Vær forsigtig med kemien, når du er gravid

af jordemoder Lene Skou Jensen

Vi vil rigtig gerne passe på vores børn – også mens de ligger inde i maven. Derfor lader vi være med at drikke alkohol og ryge cigaretter, og vi forsøger at spise sundt og huske vitaminpillerne. Men hvordan er det lige med kemikalier i fx cremer, kosmetik og alt det andet? ​​​​​​​​​​​​​​


Mens barnet udvikler sig i løbet af graviditeten er det ekstra følsomt. Det er derfor værd at sætte sig ind i, hvad der bliver anbefalet i forhold til kemikalier - især fordi mange kemikalier er under mistanke for at kunne påvirke dit barn. F.eks. mistænkes hormonforstyrrende stoffer at være skyld i at børn går tidligere i pubertet end før, og at flere drengebørn fødes med misdannelse af de mandlige kønsorganer.

Til gavn for alle

Kemikalier findes overalt, også i vores hverdagsprodukter, som vi har svært at undvære. Der må dog ikke anvendes kemikalier i en koncentration, der kan udgøre en risiko. Efterhånden findes de også i naturen og i den stigende forurening. Alt i alt kan de være svære at undgå helt.

Du kan dog komme langt med at være forsigtig, ved at tænke dig om og ved at bruge din sunde fornuft, og så er det jo helt gratis og til gavn for alle - ikke mindst til gavn for dit barn.

Skidt-pyt?

Alt dette kan virke som en jungle at finde rundt i, og det letteste vil være at sige ”skidt-pyt, det går nok”. Men selv om du ikke kan lave om på det, du allerede har brugt, og de kemikalier som er ophobet i din krop fra tidligere, kan du allerede ændre dine vaner fra i dag. Og nej – det er ikke for sent at gå i gang, uanset hvor langt du er i din graviditet!

Kig efter miljømærkerne

Det kan lyde rigtig kedeligt, og du kan få følelsen af, at du slet ikke ’må’ bruge noget som helst. Men sådan er det heldigvis ikke. Hvis du gerne vil være på den sikre side og undgå kemikalier, så køb produkter der bærer miljømærkerne Svanen, som er din garanti for, at produkterne overholder strenge miljøkrav.

Udbuddet vokser

Der findes mange produkter, også cremer, shampoo, balsam og kosmetik, som har disse mærker. Mange producenter er blevet opmærksomme på, at det er vigtigt at spare på kemien, så udbuddet af produkter med miljømærker vokser hele tiden. Omvendt gælder det også, at jo mere du som forbruger efterspørger dem, jo mere påvirker du producenten.

Brug næsen

Et helt enkelt tip er at bruge næsen og lugte til de produkter, du køber: lugter de af parfume eller har de en ’kemikalielugt’, så vælg noget andet. Undgå også sprayprodukter som fx deodoranter. Brug en deo-stick i stedet for. Tænk fx også over hvor meget hårfarve lugter – ergo er det fyldt med kemikalier.

Svaret er i lommen

Forbrugerrådet Tænk er kommet med en smart app, Kemiluppen, som er let at bruge, og som hurtigt giver dig svar på, om et produkt indeholder skadelig kemi. App´en indeholder mere end 10.000 plejeprodukter.

Du scanner stregkoden på dit produkt, og med det samme får du et svar med bogstaverne A, B eller C – alt efter hvor sikkert produktet er. Hvis appen ikke kan finde produktet, kan du sende et billede af produktet ind til Tænk Kemi, som så vil vurdere produktet.


Miljøstyrelsens 7 gode råd om kemi:


  1. Undgå tobaksrøg

  2. Drik ikke alkohol

  3. Luft ud

  4. Køb miljømærket

  5. Minimer kemikaliekontakt

  6. Spis varieret

  7. Minimer medicinindtag


Se mere på Miljøstyrelsens website.

Club Matas Mamma anbefaler dig:

Matas Natur - Skøn svanemærket pleje til dig!

Matas Natur er hudpleje med økologisk indhold og naturlige, skånsomme ingredienser med en lækker konsistens og veldokumenteret effekt.

Du kan vælge mellem 3 forskellige hudplejeserier fra Matas Natur: To af hudplejeserierne er med mild duft og én er helt uden parfume. Den lyse hudplejeserie uden parfume er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark - og tester grønt i forbrugerrådet Tænks kemilup.

Alle tre serier er Svanemærket og udviklet med ingredienser, der tager særligt hensyn til dig og miljøet. Det betyder, at de bl.a. er uden farvestoffer, parabener, MI og phthalater – og at emballagen er vurderet i forhold til miljøbelastning. Prøv Matas Natur og se, hvor skøn en naturlig hudplejeserie kan være!

Tilmeld dig Club Matas Mamma

Club Matas Mamma er vores nye morklub. Her fokuserer vi på dig, som enten er gravid eller ny mor.

Vi sender dig e-mails med personlige tilbud, spændende og medrivende artikler fra mor til mor og selvfølgelig en masse tips til, hvordan du bedst plejer dig selv og din krop.Er du gravid, vil du tilbudt en lækker Mamma-pakke, som du kan hente i din Matas.

Du tilmelder dig let på din Club Matas-profil under ”Mine interesser".
Husk at sætte flueben i "Ja, tak" til at være medlem af Club Matas Mamma. Det er selvfølgelig helt gratis at være medlem.


Tilmeld dig her​​​​​​​