Pudder

    Mest populære
    Vælg filtre

    Prøv det på

    0 produkter
    0 produkter
    Sorter efter: Mest populære
    Sara
    Materialist
    Sara blev i 2016 uddannet materialist og har et bredt kendskab til skønhedsbranchen. Hun har en stor passion inden for både hudpleje og makeup, og hun elsker desuden hele universet omkring vitaminer og kosttilskud. I Saras mange år i Matas, har hun indsamlet en stor viden og personlige erfaringer som hun drager nytte a...
    Min ekspertise er:
    Make-up

    Hvorfor bruge pudder?

    Spørgsmålene er mange. Skal den være løs eller fast, skal den give glød eller mattere? Hvordan applikerer du din pudder, og hvordan skal du håndtere en pudder, når du har en bestemt hudtype? Denne guide skulle gerne give dig et bedre indblik i den pudrede makeup-verden.

    Pudderen har faktisk flere fordele. Først og fremmest udjævner og ensarter den din hudstruktur og minimerer synligheden af porer. Den forhindrer også, at din hud kommer til at se fedtet ud i løbet af dagen, og så er den ideel til at sætte foundationen med, så den holder længere og sidder, hvor den skal, uanset vejret.

    Kompakt/fast pudder

    En fast pudder kaldes også kompakt pudder. En fast pudder giver huden et mat finish og er god til ovenpå foundationen, fordi den gør den mere holdbar. Nogle puddere er også vandfaste og sørger for at holde din ansigtsmakeup på plads selv i regnvejr. Det er oftest den normale/kombinerede- og fedtede hudtype, der har gavn af denne type af pudder, da den kan virke mere tør i det.

    Du skal naturligvis også have en pudderbørste til din pudder. Gå efter en, der har et fladt børstehoved eller en puff, hvis du vil have høj dækningsgrad. (blend din pudder ind i cirkulære bevægelser for at opnå den bedste dækkeevne)... har et stort, luftigt børstehoved, hvis du vil have en let dækning.

    Mineralpudder

    Mineralpudder indeholder ingredienser, som er mast sammen til et meget fint pulvermateriale. Det er super godt at blende ind i huden på en meget naturlig og flot måde. Dog betyder 'mineralpudder' ikke, at produktet er naturligt – selvom det kan lyde sådan. Det er blot en definition på, at det er en fintmalet pudder. En mineralpudder er nemlig tilsat ingredienser, som gør at produktet ligger sig super flot på din hud.

    Bismuth Oxychloride

    Der er forskel på, hvad en mineralpudder er baseret på, og hvilke ingredienser den indeholder. Eksempelvis er en ingrediens, som oftest er brugt i mineralpudder, bismuth oxychloride. Dette er et hvidt pulver, som gør, at makeuppen ligger sig flot og blender ind i huden. Bismuth oxychloride er et mineral, dog er det ikke naturligt. Der er faktisk tale om en kemisk makeupingrediens. Dette kan i nogle tilfælde være med til at give hudirritationer, så tjek din ingrediensliste, når du går efter en mineralpudder.

    Makeupindustrien er blevet god til at tænke over ingredienserne, de kommer i produkterne. Det betyder, at produkterne i store træk også blevet meget bedre for huden. Mange mineralpuddere er derfor skabt på andre ingredienser end bismuth oxychloride.

    Jernoxider

    Mineralpudder bliver i dag fremstillet af mineraler som jernoxider, mica, zinkoxid og titandioxid. Disse mineraler bliver altså malet til små partikler, som bliver til en let, blød og fin pulvermasse, som ligger helt vildt flot på huden. Mica-mineralet bliver blandt andet brugt i rigtig mange mineralpuddere for at give en smuk glød til huden.

    Skånsomme mineralpuddere

    Oftest indeholder en mineralpudder ikke parfume, farvestoffer, alkohol, parabener eller olier. Derfor er det altså et meget skånsomt og rent produkt at bruge på huden. Det gør også, at huden faktisk kan 'ånde' igennem makeuppen.

    Mineralpudder er fantastisk til flere hudtyper og aldre. Den kan faktisk bruges på alt fra uren hud til følsom/sensitiv hud og hud med akne. Ja, alle hudtyper faktisk.

    Så ønsker du en flot, naturlig og nem pudder at anvende, så kig efter en mineralpudder. Det er nemlig den perfekte pudder til et naturligt finish, men den kan også bygges op, så den kan dække bumser og urenheder.

    Gå efter en pudderbørste, der:

    • Er en kabukibørste. Den fungerer til stort set alle mineralpuddere.
    • Er flad, fordi den kan anvendes ved at 'presse' mineralpudderen ind i huden for at give en høj dækkeevne.

    Løs pudder

    Løs pudder findes blandt andet i transparante, ufarvede udgaver, men også i udgaver med farve.

    En løs pudder giver dit look et let og naturligt resultat på overfladen. En løs pudder er perfekt til hverdagsbrug, men du skal være lidt forsigtig med den, da du godt kan ende med lidt pudder på tøjet og i håndvasken. Derfor er den mindre god at have med på farten, medmindre at du er en rutineret bruger, som ved, hvordan den skal håndteres.

    Den transparante løse pudder er super god at bruge til at sætte makeuppen under øjnene med, fordi den oftest er lysere og giver et friskere udtryk. Et trick er også, at du kan påføre pudderen i et tykkere lag under øjnene, og efter 3-5 minutter kan du børste overskydende produkt af. Så er du med på 'baking'-trenden, som får makeuppen til at holde hele dagen. Derudover er den super god til at sætte en foundation med, da den ikke giver nogen ekstra farve, men blot sætter makeuppen uden yderligere farve.

    En løs pudder kan oftest bruges til alle hudtyper, da den ikke 'kager' på samme måde på huden, som en kompakt pudder vil gøre. Dog skal man passe på med mængden på en tør hud.

    Gå efter en pudderbørste, der:

    • Er luftig – eventuelt en pudderkvast.
    • Er stor og blød og lavet specielt til pudder.
    Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek