Desloratadin STADA indeholder desloratadin, som er et antihistamin.
Desloratadin STADA er et anti-allergisk lægemiddel, som ikke gør dig døsig. Det hjælper med at regulere din allergiske reaktion og dens symptomer.
Desloratadin STADA lindrer symptomer forbundet med allergisk snue (inflammation af næsepassager forårsaget af allergi, for eksempel høfeber eller støvmideallergi) hos voksne og unge over 12 år.
Symptomerne indbefatter nysen, løbende eller kløende næse, kløe i ganen og kløende, røde eller løbende øjne.
Desloratadin STADA anvendes også til at lindre symptomerne i forbindelse med nældefeber (en hudlidelse forårsaget af allergi). Symptomerne indbefatter kløe og kløende udslæt.
Lindring af disse symptomer varer en hel dag og hjælper dig med at genoptage dine normale daglige aktiviteter og søvn.
Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre i løbet af nogle dage.
Dosering Dosering Voksne og unge (12 år gamle og ældre): Den anbefalede dosis er én tabl.et én gang daglig med vand, med eller uden samtidig fødeindtagelse.
Denne medicin tages gennem munden. tabl.etten synkes hel.
Med hensyn til varigheden af behandlingen, vil din læge bestemme hvilken type allergisk snue, du lider af, og vil fastsætte, hvor længe du skal tage Desloratadin STADA.
Hvis din allergiske snue er forbigående (tilstedeværelse af symptomer i mindre end 4 dage per uge eller i mindre end 4 uger), vil din læge anbefale dig en behandlingsplan, som vil afhænge af vurderingen af din sygdomshistorie.
Hvis din allergiske snue er vedvarende (tilstedeværelse af symptomer i 4 dage eller mere per uge og i mere end 4 uger), vil din læge måske anbefale dig en længerevarende behandling.
For nældefeber kan varigheden af behandling variere fra patient til patient, og du skal derfor følge dinlæges instruktioner.
Desloratadin STADA kan tages til maden eller mellem måltider.
Du skal udvise forsigtighed, hvis du tager Desloratadin STADA sammen med alkohol.
Advarsler og forsigtighedsregler Advarsler og forsigtighedsregler Tag ikke dette lægemiddel hvis du er allergisk over for desloratadin, loratadin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Desloratadin STADA.
Desloratadin STADA er beregnet til voksne og unge (i alderen 12 år og ældre).
Særlige advarsler og forsigtighedsregler Særlige advarsler og forsigtighedsregler Kontakt lægen eller apoteket, før du tager Desloratadin STADA hvis du har dårlig nyrefunktion og/eller hvis du har en medicinsk eller familiær historie af krampeanfald Anvendelse til børn og unge: Giv ikke dette lægemiddel til børn under 12 år.
Desloratadin STADA tabletter indeholder isomalt (E953). Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
Brugen af anden medicin Brugen af anden medicin Der er ingen kendte interaktioner mellem Desloratadin STADA og andre lægemidler.
Fortæl det altid til lægen eller apotekspersonalet, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
Graviditet og amning Graviditet og amning Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apoteket til råds, før du tager Desloratadin STADA.
Hvis du er gravid, eller du ammer et spædbarn, anbefales det ikke at anvende Desloratadin STADA.
Frugtbarhed: Der er ingen information tilgængelig om frugtbarheden hos mænd og kvinder.
Trafik og arbejdssikkerhed Trafik og arbejdssikkerhed Ved den anbefalede dosering forventes dette lægemiddel ikke at have effekt på din evne til at køre eller anvende maskiner. Selvom de fleste mennesker ikke oplever døsighed, frarådes det at beskæftige sig med aktiviteter, der kræver mental årvågenhed, for eksempel køre bil og betjene maskiner, indtil din reaktion på dette lægemiddel er fastlagt.
Overdosering Overdosering Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Desloratadin STADA, end der står i denne indlægsseddel, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas). Tag udelukkende Desloratadin STADA således, som det anbefales på pakningen. Ved fejlagtig overdosis forventes ingen alvorlige problemer.
Bivirkninger Bivirkninger Læs indlægssedlen for fuldstændig liste over bivirkninger.
I kliniske studier med desloratadin er følgende bivirkninger blevet rapporteret som: Almindelige: Følgende kan forekomme hos op til 1 ud af 10 personer: træthed, mundtørhed, hovedpine.
Holdbarhed Holdbarhed 4 år.
Opbevaring Opbevaring Opbevar dette lægemiddel utilgængeligt for børn. Må ikke opbevares over 30 ºC. Skal opbevares i original pakning for at beskytte mod fugt. Brug ikke Desloratadin STADA efter den udløbsdato, der står på pakningen og blister efter Exp. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned. Spørg på apoteket hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Læs indlægssedlen Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet.
Generelt
DET ER DESVÆRRE IKKE MULIGT AT FORTRYDE KØB AF LÆGEMIDLER.
Forklaringen er, at det ikke er lovligt at gensælge et lægemiddel, der har været ude hos en forbruger. På den måde sikres du som kunde, at du altid modtager et lægemiddel der har været opbevaret og håndteret korrekt og derfor virker efter hensigten. Det er naturligvis muligt at reklamere over et lægemiddelkøb, i tilfælde af at produktet er defekt ved modtagelsen.
Aktivt stof: Desloratadin. Hver tablet indeholder 5 mg desloratadin. Øvrige indholdsstoffer: Tabletkernen: Isomalt (E 953), pregelatineret majsstivelse, mikrokrystallinsk cellulose, magnesiumoxid tung, hydroxypropylcellulose, crospovidon (type A), magnesiumstearat. Tabletovertræk: Polyvinylalkohol, titandioxid (E 171), macrogol / PEG 3350, talkum, FD&C blå #2 / Indigo Carmine, aluminium Lake (E 132).
OBS: Der kan være små uoverensstemmelser mellem ovenstående indhold og indholdsdeklarationen på den vare, du som kunde modtager fra Matas. Dette skyldes, at vi løbende forbedrer indholdet i vores egne varer i forhold til den nyeste viden om ingrediensers betydning for miljø og sundhed.