Menu

Emla Creme 25 mg/g + 25 mg/g 25 g

Emla Creme 25 mg/g + 25 mg/g 25 g
237,95 kr.
Kan afsendes med det samme.
Varen kan kun købes online
  • Fri fragt ved køb over 399 kr.
Anvendelse og virkning
Emla indeholder to aktive stoffer, der hedder lidocain og prilocain.
Disse stoffer tilhører en gruppe af lægemidler, der kaldes for lokalanæstetika (lokalbedøvende midler).

Emla virker ved at gøre hudoverfladen følelsesløs i en kort periode.
Cremen anvendes på huden inden visse medicinske indgreb.
Emla medvirker til, at du undgår smerter i huden, men du kan stadig mærke tryk og berøring.

Voksne, unge og børn: Emla kan anvendes til at gøre huden følelsesløs inden: Indstik af en kanyle (hvis du eksempelvis skal have en indsprøjtning eller have taget en blodprøve), mindre hudoperationer.

Voksne og unge: Emla kan også anvendes til at gøre kønsorganerne følelsesløse inden en indsprøjtning, medicinske indgreb, såsom fjernelse af vorter.

Påføring af Emla på kønsorganerne skal foretages af en læge eller sygeplejerske.

Voksne: Emla kan også anvendes til at gøre huden følelsesløs inden: Rensning eller fjernelse af beskadiget hud i forbindelse med bensår.

Til andre formål end anvendelse til intakt hud, bør produktet kun anvendes på anbefaling af en læge, sygeplejerske eller et apotek.

Dosering
Hvor cremen skal påføres, hvor meget creme, der skal bruges, og hvor længe den er om at virke, afhænger af, hvad Emla skal bruges til.
Halvdelen af en tube med 5 g svarer ca. til 2 g Emla.
Et gram Emla presset ud af en tube er ca. til 3,5 cm.

- Kun en læge eller sygeplejerske må påføre Emla på kønsorganerne.

- Når Emla skal påføres bensår, skal det foregå under tilsyn af en læge eller sygeplejerske.

Brug ikke Emla på følgende steder: Rifter, hudafskrabninger eller sår, med undtagelse af bensår, områder med hududslæt eller eksem, i eller omkring øjnene, i næsen, øret eller munden, i endetarmsåbningen (anus), på kønsorganerne hos børn.

For at undgå udvikling af overfølsomhed skal personer, der ofte påfører eller fjerner cremen, sørge for at undgå kontakt med cremen.

Beskyttelsesmembranen på tuben perforeres ved at sætte hætten på.

Brug på huden inden mindre indgreb (f.eks. indstik af kanyle eller mindre hudoperationer):
Cremen kommes på huden i et tykt lag.
Følg instruktionerne i indlægssedlen eller dem, du får fra sundhedspersonalet.
I særlige tilfælde skal sundhedspersonalet påføre cremen.
Cremen dækkes med en forbinding (plastfolie).
Denne tages af lige inden indgrebet.
Hvis du selv skal
påføre cremen, så sørg for, at du har fået forbindinger af lægen, apotekspersonalet eller
sundhedspersonalet.

- Den sædvanlige dosis til voksne og unge over 12 år er 2 g creme.

- Hos voksne og unge over 12 år påføres cremen mindst 60 minutter inden indgrebet (medmindre
cremen anvendes på kønsorganerne).
Du må dog ikke påføre cremen mere end 5 timer før
indgrebet.

Børn
Brug på huden inden mindre indgreb (f.eks. indstik af kanyle eller mindre hudoperationer)
Påføringstid: ca. 1 time.

Nyfødte og småbørn fra 0-2 måneder: Op til 1 g creme på et hudområde på højst 10 cm2
.

Påføringstid: Højst 1 time.
Der må kun påføres en enkelt dosis inden for et tidsinterval på 24
timer.

Småbørn fra 3-11 måneder: Op til 2 g creme på et samlet hudområde på højst 20 cm2
.
Påføringstid:
ca. 1 time.

Børn fra 1-5 år: Op til 10 g creme på et samlet hudområde på højst 100 cm2
.
Påføringstid: ca. 1 time,
højst 5 timer.

Børn fra 6-11 år: Op til 20 g creme på et samlet hudområde på højst 200 cm2
.
Påføringstid: ca. 1
time, højst 5 timer.

Der må højst gives 2 doser med mindst 12 timers interval til børn over 3 måneder inden for et
tidsinterval på 24 timer.

