Tilbage
  • Fri levering til Matas butik
ved køb over 249,- Fri levering til Matas butik
    ved køb over 249,-
  • 30 dages returret 30 dages returret
  • Køb online - 
byt i alle Matas butikker Køb online -
    byt i alle Matas butikker
  • Fragt fra kun 10,-
Leveringstid: 1-2 hverdage Fragt fra kun 10,-
    Leveringstid: 1-2 hverdage
  • Autoriseret forhandler - 
din garanti for ægte varer Autoriseret forhandler -
    din garanti for ægte varer

Historie

Materialistbranchen har rødder helt tilbage til 1800-tallet. Det var på den tid meget almindelig, at en farmaceut, der ikke kunne få et apotek, startede en materialhandel. Materialhandlerne solgte bl.a. kemikalier, foderstoffer, fotoartikler, vaskepulver, urter og krydderier. Mange blandede også selv cremer, hårvand, barbersprit og skintonic.

1949

En lille flok materialister fandt ud af, at de kunne få mængderabat, hvis de foretog fælles indkøb. Efterhånden kom stadig flere materialister med i dette indkøbssamarbejde, og i november 1949 blev Matas A/S dannet: MATerialisternes AktieSelskab.

Samarbejdet blev en kolossal succes. Det første år solgte Matas A/S for 537.000 kr. men måtte dog notere et underskud på 24,50 - det første og eneste underskud i selskabets historie.

Allerede året efter talte aktionærkredsen 60 butikker, og den landsdækkende struktur var en kendsgerning.

1956

Matas A/S præsenterede sit første Matas logo, og året efter blev der indgået samarbejde med Steins Laboratorium samt opstillet en grundlov for alle Matas produkter.

Dette indebar, at Matas produkter ikke måtte indeholde skadelige stoffer, at de vægt- og rummæssigt skulle indeholde det, som var angivet på emballagen, samt at der altid skulle være samme ensartede kvalitet.

Et par år senere udkom den første Matas avis i 700.000 eksemplarer, et oplag, der var 4 ½ gange større end den største avis i landet.

1967

Stribedesignet blev udviklet, og de første flaskevarer med striber på så dagens lys. Det var bl.a. skintonic, ansigtsvand og fugtighedslotion. Der var nu over 150 materialister med i selskabet.

1974

Vital Shoppen blev introduceret som resultat af den helsekostbølge, der skyllede ind over Europa. Der var nu lige under 200 Matas butikker.

1989

Matas A/S havde 40 års jubilæum, som blev fejret på flotteste maner med hele tre anerkendelser:Kæden blev kåret som den mest "excellente" detailkæde og modtog samtidig både MMM prisen og Årets Guldkorn for den bedste ugeblads-annonce.

90’erne

Miljøet spillede en stor rolle hos Matas. Det landsdækkende Matas Retursystem blev iværksat, og vi blev dermed den første kæde i Danmark, som tog emballage retur og sikrede genbrug.

Matas Miljøfond blev ligeledes oprettet i 1994 - og i 1995 blev de første to Matas produkter svanemærkede. Der er siden kommet flere til, så Matas i dag tilbyder ca. 90 svanemærkede egenvarer.

2005

Det nye koncept Matas MediCare blev introduceret. Den nye banebrydende afdeling tilbyder et bredt sortiment inden for dermokosmetisk hudpleje, håndkøbsmedicin, sygepleje samt veterinære lægemidler.

2006

Kæden har nu 292 butikker. En ny generation af Striber ser dagens lys. Striberne er med helt i front, når det gælder kvalitet, sundhed og miljø.Matas kædens aktionærer modtager købstilbud bl.a. fra kapitalfonden CVC Capital Partners. Et klart flertal beslutter i juni at ændre Matas’ vedtægter, så der kan etableres en ny ejerstruktur.

Individuelle forhandlinger mellem butikkernes indehavere og CVC Capital Partners pågår over efteråret 2006.

2007

Den 28. februar overgår Matas til en ny ejerstruktur. Størstedelen af butikkerne indgår nu i en kapitalkæde, hvor CVC Capital Partners har aktiemajoriteten.

De privatejede butikker samarbejder fortsat med Matas A/S om levering af Stribevarer og fælles kampagner.

2009

Matas kæden fylder 60 år. Jubilæet fejres med konkurrencer med flotte præmier til kunderne. Endvidere markeres det med salg af særlige prikkede produkter, der støtter De Danske Julemærkehjem, som i alt modtager over en kvart million kroner af Matas.

2010

Matas åbner i efteråret 2010 sin nye kundeklub Club Matas, der allerede ved årsskiftet har opnået et medlemstal på 400.000.

2011

Matas indleder et historisk samarbejde med en apoteker fra Uldum om medicinudlevering i først tre Matas butikker og siden i yderligere 10 butikker.

2012

Ordningen med udlevering af receptmedicin i Matas udvides til i alt 50 butikker landet over.

Med udgangspunkt i Matas' kundeklub, Club Matas med nu over 1 mio. medlemmer, udvikler Matas et nyt loyalitetskoncept for de stærkeste B2C virksomheder i Danmark. Konceptet lanceres under navnet ClubM.

2013

Den 10. juni introducerer Matas det nye stylingkoncept StyleBox by Matas med åbning af den første butik i Lyngby Storcenter. I StyleBox samles hårpleje, makeup og negle under samme hat med såvel behandlinger (frisørsalon) som salg af produkter.

Der er sidenhen åbnet tilsvarende shops i Field’s, Kolding Storcenter, Frederiksberg Centret, Bruuns Galleri - og som shop-i-shop i Matas, Esbjerg.

Den 28. juni bliver Matas børsnoteret på Fondsbørsen (Nasdaq OMX Copenhagen). Børsnoteringen omfatter et delvist salg af eksisterende aktier fra selskabets to storaktionærer.Selskabet byder nu velkommen til omkring 12.000 nye aktionærer.

2015

3 ud af 4 kvinder mellem 18 og 60 år er nu medlemmer af Club Matas.

Matas Luksusshampoo bliver kåret som årets klassiker ved Danish Beauty Awards, hvor også den Stribede Fodplejeserie hædres.

2016

Altid-varer introduceres i alle butikker. Det er en række kendte dagligvarer til personlig pleje, der altid sælges til en fast lav pris.

Matas åbner sine to første butikker efter Butikskoncept 2020 i Field’s og Bruuns Galleri. Butikkerne kombinerer moderne design med funktionel indretning i et inspirerende oplevelsesunivers indenfor sundhed og skønhed - i integration med Matas’ onlinemedier.Matas i Sønderborg åbner med shop-i-shop apotek. Det er første gang i Danmark, at Matas og et apotek er under samme tag, og derved får borgerne nem adgang til receptmedicin og apoteksfaglig personale.

Det lokale apotek, Sønderborg Løve Apotek, samarbejder med Matas om dette historiske initiativ.

  • Fri levering til Matas butik
ved køb over 249,- Fri levering til Matas butik
    ved køb over 249,-
  • 30 dages returret 30 dages returret
  • Køb online - 
byt i alle Matas butikker Køb online -
    byt i alle Matas butikker
  • Fragt fra kun 10,-
Leveringstid: 1-2 hverdage Fragt fra kun 10,-
    Leveringstid: 1-2 hverdage
  • Autoriseret forhandler - 
din garanti for ægte varer Autoriseret forhandler -
    din garanti for ægte varer