter, kosmetik mv. Udtrykket ”forsegling” omfatter også særlig emballage, som beskytter varen og tjener som sikkerhed for, at varen ikke har været åbnet
  • Du bryder plomberingen på lyd-eller billedoptagelser eller computersoftware

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Varer uden forsegling, som er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Tilbagebetaling af købsbeløbet og returnering af varen

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage, herunder eventuelle leveringsomkostninger. Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:

  • Hvis du har købt flere varer i en ordre og kun fortryder en del af dit køb, tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostningerne.
  • Hvis du har valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder, får du dog ikke merudgiften refunderet.  

I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Ved tilbagelevering af den købte vare i tilfælde af fortrydelse, skal du selv betale udgifterne hertil.

Vi refunderer din betaling uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Matas Webshop
Kromosevej 7
3050 Humlebæk

Det er også muligt at returnere varer ved fortrydelse til vore butikker, såfremt faktura fra Matas Webshop er medbragt.

Find nærmeste Matas her.

Hvad skal jeg sende med tilbage?

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere, hvis du ligeledes udfylder vores standardfortrydelsesformular.

Bemærk, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.

Reklamationsret

Købelovens mangelsregler finder anvendelse på varekøb.

Når du handler på Matas.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret, hvis der er mangler ved din vare. Det betyder, at du som udgangspunkt kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvordan reklamerer jeg? Ønsker du at reklamere over et produkt, skal du kontakte kundeservice@matas.dk. Send os gerne et billede af produktet sammen med beskrivelsen af fejlen. Bliver din reklamation godkendt, så sender vi dig en returlabel, så du kan returnere produktet uden omkostninger for dig.

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Varen sendes til:

Matas Webshop
Kromosevej 7
​​​​​​​3050 Humlebæk

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er så detaljeret som muligt.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Særligt vedrørende ure: Reklamationsretten forudsætter normal brug af uret og dækker ikke brugs- eller slidskader på rem og glas samt batteriskift.

Bytteservice

Når du handler på Matas.dk, vedlægges et digitalt byttemærke i din ordrebekræftelse, som sendes til dig via e-mail. I de tilfælde, hvor der på Matas.dk købes varer, der pakkes ind til gave, vil disse automatisk også være påført et fysisk byttemærke.

Du opnår samme bytteservice for varer købet på Matas.dk, som hvis varen var handlet i en af vores butikker.

Følgende gælder for bytte af varer købt på Matas.dk – uanset om varen byttes i en fysisk butik eller sendes retur til Matas Webshop:

  • Du skal fremvise eller medsende digitalt byttemærke eller fysisk byttemærke.
  • Ønskes pengene retur, kan dette kun ske mod fremvisning af bon/faktura.
  • Du kan bytte varer købt på Matas.dk i alle Matas’ fysiske butikker.

Varen skal sendes til:
Matas Webshop
Kromosevej 7
​​​​​​​3050 Humlebæk

Når en vare skal byttes, skal du selv afholde udgiften for forsendelse til Matas Webshop.

Bytteservice gælder ikke gavekort.

Persondatapolitik

For at du kan indgå aftale med os og handle på Matas.dk, har vi brug for følgende oplysninger om dig:

Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail adresse
Oplysning om hvad du har købt

Vi behandler dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig, og for at kunne behandle henvendelser vedrørende dit køb. Behandlingen sker efter reglerne i vores Persondatapolitik for Matas. Heri kan du læse mere om, hvordan dine oplysninger behandles, hvornår de slettes, og hvilke rettigheder du har som registreret.

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til vores kundeservice på 4816 5544 eller kundeservice@matas.dk.

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning sammen, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg.

Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse kundeservice@matas.dk.

Spørgsmål til lægemidler

Spørgsmål vedrørende lægemidler kan rettes til Lægemiddelstyrelsen på mail dkma@dkma.dk og telefon +45 4488 9595.

Forbehold og ansvarsfraskrivelse

Matas Webshop tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl, udsolgte varer og force majeure, herunder arbejdskonflikt og mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører.    

Standardfortrydelsesformular

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:

Matas Webshop
Kromosevej 7
​​​​​​​3050 Humlebæk
Allerødkundeservice@matas.dk.

Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)

Bestilt den (*)/modtaget den (*):

Forbrugerens navn (Forbrugernes navne):

Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse):

Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Dato:                                                                                                                                  

(*) Det ikke relevante udstreges



2. Abonnementsbetingelser



Disse Abonnementsbetingelser finder kun anvendelse såfremt du er tilmeldt et abonnement hos Matas på et eller flere af Matas’ produkter. Abonnementsbetingelserne supplerer de ovenfor under punkt 1 beskrevne Handelsbetingelser. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem Handelsbetingelserne og Abonnementsbetingelserne, har Abonnementsbetingelserne forrang.

Ændringer af Abonnementbetingelserne

Matas har til enhver tid ret til at ændre nærværende Abonnementsbetingelser. Væsentlige ændringer vil blive varslet til ikrafttræden med mindst en måneds varsel. Ikke væsentlige ændringer og ændringer til din fordel, kan gennemføres uden varsel. Du kan til enhver tid finde den gældende udgave af Matas’ Abonnementsbetingelser her på matas.dk. Ved henvendelse til Matas Kundeservice sender vi gerne gældende Abonnementsbetingelser pr e-mail.

Club Matas Medlemskab

For at oprette et abonnement på produkter hos Matas, skal du være Club Matas medlem. Det er også via Club Matas medlemskabet, at der opnås adgang til selvbetjening af abonnementsforholdet.

Abonnementsforholdet

Når du opretter abonnement på et eller flere produkter, kan du se på din ordrebekræftelse eller bon, at produktet/produkterne er oprettet på abonnement. Når produkter sættes i abonnement, vælger du selv med hvilken frekvens du vil have produktet/produkterne tilsendt. Matas sender herefter løbende produkterne til dig med den valgte frekvens indtil abonnementet opsiges eller ændres. Du kan selv foretage ændringer eller opsige dit abonnement under ’Mine abonnementer’ på din Club Matas Profil, eller Matas Kundeservice kan hjælpe dig. Der er ingen binding eller mindste køb, når du opretter produkter på abonnement hos Matas, og du kan opsige når som helst med 48 timers varsel forud for næste abonnementslevering. Matas vil løbende sende dig e-mails vedr. dit abonnement, dine abonnementsforsendelser og betaling. Du har selv ansvaret for at opdatere din e-mail adresse på din Club Matas profil. Du skal være minimum 15 år for at oprettet et abonnement. Vi forbeholder os ret til at afstå fra at handle med dig uden begrundelse

Abonnementslevering

Du vælger selv, hvilken leveringsform du ønsker at benytte. Du kan vælge Post Nord med omdeling eller til pakkeboks, GLS til privat adresse, erhverv eller pakkeboks eller til din lokale Matas butik. Du får altid gratis fragt på alle dine abonnementsleverancer, uanset hvilken form eller adresse du vælger. Har du flere produkter på abonnement leveres disse med samme leveringsform og til samme leveringsadresse. Du kan til enhver tid ændre leveringsform/adresse under ’Mine abonnementer’ på din Club Matas profil.  

Betaling af abonnement

For at oprette et eller flere produkter på abonnement kræves betaling via betalingskort. Har du flere produkter på abonnement benyttes samme betalingskort til dem alle. Du kan til enhver tid ændre betalingskort under ’Mit betalingskort’ på din Club Matas profil.Når du opretter et eller flere produkter på abonnement accepterer du, at Matas automatisk og løbende må trække penge på det betalingskort, du har knyttet til abonnementet. Pengene trækkes hver gang Matas afsender abonnementsproduktet/produkterne til dig. De almindelige kortholderregler, herunder hæftelsesregler, som du har indgået med kortudstederen finder også anvendelse, når du bruger dit betalingskort til abonnementskøb på matas.dk. Betalingen sker på samme måde som ved almindeligt kortkøb, hvor du selv indtaster dine betalingskortoplysninger. Du skal dog kun indtaste dine betalingsoplysninger første gang du opretter dig som abonnent på matas.dk. Vælger du at købe flere abonnementer efterfølgende, anvender vi det betalings kort, du brugte og gemte, da du oprettede et abonnement for første gang.  

Dine betalings- og kortoplysninger bliver gemt hos Matas’ PCI (Payment Card Industry - Data Security Standard) certificerede samarbejdspartner. Det er kun Matas’ PCI certificerede samarbejdspartner - og ikke Matas - som får adgang til dine kortoplysninger. Behandling af dine kortoplysninger er derfor alene en sag mellem dig og Matas’ PCI certificerede samarbejdspartner, selvom det sker via din Club Matas profil. Oplysningerne opbevares af Matas’ PCI certificerede samarbejdspartnere i et sikkert PCI-certificeret miljø, som lever op til internationale sikkerhedsstandarder.

Manglende betaling

Du har selv ansvaret for at opdatere dine betalingsoplysninger, hvis dit betalingskort bliver spærret eller udløber. I tilfælde af at det ikke har været muligt for os at trække penge på dit kort, uanset om det skyldes forkerte kortoplysninger, manglende dækning på betalingskortet eller anden fejl, modtager du en række påmindelsesskrivelser via e-mail. Såfremt du ikke har opdateret dine betalingsoplysninger rettidigt, vil du opleve at dine leveringer annulleres.

Opsigelse

Dine produkter på abonnement kan let og når som helst opsiges. Har du en kommende abonnementslevering indenfor de næste 48 timer, vil denne dog ikke kunne nå at annulleres, og din opsigelse kan først træde i kraft derefter.

Ændringer af dine oplysninger

Har du ændringer til dit abonnement, f.eks. adresseændringer, ændringer til frekvens eller lign. kan du ændre dette under ’Mine abonnementer’ på din Club Matas profil. Det er dit eget ansvar at oplyse adresseændringer, da vi ikke automatisk får besked herom. Ændringer skal meddeles senest 48 timer før de skal træde i kraft.

Abonnementsrabat og prissætning

Som abonnent får du fast 20% rabat på normalprisen på de produkter, du vælger at sætte i abonnement. Skulle normalprisen på det/de produkt/er du har i abonnement stige med mere end 5% (for normalpris over 200 kr.), sender vi dig en e-mail om dette. Når du opretter et produkt på abonnement kan du opleve, at der på samme tid er en kampagne på det produkt, du vil oprette abonnement på. Matas sikrer dig i den forbindelse den bedste rabat nu og her, også hvis denne skulle være højere end de 20 %. Du vil efterfølgende få 20% rabat på normalprisen på de kommende abonnementsleveringer.  

Udgåede varer

Du kan opleve, at det/de produkt/er du har oprettet abonnement på udgår af sortiment.Findes der en erstatningsvare, vil Matas fortsætte dit abonnement med den nye vare. Du vil få en e-mail herom, hvor du let kan opsige dit abonnement, hvis du ikke vil have det nye produkt.

Behandling af persondata vedr. abonnement

For at du kan indgå abonnementsaftale med Matas, har vi brug for følgende oplysninger:


  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail adresse
  • Oplysninger om dine køb
  • Kortoplysninger - ikke til Matas - men til Matas’ samarbejdspartner Reepay


Vi behandler dine personoplysninger med det formål at kunne levere varerne til dig, og for at kunne behandle henvendelser vedrørende dit abonnement. Dine oplysninger vil desuden blive brugt til profilering for at få viden om dine produktpræferencer, så vi kan målrette vores markedsføring til dig. Behandlingen sker i henhold til reglerne i vores Persondatapolitik for Matas.dk og i henhold til Vilkår og Betingelser for Club Matas. I disse dokumenter kan du læse mere om, hvordan dine oplysninger behandles, hvornår de slettes, og hvilke rettigheder du har som registreret.

Standardfortrydelsesformular


(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:

Matas Webshop
Kromosevej 7
​​​​​​​3050 Humlebæk
kundeservice@matas.dk.

Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)

Bestilt den (*)/modtaget den (*):

Forbrugerens navn (Forbrugernes navne):

Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse):

Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Dato:                                                                                                                                  

(*) Det ikke relevante udstreges

  • Fri fragt til butik ved køb for 99 kr.
  • Afsendelse 1-2 hverdage
  • Gaver byttes t.o.m 31. jan. 2020
  • Byt i butik
  • Mere end 1000 brands