Emla creme kan anvendes til børn med en hudlidelse kaldet atopisk dermatitis, men påføringstiden er i
det tilfælde højst 30 minutter.

Når du påfører cremen, er det meget vigtigt, at du følger nedenstående vejledning nøje:
1. Tryk cremen ud i en bunke på det hudområde, hvor den skal anvendes (for eksempel hvor
kanylen skal stikkes ind).
Halvdelen af en tube med 5 g svarer til cirka 2 g creme.
Et gram
Emla trykket ud af en tube svarer ca. til 3,5 cm.
Gnid ikke cremen ind.

2. Træk det udstansede papirlag fra midterstykket af den ikke klæbende side af forbindingen
(efterlader en papirramme).

6
3. Fjern beskyttelseslaget fra den klæbende side af forbindingen.

4. Placér forbindingen forsigtigt over bunken med creme.
Spred ikke cremen under forbindingen.

5. Fjern papirbagsiden.
Jævn omhyggeligt forbindingens kanter ud.
Lad forbindingen sidde i
mindst 60 minutter, hvis huden ikke er blevet beskadiget.
Cremen bør ikke sidde på huden i
mere end 60 minutter hos børn under 3 måneder, eller i mere end 30 minutter hos børn med en
kløende hudsygdom, der kaldes ’atopisk dermatitis’.
Hvis cremen anvendes på kønsorganerne
eller på sår, kan der anvendes kortere påføringstider, som beskrevet nedenfor.

7
6. Lægen eller sundhedspersonalet vil tage forbindingen af og fjerne cremen lige inden det
medicinske indgreb (for eksempel lige inden nålen stikkes ind).

Brug på større områder med nybarberet hud inden selvudførte procedurer (såsom hårfjerning).

Brug altid Emla creme nøjagtigt efter lægens eller apotekspersonalets anvisning.

Den sædvanlige dosis er 1 g creme for hvert hudområde på 10 cm2
, der påføres under en forbinding og
efterlades i 1 til 5 timer.
Emla må ikke anvendes på et område med nybarberet hud, der er større end
600 cm2
(f.eks. 30 cm x 20 cm).
Den maksimale dosis er 60 g.

Brug på huden inden hospitalsindgreb (såsom delhudstransplantation), der kræver dybere
hudbedøvelse:
Emla kan anvendes på denne måde hos voksne og børn over 12 år, men kun under tilsyn af en læge eller en sygeplejerske.

- Den sædvanlige dosis er 1,5 til 2 g creme for hvert hudområde på 10 cm2
.

- Cremen påføres, dækkes af en forbinding og efterlades i 2 til 5 timer.

Brug på huden inden fjernelse af vortelignende gevækster kaldet "molluskler" eller
”vandvorter”.

- Emla kan anvendes til børn og unge med en hudsygdom kaldet "atopisk dermatit".

- Den sædvanlige dosis afhænger af barnets alder og skal virke i 30 til 60 minutter (30 minutter,
hvis patienten har atopisk dermatit).
Lægen, sundhedspersonalet eller apotekspersonalet vil
fortælle dig, hvor meget creme du skal bruge.

Brug på huden på kønsorganer inden indsprøjtning af lokale bedøvelsesmidler
- Emla må kun anvendes på denne måde af sundhedspersonale til voksne og unge over 12 år.

- Den sædvanlige dosis er 1 g creme (1 g til 2 g til hud på kvindelige kønsorganer) for hvert
hudområde på 10 cm2
- Cremen påføres og dækkes af en forbinding.
Cremen er 15 minutter om at virke på mandlige kønsorganer og 60 minutter på kvindelige kønsorganer.

Brug på kønsorganerne inden mindre hudoperationer (såsom fjernelse af vorter)
Emla må kun anvendes på denne måde af sundhedspersonale til voksne og unge over 12 år.

Den sædvanlige dosis er 5 g til 10 g creme, der skal virke i 10 minutter.
Der anvendes ikke
forbinding.
Det medicinske indgreb skal starte umiddelbart herefter.

Brug på bensår inden rensning eller fjernelse af beskadiget hud
Emla kan anvendes på denne måde til voksne, men kun under tilsyn af en læge eller en sygeplejerske.

Den sædvanlige dosis er 1 til 2 g creme for hvert hudområde på 10 cm2
, dog højst 10 g.

