Lægemiddel
1 / 1
Lægemiddel

Combo Kat og Ilder

Variant:3 stk

190,95 kr.

Kan afsendes med det samme.

På lager i 181 butikker.

Fri fragt ved køb over 499 kr..

Anvendelse og virkning
Kat: Mod loppeangreb alene eller angreb af både lopper, flåter og/eller bidende lus.
Behandling af loppeangreb (Ctenocephalides spp.): Virkningen over for nye angreb af voksne lopper vedvarer i 4 uger. Forebyggelsen af loppernes formering ved hæmning af udviklingen af æg samt af larver og pupper fra æg lagt af voksne lopper vedvarer i 6 uger efter behandling.
Behandling af flåtangreb (Ixodes ricinus, Dermacentor variabilis, Rhipicephalus sanguineus): Præparatets acaricide virkning over for flåter vedvarer i op til 2 uger (baseret på eksperimentelle data).
Behandling af angreb af bidende lus (Felicola subrostratus): Præparatet kan indgå som led i behandlingen af allergisk eksem forårsaget af loppeangreb.

Ilder: Mod loppeangreb alene eller angreb af både lopper og flåter.
Behandling af loppeangreb (Ctenocephalides spp.): Virkningen over for nye angreb af voksne lopper vedvarer i 4 uger. Forebyggelse af loppernes formering ved hæmning af udviklingen af æg , larver og pupper fra æg lagt af voksne lopper.
Behandling af flåtangreb (Ixodes ricinus): Præparatets virkning over for flåter vedvarer i op til 4 uger (baseret på eksperimentelle data).

Fipronil dræber lopper inden for 24 timer og flåter og lus inden for 48 timer efter behandling.

Dosering
Til udvortes brug – på huden.
Kat: 1 pipette på 0,5 ml per kat svarende til en anbefalet mindste dosis på 5 mg/kg fipronil og 6 mg/kg (S)-methopren.
Da der ikke foreligger sikkerhedsundersøgelser, bør der gå mindst 4 uger før genbehandling finder sted.
Ilder: 1 pipette på 0,5 ml per ilder svarende til en dosis på 50 mg fipronil og 60 mg (S)-methopren.
Mindste behandlingsinterval er 4 uger.

Behandlingsmåde:
Tag pipetten ud af blisterpakningen.
1. Pipetten holdes lodret med spidsen opad. Slå på den øverste smalle del af pipetten for at sikre, at indholdet forbliver i den nedre tykke del. Knæk den øverste del af spidsen tilbage.
2. Pelsen i nakken lige foran skulderbladene skilles indtil huden er synlig. Anbring toppen af pipetten på huden og klem pipetten adskillige gange for at få indholdet fuldstændig ud og
direkte ned på huden på ét og samme sted.

Advarsler og forsigtighedsregler
Særlige advarsler og forsigtighedsregler for dyret
Påfør præparatet på et område, hvor dyret ikke kan slikke det af. Undgå at dyr slikker hinanden efter behandling.
Der foreligger ingen data for virkningen af badning med vand eller shampoo på præparatets virkning hos kat og ilder.
Dog anbefales det ikke at vaske dyr inden for 2 dage efter behandling med præparatet, baseret på information fra hunde der blev vasket fra 2 dage efter behandling med præparatet.
Undgå kontakt med dyrets øjne.
Tilhæftning af enkelte flåter kan ses. Derfor kan overførsel af infektiøse lidelser ikke helt udelukkes, såfremt betingelserne er ugunstige.
Lopper fra kæledyr spredes ofte til dyrets kurv, leje og sædvanlige hvilesteder såsom tæpper og bløde møbler.
I tilfælde af massivt angreb samt ved starten af behandlingen, skal omgivelserne derfor behandles med et egnet bekæmpelsesmiddel og støvsuges regelmæssigt.
Andre dyr i samme husholdning bør også behandles med et passende præparat.
Der foreligger ingen data for, om killinger yngre end 8 uger, der er i kontakt med behandlede moderdyr, kan blive forgiftet af præparatet.
I sådanne tilfælde bør der tages hensyn hertil.

Særlige forsigtighedsregler for personer, der administrerer lægemidlet
Præparatet kan forårsage irritation af slimhinder, hud og øjne. Undgå derfor kontakt med mund, hud og øjne.
Dyr og mennesker med kendt overfølsomhed over for insekticider eller alkohol skal undgå kontakt med præparatet.
Undgå at få pipettens indhold på fingrene. Hvis dette sker, vaskes hænderne med sæbe og vand.
Hvis præparatet ved et uheld kommer i øjnene, skal der skylles omhyggeligt med vand. Vask hænderne efter brug.
Omgå behandlede dyr med forsigtighed indtil påføringsstedet er tørt (gælder især børn). Dette kan f. eks. sikres ved at behandle dyrene om aftenen.
Nyligt behandlede dyr bør IKKE gives lov til at sove sammen med deres ejere / husets børn.
Undgå at ryge, drikke eller spise under påføringen.

Kontraindikationer
Da der ikke foreligger data herom, bør præparatet ikke anvendes til killinger under 8 uger og/eller under 1 kg legemsvægt.
Bør ikke anvendes til ildere yngre end 6 måneder.
Bør ikke anvendes til syge (eks. systemiske lidelser, feber) eller afkræftede dyr.
Bør ikke anvendes til kaniner, da bivirkninger endda med dødelig udgang kan forekomme.
Da der ikke foreligger data herom, anbefales det ikke at anvende præparatet til andre dyr end målarterne.
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne.

Drægtighed og diegivning
Kat: Præparatet kan anvendes under drægtighed. Der foreligger ingen data for, om killinger yngre end 8 uger, der er i kontakt med behandlede moderdyr, kan blive forgiftet af præparatet. I sådanne tilfælde bør der tages hensyn hertil.
Ilder: Bør kun anvendes efter en dyrlæges vurdering af fordele og ulemper.

Overdosering
Undgå at overdosere. Risikoen for at iagttage bivirkninger kan stige ved overdosering.
Kat: Ingen bivirkninger blev observeret ved sikkerhedsundersøgelser på katte og killinger ≥ 8 uger/1 kg, der blev behandlet hver måned i 6 på hinanden følgende måneder med 5 gange anbefalet dosis.
Kløe kan forekomme efter behandlingen.
Overdosering med præparatet kan give hårlaget på påføringsstedet et klistret udseende. Skulle dette ske, vil det imidlertid forsvinde igen inden for 24 timer efter behandlingen.
Ilder: Ildere, der er ældre end 6 måneder, blev behandlet 4 gange med 2 ugers mellemrum med fem gange den anbefalede dosis. Vægttab blev observeret hos nogle af dyrene.

Bivirkninger
Læs indlægssedlen for fuldstændig liste over bivirkninger.

Holdbarhed
3 år.

Opbevaring
Må ikke opbevares over 25 C.
Opbevares i original emballage.
Må ikke opbevares sammen med nærings- og nydelsesmidler samt foderstoffer.
Opbevares utilgængeligt for børn.
Beholder og eventuelt restindhold tilbageleveres til apotek/leverandør eller til kommunal modtageordning.
Fipronil og (S)-methopren kan have negativ virkning på organismer i vandet. Foruren ikke søer, vandløb eller grøfter med præparatet eller tomme pakninger.

Læs indlægssedlen
Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet.

Generelt
DET ER DESVÆRRE IKKE MULIGT AT FORTRYDE KØB AF LÆGEMIDLER.

Forklaringen er, at det ikke er lovligt at gensælge et lægemiddel, der har været ude hos en forbruger. På den måde sikres du som kunde, at du altid modtager et lægemiddel der har været opbevaret og håndteret korrekt og derfor virker efter hensigten. Det er naturligvis muligt at reklamere over et lægemiddelkøb, i tilfælde af at produktet er defekt ved modtagelsen.

Dato
25-08-2022.

Klassificering
Lægemiddel.
1 pipette á 0,5 ml indeholder: Aktivt stof: Fipronil 50,00 mg.Øvrige indholdsstoffer: (S)-methopren, Butylhydroxyanisol (E320), Butylhydroxytoluen (E321).

OBS: Der kan være små uoverensstemmelser mellem ovenstående indhold og indholdsdeklarationen på den vare, du som kunde modtager fra Matas. Vi anbefaler derfor, at du altid tjekker indholdsdeklarationen på det fysiske produkt, du modtager.

Indhold3 stk
Enhedspris63,65 kr./stk
MærkeFrontline
SerieCombo Vet
KategoriHåndkøbsmedicin til dyr
Se altFrontline Håndkøbsmedicin til dyr
Se altCombo Vet Håndkøbsmedicin til dyr
Varenummer520193

Fri fragt: Ved køb for min. 499 kr.
Vi tilbyder følgende leveringsformer:

  • Levering til butik
  • Privatadresse/arbejdsplads/pakkeshop
  • Privatadresse
  • Privatadresse/pakkeshop
  • Privatadresse/pakkeshop
  • Privatadresse/pakkeshop

DET ER DESVÆRRE IKKE MULIGT AT FORTRYDE KØB AF LÆGEMIDLER.

Forklaringen er, at det ikke er lovligt at gensælge et lægemiddel, der har været ude hos en forbruger.

På den måde sikres du som kunde, at du altid modtager et lægemiddel der har været opbevaret og håndteret korrekt og derfor virker efter hensigten.

Det er naturligvis muligt at reklamere over et lægemiddelkøb, i tilfælde af at produktet er defekt ved modtagelsen.

Hos Matas kan du betale med alle de måder du kender. Du vælger betaling i checkout.

  • Dankort
  • MobilePay
  • Visa
  • Mastercard
  • Anyday