• Afsendelse 1-3 hverdage
  • Mere end 1000 brands
  • Byt i 260 butikker
  • Fri fragt til butik v. køb for 99,-
  • Returret frem til d. 31/1-2023
Menu

Cetirizin Teva 10 mg filmovertrukne tabletter 100 stk.

Cetirizin Teva 10 mg filmovertrukne tabletter 100 stk.
109,95 kr.
Kan afsendes med det samme.
Varen kan kun købes online
  • Fri fragt ved køb over 399 kr.
Anvendelse og virkning
Det aktive stof i Cetirizin Teva er cetirizindihydrochlorid.
Cetirizin Teva er et lægemiddel mod allergi.

Cetirizin Teva er beregnet til voksne og børn over 6 år: Til lindring af næse- og øjensymptomer på grund af sæsonbetinget og helårs allergisk rhinitis, til lindring af nældefeber (urticaria).

Du skal kontakte din læge, hvis du ikke får det bedre, eller hvis du får det værre inden for 3 dage efter behandlingens start.

Dosering
Hvordan og hvornår skal du tage Cetirizin Teva?
Nedenstående anvisninger er gældende, medmindre lægen har givet dig andre anvisninger vedrørende brugen af Cetirizin Teva.
Du skal følge disse anvisninger, ellers kan virkningen af Cetirizin Teva nedsættes.

Du skal synke tabletterne sammen med et glas væske.

Voksne og unge over 12 år: 10 mg én gang dagligt som 1 tabl.et.

Børn mellem 6 og 12 år: 5 mg to gange dagligt som en halv tabl.et to gange dagligt.

Patienter med moderat nedsat nyrefunktion: Det anbefales, at patienter med moderat nedsat nyrefunktion tager 5 mg én gang dagligt.
Hvis du lider af alvorlig nyresygdom, skal du kontakte din læge eller apoteket, som kan justere din dosis derefter.
Hvis dit barn lider af en nyresygdom, skal du kontakte din læge eller apoteket, som kan justere dosis efter dit barns behov.


Administrationsmåde:
tabl.etten kan deles i 2 lige store doser.
Hvis du skal dele din Cetirizin Teva-tabl.et, skal du dele tabl.etten på følgende måde: Læg tabl.etten på en hård, plan overflade (såsom et bord eller en tallerken) med delekærven opad.
Placer begge pegefingre (eller tommelfingre) på kanterne af højre og venstre side af delekærven, og pres kort og hurtigt ned.

Hvis du oplever, at virkningen af Cetirizin Teva er for svag eller for stærk, skal du kontakte din læge.


Behandlingsvarigheden afhænger af typen, varigheden og forløbet af dine symptomer.

Behandlingsvarigheden fastsættes af din læge.


Optagelsen af cetirizin bliver ikke påvirket af mad.


Advarsler og forsigtighedsregler
Tag ikke dette lægemiddel hvis du er allergisk over for cetirizindihydrochlorid eller et af de øvrige indholdsstoffer i Cetirizin Teva , over for hydroxyzin eller over for piperazinderivater (nært beslægtede aktive stoffer i andre lægemidler) og /eller hvis du har en alvorlig nyresygdom (alvorligt nedsat nyrefunktion med kreatininclearance under 10 ml/min).

Særlige advarsler og forsigtighedsregler
Hvis du har nedsat nyrefunktion, skal du spørge din læge til råds; om nødvendigt skal du tage en lavere dosis.
Den nye dosis vil blive fastlagt af din læge.

Hvis du har vandladningsproblemer (f.eks. rygmarvsproblemer eller prostata- eller blæreproblemer), skal du spørge din læge til råds.

Hvis du lider af epilepsi, eller hvis du har risiko for krampeanfald, skal du spørge din læge til råds.

Hvis du skal have foretaget en allergitest i huden, så fortæl din læge, at du tager Cetirizin Teva.
Du vil normalt skulle stoppe behandlingen med Cetirizin Teva, 3 dage før du skal have foretaget allergitesten i huden.

Der er ikke set klinisk signifikante interaktioner mellem alkohol (ved en promille på 0,5 (g/l) svarende til et glas vin) og cetirizin anvendt ved de anbefalede doser.
Der findes imidlertid ingen tilgængelige data vedrørende sikkerhed, når højere doser af cetirizin tages sammen med alkohol.
Som det er tilfældet med alle antihistaminer, frarådes det derfor at indtage Cetirizin Teva med alkohol.

Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter

Brugen af anden medicin
Fortæl altid lægen eller på apoteket, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
På grund af cetirizins profil, forventes det ikke, at andre lægemidler påvirker virkningen af Cetirizin Teva.

Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge til råds, før du tager dette lægemiddel.

Som med andre lægemidler bør du undgå at tage Cetirizin Teva, hvis du er gravid.

Utilsigtet brug af lægemidlet ved graviditet forventes ikke at medføre skadelige påvirkninger af fostret.
Ikke desto mindre skal behandlingen med lægemidlet ophøre.

Da cetirizin udskilles i modermælk, må du ikke tage Cetirizin Teva, mens du ammer.

Trafik og arbejdssikkerhed
Kliniske undersøgelser har ikke påvist nedsat opmærksomhed, reaktionsevne eller køreevne efter brug af den anbefalede dosis af Cetirizin Teva.
Hvis du påtænker at føre motorkøretøj, udføre risikobetonede aktiviteter eller betjene maskiner, må du ikke overskride den anbefalede dosis.
Du skal holde øje med, hvordan du reagerer på medicinen.
Hvis du er en følsom patient, kan du opleve, at samtidig brug af alkohol og andre lægemidler, som virker dæmpende på centralnervesystemet, kan påvirke din opmærksomhed og reaktionsevne.

Overdosering
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Cetirizin Teva, end der står i denne information, eller flere end lægen har foreskrevet, og du føler dig utilpas.

Din læge vil beslutte, hvad der skal gøres, hvis der skal gøres noget.

Efter en overdosis kan nedenstående bivirkninger optræde med tiltagende styrke.
Der er indberettet bivirkninger såsom forvirring, diarré, svimmelhed, træthed, hovedpine, skranten, pupiludvidelse, kløe, rastløshed, sløvhed, søvnighed, stivhed/følelsesløshed, unormalt hurtig hjerterytme, skælven og vandladningsbesvær.

Bivirkninger
Læs indlægssedlen for fuldstændig liste over bivirkninger.

Almindelige (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 patienter): træthed, mundtørhed, kvalme, diarré, svimmelhed, hovedpine, døsighed, halsbetændelse, forkølelse med rindende næse (hos børn).

Holdbarhed
3 år.

Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på æsken og blisterkortet efter Exp.
Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester.
Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Læs indlægssedlen
Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet.

Generelt

DET ER DESVÆRRE IKKE MULIGT AT FORTRYDE KØB AF LÆGEMIDLER.


Forklaringen er, at det ikke er lovligt at gensælge et lægemiddel, der har været ude hos en forbruger.
På den måde sikres du som kunde, at du altid modtager et lægemiddel der har været opbevaret og håndteret korrekt og derfor virker efter hensigten.
Det er naturligvis muligt at reklamere over et lægemiddelkøb, i tilfælde af at produktet er defekt ved modtagelsen.

Dato
26-08-2022

Klassificering
Lægemiddel

Aktivt stof: Cetirizindihydrochlorid. En filmovertrukket tablet indeholder 10 mg cetirizindihydrochlorid.Øvrige indholdsstoffer: Lactosemonohydrat; cellulose, mikrokrystallinsk; silica, kolloid vandfri; magnesiumstearat, titandioxid (E171), hypromellose (E464) og macrogol.

OBS: Der kan være små uoverensstemmelser mellem ovenstående indhold og indholdsdeklarationen på den vare, du som kunde modtager fra Matas. Dette skyldes, at vi løbende forbedrer indholdet i vores egne varer i forhold til den nyeste viden om ingrediensers betydning for miljø og sundhed.

Indhold100 stk
Enhedspris1,10 kr./stk
MærkeCetirizin
KategoriAllergi
Se altCetirizin Allergi
Varenummer795337
LeverandørMatas Operations A/S
Rørmosevej 1
3450 Allerød

Fri fragt : Ved køb for min. 399 kr.

Vi tilbyder følgende leveringsformer:

  • Levering til Matas-butik
  • BURD Delivery - aftenlevering til privatadresse
  • DAO - Levering til privatadresse
  • GLS - Levering til pakkeshop, privatadresse eller arbejdsplads
  • PostNord - Levering til privatadresse eller pakkeboks/post i butik
  • Instabox - Express-levering til pakkeshop eller privatadresse

Du har 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Du kan returnere dit produkt op til senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb.