Tilbage
Se alt i
Spot Trenden

Fashion Week 18: NYX Prof. Makeup x Lærke Andersen

Marie Thomsen legede med et stærkt, zero-fucks-given udtryk, da hun skabte looket til Lærke Andersens AW18 show som key makeupartist for NYX Professional Makeup.

Foto: (c) Mikkel Tjellesen​​​​​​​

NYX Professional Makeup havde deres key makeupartist, Marie Thomsen, til at skabe et virkelig sejt og råt makeuplook til Lærke Andersens AW18 show. Her var ingen "no  makeup makeup" (hvor det gælder om at se ud som om man slet ikke har makeup på). "Det er et meget markant look, hvor der ikke bliver lagt fingre i mellem. Det er et statement!", siger Marie om looket.

Power Player

Om looket forklarer Marie Thomsen: "Jeg har kigget på stærke personligheder—kvinder og transgender—særligt fra clubscenen og ravekulturen. Og så har jeg mikset elementer fra de helt klassiske skønhedskoder—den perfekte liner, de lange vipper den røde læbe—men skruet op for volume-knappen på dem.

Vipperne er bygget op med masser af produkt, så de næsten får karakter af spider lashes. Læberne har jeg tegnet op med den orangerøde liner—den er vild og til at få øje på. Og så har jeg lavet en skarp og karakteristisk liner, der får øjet til at stå frem".

Genskab looket derhjemme:

Husk at det er et show, når du ser modellernes look, og derfor er det selvfølgelig meningen, at du bare kan stjæle enkelte elementer derfra. "Du kan tone lineren ned til hverdag, eller bare køre et look med lækker hud og masser af mascara. Eller du kan vælge at tone stregen på læben mere ud, så den får et ombre udtryk", foreslår Marie Thomsen, til spørgsmålet om at gøre looke mere anvendeligt til hverdag.


Men hvis man nu  gerne vil genskabe det lidt mere vilde look som modellerne har i showet, hvad gør man så? "Faktisk er det et meget simpelt look, der ikke kræver mange produkter. Tuschliner med en skarp filtpen, markant lipliner og mascara, der kan skabe volumen.Vi laver den perfekte hud med Stay matte but not flat foundation, og retter brynene en anelse til så de fremstår groomede og i en smuk form.", forklarer Marie Thomsen og uddyber"Det kræver en del øvelse, fordi looket er så grafisk. Du skal have en rolig hånd og de rette produkter—de skal have en professionel kvalitet, så du kan tegne op og male med dem. Og så kræver det masser af vatpinde og god makeupfjerner til at rette elementerne og de skarpe linjer op".


Det her look taler  rigtig meget til noget mange kvinder har problemer med - nemlig at turde larme! Som Marie Thomsen  selv siger, er det en tendens der rammer "alle de kvinder, der ikke giver en fuck for hvad andre tænker—og kvinder der tør at bringe sig selv i spil som et kunstværk." Det er da mega sejt og mega girl-power!

Foto: (c) Mikkel Tjellesen


Foto: (c) Mikkel Tjellesen

Foto: (c) Mikkel Tjellesen

Foto: (c) Mikkel Tjellesen

Relaterede produkter

Relaterede artikler

Fashion Week 2018: L'Oréal x Baum und Pferdgarten

Spot Trenden

Fashion Week 2018: L'Oréal x Baum und Pferdgarten

Af Isabel Marschall Thostrup

Bliv klogere på de helt store tendenser for makeup i år, når vi tager en snak med Sine Ginsborg om looket til Baum und Pferdgarten AW18 showet.

Læs Mere
Redaktionen tester: neglelak

Vi guider

Redaktionen tester: neglelak

Af Nicoline Kongedam

Der er de hurtigtørrende, dem med alt-i-én, de dyre og de billige... men hvilken er i virkeligheden den bedste?

Læs Mere
Farverig trend

Spot Trenden

Farverig trend

Af Trine Brøndsted

70’erne bød på især to tendenser: det naturlige hippie-look og så det farverige ”boogie night” look. Farver som blå, grøn og lilla var vældig populære – og det er de igen! Find farverne i de flotte nye makeup-paletter og ”go back to the 70’ties”.

Læs Mere
Sådan fjerner du selv den mest sejlivede makeup

Vi guider

Sådan fjerner du selv den mest sejlivede makeup

Af Trine Brøndsted

Bakser du også med at få fjernet den vandfaste mascara og kysseægte læbestift? Hjælpen ligger lige for. Vi giver dig de bedste tricks til at få bugt med selv den mest sejlivede makeup.

Læs Mere