• Afsendelse 1-3 hverdage
  • Mere end 1000 brands
  • Byt i 260 butikker
  • Fri fragt til butik v. køb for 99,-
  • Returret frem til d. 31/1-2023
Menu


Abonnementsbetingelser – gældende fra 21. september 2022

Disse Abonnementsbetingelser finder kun anvendelse såfremt du er tilmeldt et abonnement hos Matas på et eller flere af Matas’ produkter. Abonnementsbetingelserne supplerer de ovenfor under punkt 1 beskrevne Handelsbetingelser. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem Handelsbetingelserne og Abonnementsbetingelserne, har Abonnementsbetingelserne forrang.

Ændringer af Abonnementbetingelserne

Matas har til enhver tid ret til at ændre nærværende Abonnementsbetingelser. Væsentlige ændringer vil blive varslet til ikrafttræden med mindst en måneds varsel. Ikke væsentlige ændringer og ændringer til din fordel, kan gennemføres uden varsel. Du kan til enhver tid finde den gældende udgave af Matas’ Abonnementsbetingelser her på matas.dk. Ved henvendelse til Matas Kundeservice sender vi gerne gældende Abonnementsbetingelser pr e-mail.

Club Matas Medlemskab

For at oprette et abonnement på produkter hos Matas, skal du være Club Matas medlem. Det er også via Club Matas medlemskabet, at der opnås adgang til selvbetjening af abonnementsforholdet.

Abonnementsforholdet

Når du opretter abonnement på et eller flere produkter, kan du se på din ordrebekræftelse eller bon, at produktet/produkterne er oprettet på abonnement. Når produkter sættes i abonnement, vælger du selv med hvilken frekvens du vil have produktet/produkterne tilsendt. Matas sender herefter løbende produkterne til dig med den valgte frekvens indtil abonnementet opsiges eller ændres. Du kan selv foretage ændringer eller opsige dit abonnement under ’Mine abonnementer’ på din Club Matas Profil, eller Matas Kundeservice kan hjælpe dig. Der er ingen binding når du opretter produkter på abonnement hos Matas, og du kan opsige når som helst med 48 timers varsel forud for næste abonnementslevering. Matas vil løbende sende dig e-mails vedr. dit abonnement, dine abonnementsforsendelser og betaling. Du har selv ansvaret for at opdatere din e-mail adresse på din Club Matas profil. Du skal være minimum 18 år for at oprette et abonnement. Vi forbeholder os ret til at afstå fra at handle med dig uden begrundelse.

Abonnementslevering

Du får altid gratis fragt på alle dine abonnementsleverancer, uanset hvilken form eller adresse du vælger. Har du flere produkter på abonnement leveres disse med samme leveringsform og til samme leveringsadresse. Du vælger selv, hvilken leveringsform du ønsker at benytte ved første levering. Herefter forbeholder Matas sig ret til at ændre leveringsudbyder ved efterfølgende abonnementsleveringer, men altid til din valgte adresse. Du kan til enhver tid ændre leveringsform (fx fra hjemmelevering til pakkeboks) eller adresse under ’Mine abonnementer’ på din Club Matas profil.

Hvis du har to eller flere abonnementer, hvis fremtidige leveringer ligger i umiddelbar nærhed af hinanden, forbeholder Matas sig ret til at samle disse leveringer i én leverance.


Betaling af abonnement

For at oprette et eller flere produkter på abonnement kræves betaling via betalingskort. Har du flere produkter på abonnement benyttes samme betalingskort til dem alle. Du kan til enhver tid ændre betalingskort under ’Mit betalingskort’ på din Club Matas profil. Når du opretter et eller flere produkter på abonnement accepterer du, at Matas automatisk og løbende må trække penge på det betalingskort, du har knyttet til abonnementet. Pengene trækkes hver gang Matas afsender abonnementsproduktet/produkterne til dig. De almindelige kortholderregler, herunder hæftelsesregler, som du har indgået med kortudstederen finder også anvendelse, når du bruger dit betalingskort til abonnementskøb på matas.dk. Betalingen sker på samme måde som ved almindeligt kortkøb, hvor du selv indtaster dine betalingskortoplysninger. Du skal dog kun indtaste dine betalingsoplysninger første gang du opretter dig som abonnent på matas.dk. Vælger du at købe flere abonnementer efterfølgende, anvender vi det betalingskort, du brugte og gemte, da du oprettede et abonnement første gang.  

Dine betalings- og kortoplysninger bliver gemt hos Matas’ PCI (Payment Card Industry - Data Security Standard) certificerede samarbejdspartner. Det er kun Matas’ PCI certificerede samarbejdspartner - og ikke Matas - som får adgang til dine kortoplysninger. Behandling af dine kortoplysninger er derfor alene en sag mellem dig og Matas’ PCI certificerede samarbejdspartner, selvom det sker via din Club Matas profil. Oplysningerne opbevares af Matas’ PCI certificerede samarbejdspartnere i et sikkert PCI-certificeret miljø, som lever op til internationale sikkerhedsstandarder.

Manglende betaling

Du har selv ansvaret for at opdatere dine betalingsoplysninger, hvis dit betalingskort bliver spærret eller udløber. I tilfælde af at det ikke har været muligt for os at trække penge på dit kort, uanset om det skyldes forkerte kortoplysninger, manglende dækning på betalingskortet eller anden fejl, modtager du en række påmindelsesskrivelser via e-mail. Såfremt du ikke har opdateret dine betalingsoplysninger rettidigt, vil du opleve at dine leveringer annulleres.

Opsigelse

Dine produkter på abonnement kan let og når som helst opsiges. Har du en kommende abonnementslevering indenfor de næste 48 timer, vil denne dog ikke kunne nå at annulleres, og din opsigelse kan først træde i kraft derefter.

Ændringer af dine oplysninger

Har du ændringer til dit abonnement, f.eks. adresseændringer, ændringer til frekvens eller lign. kan du ændre dette under ’Mine abonnementer’ på din Club Matas profil. Det er dit eget ansvar at oplyse adresseændringer, da vi ikke automatisk får besked herom. Ændringer skal meddeles senest 48 timer før de skal træde i kraft.

Abonnementsrabat og prissætning

Som abonnent får du fast 20% rabat på normalprisen på de produkter, du vælger at sætte i abonnement. Skulle normalprisen på det/de produkt/er du har i abonnement stige med mere end 5% (for normalpris over 200 kr.), sender vi dig en e-mail om dette. Når du opretter et produkt på abonnement kan du opleve, at der på samme tid er en kampagne på det produkt, du vil oprette abonnement på. Matas sikrer dig i den forbindelse den bedste rabat nu og her, også hvis denne skulle være højere end de 20 %. Du vil efterfølgende få 20% rabat på normalprisen på de kommende abonnementsleveringer.  

Det er ikke muligt at opnå 20% rabat på Fast Lav Pris produkter. Hvis dit produkt ændrer status til et Fast Lav Pris produkt, vil vi informere dig om det med mindst en måneds varsel, hvorefter der ikke kan opnås 20% rabat på produktet længere.

Udgåede varer

Du kan opleve, at det/de produkt/er du har oprettet abonnement på udgår af sortiment. Findes der en erstatningsvare, vil Matas fortsætte dit abonnement med den nye vare. Du vil få en e-mail herom, hvor du let kan opsige dit abonnement, hvis du ikke vil have det nye produkt.

Behandling af persondata vedr. abonnement

For at du kan indgå abonnementsaftale med Matas, har vi brug for følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail adresse
  • Oplysninger om dine køb
  • Kortoplysninger - ikke til Matas - men til Matas’ samarbejdspartner Reepay

Vi behandler dine personoplysninger med det formål at kunne levere varerne til dig, og for at kunne behandle henvendelser vedrørende dit abonnement. Dine oplysninger vil desuden blive brugt til profilering for at få viden om dine produktpræferencer, så vi kan målrette vores markedsføring til dig. Behandlingen sker i henhold til reglerne i vores Persondatapolitik for Matas.dk og i henhold til Vilkår og Betingelser for Club Matas. I disse dokumenter kan du læse mere om, hvordan dine oplysninger behandles, hvornår de slettes, og hvilke rettigheder du har som registreret.