FRAGT FRA 10 KR

FRI LEVERING TIL MATAS BUTIK VED KØB FOR OVER 249 KR

LEVERINGSTID 1-2 HVERDAGE

KØB ONLINE - HENT/BYT I BUTIK

Rent nytårsforsæt

Nyt år, nye mål og nye rutiner. Renser du ikke din ansigtshud, så har du den oplagte mulighed for at opstarte din renserutine nu. Det helt grundlæggende for en smuk og sund hud er rens. Er din hud ikke ren, kan der let opstå urenheder, og den har den svært ved at optage al den nærende pleje, du giver den efterfølgende. Så ønsker du at undgå unødige ældningstegn, så er det ved dine renserutine, du skal begynde.

Hvilken ansigtsrens skal jeg bruge?

Der findes mange forskellige former for ansigtsrens, og det kan være svært at finde den rette til netop dig. Hvilken hudtype har du, og hvilken konsistens foretrækker du? Vi guider dig igennem de forskellige valgmuligheder - men fælles for alle renseprodukter er, at de skal bruges to gange dagligt før pleje.


Rensegel til normal/kombineret hud

Gel kommer i mange forskellige farver, men de skal alle bruges med lunkent vand. De skummer op og fjerner effektivt snavs og sebum fra huden.

Tip: Kan med fordel stå i badet og bruges, imens din balsam virker i håret.



Rensemælk til sensitiv/tør hud

Med rensemælk oplever du en mere cremet og blød konsistens. Den bruges uden vand og påføres ved hjælp af en vatrondel. Den opløser mildt det skidt, du måtte have siddende og bevarer huden fugtet. 

Tip: God til at have med på farten, hvor vand ikke lige er ved hånden.


Renseskum til normal hud

Den skummende konsistens er blød og lækker mod huden, og fjernes med lunkent vand efterfølgende. Fjerner let og effektivt urenheder på en sjov måde.

Tip: Brug en vaskeklud til at fjerne din rens, så opnår du samtidig en let eksfoliering af huden, der giver en smukkere glød.


Rensemaskiner til de dybere lag

De nye elektroniske rensemaskiner kombineres med dit udvalgte renseprodukt. Med rotationer og soniske impulser renser de længere ned i huden og fjerner både det skridt, der kommer inde- og udefra. De er hjælpemidler til at opnå en endnu bedre rens af din hud. Vær opmærksom på, at de ofte er målrettet specifikke hudtyper - blot så du får fat i den helt rette.



FRAGT FRA 10 KR

FRI LEVERING TIL MATAS BUTIK VED KØB FOR OVER 249 KR

LEVERINGSTID 1-2 HVERDAGE

KØB ONLINE - HENT/BYT I BUTIK