Tid til at forkæle den gravide krop

Skrevet af Materialist Vibeke Sofie Jensen

Mange kvinder elsker at pleje sig selv, og det skal vi i den grad også blive ved med, selvom overskuddet kan være mindre under graviditeten, eller når man er nybagt mor. Jeg ved fra mig selv, at det kan være en jungle at finde rundt i, hvilke produkter der passer bedst til mor og baby. 

Jeg vil i dette indlæg give dig mine råd og fortælle om de kropsprodukter, som jeg anbefaler dig, der er gravid eller nybagt mor.
Din hud bliver påvirket på mange forskellige måder af graviditeten. Huden kan blive mere fedtet eller mere tør, end den tidligere har været. Under graviditeten er der særligt to områder, der vokser mest, nemlig mave og bryst. Derfor skal de to områder have ekstra pleje og opmærksomhed.

I takt med at baby vokser sig stor og stærk inde i maven, bliver maveskindet sat på en stor opgave. Huden skal kunne strække sig i høj fart og helst uden at gå i stykker. Derfor kan du opleve, at huden kan klø og svie, men bare rolig, det er ganske normalt. Et godt råd er at bruge en god creme med indhold af fede olier, fx sheasmør, som giver din hud alt det fugt og fedtstof, som den har behov for. Det kan også være med til at mindske kløen og svien i huden.

Lækre produkter til at pleje dit maveskind

Den eksklusive:

Nilens Jord Bodylotion

Det er en fugtgivende bodylotion med sheasmør, mandel- og arganolie og E-vitamin. Denne bodylotion har et højt indhold af de fede og gode olier, som nemt kan blive din huds nye bedste ven. Når jeg skriver ”fede olier”, så skal du ikke lade dig forskrække, cremen kan sagtens trænge ind i huden.

Et lille tip fra mig: smør cremen godt ind, evt. giv dig selv en let massage imens. Sheasmørret fungerer allerbedst ved at varme det op mellem hænderne, så det kan få lov til at smelte sig ind i huden og trænge helt ind.

Nilens Jord er et dansk mærke, som ikke går på kompromis med deres ingredienser. De bruger ingen unødvendige indholdsstoffer og ingen parabener, parfume eller æteriske olier. Så dette mærke kan både du og baby være helt trygge ved at bruge.   

Nilens Jord Body Lotion 400 ml
149,95
Førpris 249,95
DU OPTJENER 15 Point

Den budgetvenlige:

Matas Natur Bodybutter

Denne creme er mild og fed og indeholder sheabutter, økologisk aloe vera og E-vitamin. Denne skønne bodybutter, står også øverst på hylden, når det kommer til de gode og plejende egenskaber.

Matas Natur Bodybutter findes i tre varianter, med hhv. Aloe Vera, Havtorn og Blåbær samt Goji bær og Aloe Vera. Umiddelbart vil jeg anbefale dig, at vælge en af de varianter der indeholder Aloe Vera.

Aloe Vera planten er kendt for at berolige irriteret og stresset hud, hvilket en gravid krop godt kan have behov for.

Matas Natur Gojibær & Aloe Vera Body Butter 200 ml
Medlemspris 63,71
Ikke medlem 84,95
DU OPTJENER 7 Point