Vippe serum & primer
Du vil gerne have lange, kraftige vipper, der giver dig et smukt dådyr-look, men du vil heller ikke bruge falske øjenvipper hver dag. Det behøver du heller ikke! Du kan ved hjælp af et vippeserum opnå flotte resultater, og på denne måde kan du få dine egne vipper til at ligne en million! Find din vippeserum lige her på Matas.dk.
Øjenvippeserum
Øjenvippeserum er kommet for at blive. Der er masser af billeder på de sociale medier, hvor folk roser mirakelmidlet til skyerne. Dette er der en god grund til. Men hvad er det, og hvor stammer det fra? Virker det? Hvordan bruges det, og hvor længe holder resultatet?Hvad er øjenvippeserum og hvor stammer det fra?
Et øjenvippeserum er et serum med aktive ingredienser, som forlænger og styrker vipperne. Det blev oprindeligt opfundet i USA som et øjenlægemiddel, der havde den bivirkning, at det fik vipperne til at gro kraftigt. Siden er denne formel blevet ændret og forbedret.Virker øjenvippeserum?
De fleste vippeserummer virker. De får vipperne til at blive både tykkere og længere. Størstedelen af produkterne indeholder det aktive stof prostaglandin, der får vipperne til at vokse. Der er forskel på, om et vippeserum gør dine vipper længere, eller om den kun plejer dine vipper. Uanset om dine vipper vokser af serummet eller ej, så vil det pleje dine vipper.Hvordan bruger man serummet?
De fleste øjenvippeserummer skal pensles på langs vippekanten ligesom en eyeliner. Produktet er gennemsigtigt, så du vil næsten ikke kunne se, hvor det er påført. Dog ville du kunne ane det, da serummet er fugtigt, og derfor vil give lidt genskin mod lys. De fleste producenter anbefaler at bruge det én gang dagligt og helst før sengetid, så det får tid til at virke, mens du sover.Selvom det ville være dejligt, kommer resultaterne altså ikke med det samme. Hos de fleste går der 6-12 uger, inden der er en effekt. Dette er grundet dine øjenvippers levetid. En øjenvippes cyklus er typisk omkring to måneder, og det er altså den tid, der vil gå, før alle dine øjenvipper er skiftet ud. Heldigvis vokser dine øjenvipper i forskellig cyklus, således du hele tiden har vipper. Den forskudte cyklus er grunden til, at der kan gå op til 12 uger, før resultatet viser sig.
Hvor længe holder det?
Når du har brugt serummet i ca. 12 uger, vil du have den fulde effekt. Hvis du herefter stopper helt med at bruge produktet, vil du langsomt vende tilbage til din normale vippefylde og længde. Vi taber hele tiden hår, heriblandt vores øjenvipper, og derfor vil de længere vipper med tiden forsvinde, hvis du ikke bruger produktet. Når du har fået den ønskede effekt, skal du altså forsætte med at bruge dit serum. Eksempelvis anbefaler X-lash, at du, efter at have opnået den fulde effekt, skifter fra at bruge den hver nat til at bruge den et par gange om ugen. Hvor ofte du bruger den efter de 12 uger er dit eget valg. Find ud af, hvad der fungerer bedst for dig.Nu er det bare om at gå på opdagelse på Matas.dk og finde din fremtidige øjenvippeserum. Dine vipper vil takke dig. God jagt!
- Hjemmelevering
- Afsendelse 1-2 hverdage
- Byt i 270 butikker
- Mere end 1000 brands
- Byt i 30 dage