- Cremen påføres under en lufttæt forbinding, såsom plastfolie.
Dette gøres 30 til 60 minutter,
inden såret skal renses.
Fjern cremen med bomuldsgaze og begynd straks rensningen.

- Emla kan anvendes inden rensning af bensår op til 15 gange i løbet af en periode på 1-2
måneder.

- Når Emla bruges til bensår, er en tube beregnet til engangsbrug: Tube plus overskydende
indhold skal kasseres hver gang, en patient er blevet behandlet.

Advarsler og forsigtighedsregler
Tag ikke dette lægemiddel hvis du er allergisk over for lidocain eller prilocain eller lignende lokalbedøvende midler eller et af de øvrige indholdsstoffer i Emla.

Særlige advarsler og forsigtighedsregler
Kontakt lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du bruger Emla hvis du eller dit barn har en sjælden arvelig sygdom, der påvirker blodet, og som kaldes for
”glucose-6-fosfatdehydrogenasemangel” og /eller hvis du eller dit barn har et problem med niveauet af blodpigment (”methæmoglobinæmi”).

Brug ikke Emla på områder med hududslæt, rifter, hudafskrabninger eller andre åbne sår, med undtagelse af bensår.
Hvis et eller flere af disse problemer er til stede, skal du rådføre dig med din læge, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet, før du bruger cremen.

Hvis du eller dit barn lider af eksem med kløe (atopisk dermatit), skal cremen virke på huden i en kortere periode end ellers.
Efterlades cremen på huden i over 30 minutter, kan det medføre en øget forekomst af lokale hudreaktioner.

Hvis du tager bestemte produkter mod forstyrrelser i hjerterytmen (klasse III-antiarytmika såsom amiodaron).
I dette tilfælde vil din læge følge din hjertefunktion nøje.
Da absorptionen kan være øget ved brug på nybarberet hud, er det vigtig at følge de anbefalede doser, hudområder og virkningstider.

Undgå at Emla kommer i kontakt med øjnene, da det kan medføre irritation.
Hvis du ved et uheld får Emla i øjet, skal du omgående skylle øjet grundigt med lunkent vand eller en saltopløsning (natriumchlorid).
Indtil du får følelsen tilbage, skal du passe på ikke at få noget i øjet.

Emla må ikke anvendes på en svækket trommehinde.

Når du bruger Emla, inden du skal vaccineres med en levende vaccine (f.eks. tuberkulosevacciner), skal du have kontrolleret vaccinationsresultatet hos lægen eller sygeplejersken efter en bestemt periode.

Børn og unge: Hos spædbørn/nyfødte under 3 måneder ses der ofte en forbigående stigning i niveauet af blodpigment (methæmoglobinæmi) i op til 12 timer efter brug af Emla.
Dette har ingen klinisk betydning.
I kliniske forsøg kunne der ikke påvises nogen virkning af Emla på smerter ved udtrækning af blod fra hælen hos nyfødte spædbørn.
Der kunne heller ikke påvises tilstrækkelig lokalbedøvende virkning ved omskæring.

Emla må ikke anvendes på kønsorganer (f.eks. penis) eller slimhinder i kønsorganerne (f.eks. i skeden) hos børn (under 12 år) på grund af utilstrækkelige data vedrørende absorption af de aktive stoffer.

Emla må ikke anvendes til børn under 12 måneder, der samtidig bliver behandlet med andre
lægemidler, der kan påvirke niveauet af blodpigment (f.eks. sulfonamider).

Emla må ikke anvendes til for tidligt fødte spædbørn.

Ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret kan forårsage hudreaktioner.

Brugen af anden medicin
Fortæl lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger/tager anden medicin eller har gjort det for nylig.
Det gælder også lægemidler, som kan fås uden recept, og naturlægemidler.
Det skyldes, at Emla kan påvirke virkningen af visse andre lægemidler, og at visse lægemidler kan påvirke virkningen af Emla.

Det er især vigtigt, at du fortæller det til lægen eller apotekspersonalet, hvis du eller dit barn for nylig har fået et eller flere af følgende lægemidler: Lægemidler til behandling af infektioner, der kaldes ”sulfonamider” eller nitrofurantoin, lægemidler til behandling af epilepsi, der kaldes phenytoin eller phenobarbital, andre lokalbedøvende midler, lægemidler til behandling af uregelmæssig hjerterytme, såsom amiodaron, cimetidin eller betablokkere, som kan forårsage en stigning i blodniveauet af lidocain.
Denne
interaktion er ikke af klinisk betydning ved kortvarig behandling med Emla i de anbefalede doser.

