Kosttilskud til børn
Det kan være svært at afgøre om dit barn nu også får alle de vitaminer og mineraler som barnet har brug for gennem kosten, og hvor meget de skal have før de får nok. Med en multivitamin er man sikret at barnet får de pågældende vitaminer og mineraler, som produktet beskriver, men husk altid, at kosttilskud aldrig bør træde i stedet for en varieret kost.
De generelle anbefalinger
Fødevarestyrelsens anbefalinger i forhold til kosttilskud til spæd- og småbørn er, at de får et D-vitamintilskud på 10 µg dagligt hele året, fra 2 uger og indtil 4 år.
Hvordan gives D-vitamin til småbørn?
Fra 0-3 år, er det nemmeste at give børnene D-vitamin-dråber, som enten dryppes direkte i munden på barnet eller på en lille ske.
Når børn rammer 3 år, kan man gå over til enten at give en tyggetablet kun med D-vitamin, eller en børne-multivitamin som tyggetablet eller gummie, som også indeholder andre vitaminer og mineraler.
andre kosttilskud til børn.
Der findes d-dråber som også indeholder mælkesyrebakterier, som naturligt findes i tarmfloraen. Ønsker man stadig disse mælkesyrebakterier når barnet ikke får d-dråber, er der også alternativer, som kun indeholder mælkesyerbakterier.
Hvis barnet har svært ved at få tilstrækkelig med kalk via eksempelvis mælkeprodukter eller omega-3 via fisk, er der også mulighed for at tage et kosttilskud med enten kalk eller omega-3 som er målrettet til børn.
Endelig er der også forskellige kosttilskud, med fokus på immun systemet. Følg altid anvisningen på produktet i forhold til dosis og aldersgrænse.