Lægemiddel
1 / 1
Lægemiddel

Suppositorier 10 mg 6 stk.

67,95 kr.

Kan afsendes med det samme.

På lager i 25 butikker.

Fri fragt til butik ved køb over 129 kr..

Anvendelse og virkning
Dulcolax er et afføringsmiddel.
Det virker ved at øge tyktarmens bevægelser (peristaltikken) og ophobe vand i tyktarmen.
Dulcolax bruges ved forstoppelse.
Dulcolax bruges til tømning af tarmen før operation eller undersøgelse af tarmen.
Hvis din læge har sagt du skal tage Dulcolax for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning.


Dosering
Børn under 10 år, som har kronisk eller vedvarende forstoppelse, må kun behandles efter aftale med lægen.
Dulcolax må ikke anvendes til børn under 2 år.
Tag suppositoriet ud af folien, som vist på figuren i indlægssedlen.
Det er en god ide at fugte suppositoriet med lidt vand før anvendelse.
Suppositoriet skal indføres i endetarmen.
Virkningen af suppositoriet kan forventes indenfor 20 minutter.
Suppositoriet må ikke deles.
Suppositoriet må ikke indtages gennem munden.
Dosering ved forstoppelse:
Voksne og børn over 10 år: 1 suppositorie (10 mg) indføres i endetarmen kort tid før virkningen ønskes.

Dosering af suppositorier og Dulcolax tabletter ved tarmtømning før operation eller tarmundersøgelse: Kun efter lægens anvisning.

Voksne og børn over 10 år: Dagen før undersøgelsen tages 2 Dulcolax enterotabletter (10 mg) om morgenen og 2 Dulcolax enterotabletter (10 mg) om aftenen.
Om morgenen på selve undersøgelsesdagen indføres 1 suppositorie (10 mg) i endetarmen.

Enterotabletterne skal synkes hele med et glas vand og tages som hovedregel om aftenen ved sengetid.
Virkningen kan forventes næste morgen.

Hvis du mener, at virkningen af Dulcolax er for kraftig eller for svag, bør du tale med din læge eller apotekspersonalet herom.


Advarsler og forsigtighedsregler
Tag ikke dette lægemiddel hvis hvis du er allergisk over for bisacodyl eller et af de øvrige indholdsstoffer, hvis der er ingen eller kun dårlig passage i mave-tarmkanalen (f.eks. tarmslyng eller forsnævring af tarmen), hvis du generelt er dehydreret, dvs.
har indtaget for lidt væske gennem længere tid, hvis du har betændelse i tarmen, hvis du har stærke mavesmerter med kvalme og opkastninger (f.eks. blindtarmsbetændelse).
Hvis du har et dagligt behov for afføringsmiddel, bør det undersøges, hvorfor du har et sådant dagligt behov.
Dulcolax bør kun bruges dagligt over længere perioder efter aftale med din læge.

For enkelte patienter har dét, at skulle på toilettet, været forbundet med anstrengelse og smerte, hvilket har været årsag til svimmelhed og besvimelse.
Vær opmærksom på dette.

Hvis du har nedsat nyrefunktion og/eller er over 65 år, og hvis du i en periode har indtaget for lidt væske (er dehydreret), skal behandlingen med Dulcolax afbrydes, og må kun genstartes efter aftale med lægen.
Tegn på væsketab kan være tørst og nedsat vandladning (mindre urin).

Dulcolax hjælper ikke med vægttab.
Anvendelse af suppositorier kan medføre en følelse af smerte og lokal irritation, især hvis man i forvejen har sår ved endetarmsåbningen.

Særlige advarsler og forsigtighedsregler
Dulcolax må ikke anvendes til børn under 2 år.


Brugen af anden medicin
Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig.
Ved overdrevent brug af Dulcolax og samtidig anvendelse af vanddrivende medicin eller medicin indeholdende binyrebarkhormoner, er der risiko for forstyrrelser i saltbalancen i kroppen.
Forstyrrelser i saltbalancen i kroppen øger bivirkningerne ved brug af digoxin (hjertemedicin).
Samtidig anvendelse af andre midler mod forstoppelse kan medføre flere bivirkninger fra mave- tarmkanalen.


Graviditet og amning
Graviditet og amning: Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Hvis du er gravid skal du normalt ikke bruge Dulcolax.
Tal med din læge.
Hvis du ammer, kan du godt bruge Dulcolax.


Trafik og arbejdssikkerhed
Dulcolax påvirker ikke arbejdssikkerheden eller evnen til at færdes sikkert i trafikken.

På grund af mavesmerter forårsaget af forstoppelse kan der forekomme bivirkninger i form af svimmelhed og/eller besvimelse, som kan påvirke evnen til at føre motorkøretøj og/eller betjene maskiner.
Hvis du oplever, at du bliver svimmel, skal du undgå at foretage dig ting, der kan være farlige, såsom bilkørsel eller brug af værktøj eller maskiner.


Bivirkninger
Læs indlægssedlen for fuldstændig liste over bivirkninger.
Almindelige bivirkninger (forekommer hos 1 til 10 ud af 100 behandlede): Mavekramper, mavesmerter, diarré, kvalme og ubehag i maven.


Holdbarhed
3 år.

Opbevaring
Opbevar Dulcolax utilgængeligt for børn.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.
Brug ikke Dulcolax efter den udløbsdato, der står på pakningen.
Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester.
Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.


Læs indlægssedlen
Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet.

Generelt

DET ER DESVÆRRE IKKE MULIGT AT FORTRYDE KØB AF LÆGEMIDLER.


Forklaringen er, at det ikke er lovligt at gensælge et lægemiddel, der har været ude hos en forbruger.
På den måde sikres du som kunde, at du altid modtager et lægemiddel der har været opbevaret og håndteret korrekt og derfor virker efter hensigten.
Det er naturligvis muligt at reklamere over et lægemiddelkøb, i tilfælde af at produktet er defekt ved modtagelsen.

Dato
26-08-2022

Klassificering
Lægemiddel

Indhold6 stk
Enhedspris11,33 kr./stk
MærkeDulcolax
KategoriForstoppelse
Se altDulcolax Forstoppelse
Varenummer553174

Fri fragt: Ved køb for min. 499 kr.
Vi tilbyder følgende leveringsformer:

  • Levering til butik
  • Privatadresse/arbejdsplads/pakkeshop
  • Privatadresse
  • Privatadresse/pakkeshop
  • Privatadresse/pakkeshop
  • Privatadresse/pakkeshop

DET ER DESVÆRRE IKKE MULIGT AT FORTRYDE KØB AF LÆGEMIDLER.

Forklaringen er, at det ikke er lovligt at gensælge et lægemiddel, der har været ude hos en forbruger.

På den måde sikres du som kunde, at du altid modtager et lægemiddel der har været opbevaret og håndteret korrekt og derfor virker efter hensigten.

Det er naturligvis muligt at reklamere over et lægemiddelkøb, i tilfælde af at produktet er defekt ved modtagelsen.

Hos Matas kan du betale med alle de måder du kender. Du vælger betaling i checkout.

  • Dankort
  • MobilePay
  • Visa
  • Mastercard
  • Anyday