Graviditet og amning
Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid, eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller apotekspersonalet til råds, før du bruger dette lægemiddel.
Det er usandsynligt, at lejlighedsvis brug af Emla under graviditet vil påvirke fostret.
De aktive stoffer i Emla (lidocain og prilocain) går over i modermælken.
Det er dog i så små mængder, at det generelt ikke udgør nogen risiko for barnet.

Dyrestudier har ikke vist indvirkning på frugtbarheden hos hanner eller hunner.

Trafik og arbejdssikkerhed
Emla påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner, når det bruges i de anbefalede doser.

Overdosering
Kontakt straks lægen, apoteket eller sundhedspersonalet, hvis du har brugt mere Emla, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet, også selvom du ikke har nogen symptomer.

Nedenstående symptomer kan opstå efter brug af for meget Emla.
Det er usandsynligt, at disse symptomer opstår, hvis Emla anvendes som anbefalet.

Ørhed eller svimmelhed, snurren i huden omkring munden og følelsesløshed i tungen, unormal smagssans, sløret syn, ringen for ørerne, der er også en risiko for ”akut methæmoglobinæmi” (et problem med niveauet af blodpigment).
Der
er større sandsynlighed for, at dette opstår, hvis der samtidig er brugt visse andre lægemidler.
Hvis det sker, bliver huden blå-grå på grund af iltmangel.

I tilfælde af alvorlig overdosering kan symptomerne omfatte krampeanfald, lavt blodtryk,
langsommere vejrtrækning, vejrtrækningsstop og ændrede hjerteslag.
Disse virkninger kan være livstruende.

Bivirkninger
Læs indlægssedlen for fuldstændig liste over bivirkninger.

Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til 1 ud af 10 behandlede): Forbigående lokale hudreaktioner (bleghed, rødme, hævelse) på det behandlede område ved behandling af hud, slimhinder i kønsorganerne eller bensår, let svie, kløe eller varme på det behandlede område i starten ved behandling af slimhinder i kønsorganerne eller bensår

Holdbarhed
3 år.

Opbevaring
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter EXP.
Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Må ikke opbevares ved temperaturer over 30°C.
Må ikke nedfryses.
Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester.
Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Læs indlægssedlen

Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet.

Generelt


DET ER DESVÆRRE IKKE MULIGT AT FORTRYDE KØB AF LÆGEMIDLER.


Forklaringen er, at det ikke er lovligt at gensælge et lægemiddel, der har været ude hos en forbruger.
På den måde sikres du som kunde, at du altid modtager et lægemiddel der har været opbevaret og håndteret korrekt og derfor virker efter hensigten.
Det er naturligvis muligt at reklamere over et lægemiddelkøb, i tilfælde af at produktet er defekt ved modtagelsen.

Dato

26-08-2022

Klassificering

Lægemiddel

Aktive stoffer: Lidocain, prilocain.Emla creme indeholder: Aktivt stof: Lidocain 25 mg/g, prilocain 25mg/g. Øvrige indholdsstoffer: Carboxypolymethylen, ricinusolie hydrogeneret polyoxyleret, natriumhydroxid, renset vand.

OBS: Der kan være små uoverensstemmelser mellem ovenstående indhold og indholdsdeklarationen på den vare, du som kunde modtager fra Matas. Dette skyldes, at vi løbende forbedrer indholdet i vores egne varer i forhold til den nyeste viden om ingrediensers betydning for miljø og sundhed.

Indhold25 g
Enhedspris9.518 kr./kg
MærkeEmla
KategoriØvrig håndkøbsmedicin
Se altEmla Øvrig håndkøbsmedicin
Varenummer795352
LeverandørMatas Operations A/S
Rørmosevej 1
3450 Allerød

Fri fragt : Ved køb for min. 399 kr.

Vi tilbyder følgende leveringsformer:

  • Levering til Matas-butik
  • BURD Delivery - aftenlevering til privatadresse
  • DAO - Levering til privatadresse
  • GLS - Levering til pakkeshop, privatadresse eller arbejdsplads
  • PostNord - Levering til privatadresse eller pakkeboks/post i butik
  • Instabox - Express-levering til pakkeshop eller privatadresse

Du har 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Du kan returnere dit produkt op til senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb.