Opbevaring af dine parfumer
For at undgå, at din parfume bliver harsk, må du se på, hvordan du har dem opbevaret. Parfumer er for mange en pyntegenstand, for de er jo superflotte at se på, men hvis de bliver opbevaret et sted med sollys eller høj varme, så nedbrydes molekylerne i duften. Det gør, at parfumens levetid halveres. Det er derfor en god idé at placere dine parfumer et koldt og mørkt sted, så du kan være sikker på, at de bevarer duften.
Vi har fire kategorier i duftuniverset:
Blomsterduften
Dette er duften af forår og sommer. Det er typisk de dufte, du søger, når foråret er på vej, og du gerne vil have en duft, der minder om en stor blomsterhave. Duften har meget feminine og romantiske noter, og det gør dem derfor superbehagelige at dufte til for de fleste. Disse dufte indeholder ofte ingredienser som tuberose, jasmin, gardenia og hvide pæoner.
Friske citrusdufte
Citrusdufte er dufte, der indeholder ingredienser såsom citron, lime eller grapefrugt. Det giver nemlig duftene lidt spice og en særlig friskhed. Denne type duft er til dig, der godt kan lide en mildere duft. Disse kommer oftest som EdT, som har en kortere holdbarhed.
Orientalske dufte
En orientalsk duft er typisk dufte baseret på noter som amber, patchouli, musk, tonkabønner og vanilje. Det er de dufte, vi forbinder med noget eksotisk og mystisk. De orientalske dufte er ofte varme, sensuelle og søde.
Søde dufte
Disse dufte kaldes også for 'gourmanddufte', fordi de leder tankerne hen på søde sager som dessert og slik. De søde dufter har ingredienser som vanilje, honning og karamel. Nogle af disse dufte kan også godt have ingredienser, som gør dem mere milde som eksempelvis hindbær og jordbær.