• Hjemmelevering
  • Afsendelse 1-3 hverdage
  • Byt i 270 butikker
  • Mere end 1000 brands
  • Byt i 30 dage
Vi guider

Pas på dig selv i solen, mand!

Elsker du sol og sommer, men bryder du dig ikke om at tage solcreme på, fordi du synes, den føles klistret på din hud og er besværlig at bruge i forhold til kropsbehåring, så læs med her! Vi har nemlig udvalgt 9 solcremer velegnet til mænd, så du endelig kan blive fan af solcreme og give din hud den vigtige beskyttelse mod solens stråler, når du er på stranden, ude at løbe eller hygger dig i haven.

Går du helst en stor bue uden om solcreme, fordi du alt for ofte er blevet efterladt med følelsen af en hud, der klistrer, og altid synes, at solcremen sætter sig som en hvid hinde i skægget, og i det hele taget gør din kropsbehåring en fedtet affære? Så er du helt sikkert ikke den eneste.


Men det er vi nødt til at lave om på, for solcreme er vigtig! Solens UV-stråler speeder ikke bare din huds aldring op og giver dig flere rynker og brune pigmentpletter. De kan også være skyld i skader dybere i huden.

Solcremeguide til ham

I den her guide har vi udvalgt 9 solcremer, som tager højde for mænds typiske præferencer og behov, når det kommer til solcreme. Skal man kort opsummere gode solcremer velegnet til mænd, så kan du gå efter:

-    lette solcremer, da de ofte trænger hurtigt ind uden at fedte hud, hår og skæg
-    solcremer på sprayform, da de er nemme at påføre
-    vandfaste solcremer, da de passer til en aktiv livsstil



Tip! Test gerne flere forskellige typer af solcremer, indtil du finder en, du kan lide. Der er nemlig større chance for, at du bruger solcreme, hvis du kan lide konsistensen, applikationsformen og hvordan den føles på din hud.

3 lette solcremer

1. Den, der tager hensyn til fedtet hud

Er du som de fleste herrer, skal din solcreme helst være så let som mulig, så du nærmest ikke kan mærke, at du har solcreme på. Her går du aldrig galt i byen med en gelformel, som fx Kiehl’s Ultra Light Daily UV Defense Aqua Gel SPF 50+++.


Ud over at den beskytter huden effektivt mod miljøpåvirkninger fra sol og forurening, så tager den også hensyn til dig med tendens til fedtet hud, da den ikke tilstopper porerne og samtidig reducerer synligt blank hud. 

2. Den allergivenlige lotion

Den danske hudlæge Uffe Koppelhus har udviklet den her sollotion for MDerma, så her får du en parfumefri sollotion, du kan bruge med minimal risiko for hudirritationer.


Samtidig er MDerma High SPF Sun Lotion 30 designet så let i konsistensen, at du let som en leg kan påføre og fordele cremen på din hud. Den trænger lynhurtigt ind og føles lækker og ”klistrefri” bagefter. 

MDerma Sun Lotion SPF 30 200 ml
199,95
Optjen 20 point
Hverdagsluksus på budget: Solcreme

Vi guider

Hverdagsluksus på budget: Solcreme

Forhåbentlig byder sommervejret på masser af sol og varme. Og uanset om du skal nyde solen i Danmark, eller vi måske er så heldige at kunne rejse på ferie sydpå i år, så er én ting i hvert fald sikker: du må ikke glemme solcremen. Vi har fundet seks skønne, effektive og budgetvenlige solcremer, og så har vi samlet nogle af de vigtigste spørgsmål om solbeskyttelse, du bør kende svarene på.

Læs også

3. Den, der gør dig flot brun – endnu hurtigere

Umiddelbart forbinder du måske ikke sololie med at være et let solprodukt. Men faktisk så formår Lancaster med deres Sun Beauty Fast Tan Optimizer Satin Sheen Oil SPF30 at give dig alle fordelene ved en olie (din hud bliver så blød og pæn at se på!) men uden den fedtede fornemmelse.


Den trænger hurtigt ind i huden, mens Full Light Technology tackler 100 % af solens stråler og beskytter huden med bredspektret solfaktor 30. Desuden sørger Lancasters Tan Activator Complex for, at din hud udvikler en dyb solbrun kulør endnu hurtigere. Win-win.


Husk! For at være beskyttet konstant og opholder du dig direkte i solen, skal du påføre dit solplejeprodukt ofte – især når du sveder eller har badet.

3 nemme solsprays

1. Den, der er god til behårede områder

P20 er en klassiker, når vi taler solbeskyttelse, der skal holde i timevis. Og er du vild med solsprays, skal du prøve P20’s Continuous Spray med SPF30.


Den giver 10 timers beskyttelse mod solens UVA- og UVB-stråler, og så sikrer den nye effektive sprayteknologi, at du får en ensartet og kontinuerlig påføring – også selvom du vender flasken på hovedet. Det gør bare det hele meget nemmere! Desuden er den meget vandfast og god til selv de mest behårede områder. 

(29)
P20 Riemann Continuous Spray SPF 30 150 ml
249,95
Optjen 25 point


Husk! Når du bruger solspray, så skal du bruge 30-40 ml til hele kroppen for at være dækket ordentligt ind. Fx skal du bruge 3 ml til én arm, hvilket svarer til ca. 15 pump! 

2. Den, der er usynlig på huden

Solspray er nemt at påføre (du skal bare huske at påføre et tykt nok lag for at få den ønskede beskyttelse), og når den ovenikøbet er usynlig på huden, bliver det ikke bedre. Prøv Matas Transparent Solspray SPF 15, hvis gennemsigtige væske har en exceptionel let tekstur, der fordamper hurtigt på din hud og derfor føles som et usynligt lag solbeskyttelse.


Sprayen indeholder desuden ingredienser som jojoba og E-vitamin, så din hud også bliver plejet og beskyttet. 

3. Den, du får på i ekspresfart

Er du den utålmodige type, når det kommer til påføring af solcremer, bliver du vild med UV Water Mist SPF 30 fra Ambre Solaire. Det er den første solbeskyttelse med 360° påføring takket være en rund spreder, der sikrer jævn, nem og præcis påføring – lynhurtigt.


Du skal bare ryste flasken grundigt før brug og spraye på huden. Konsistensen er let og forfriskende som vand, giver en øjeblikkelig kølende effekt og bliver hverken klæbrig eller synlig på huden.

(26)
Garnier UV Water Mist SPF 30 200 ml
89,95
Optjen 9 point


Husk! Spray aldrig solspray direkte i ansigtet. Påfør i håndfladen og smør derefter på huden i ansigtet. Så undgår du at få det i øjnene.

3 vandfaste solcremer

1. Den, der har omtanke for dig og havmiljøet

Elsker du havet, og er du en ivrig vandhund, er Biotherm Waterlover Sun Milk SPF 30 dit perfekte match. For det første får du en vandfast solcreme, der beskytter din hud med SPF 30, men du får også en svanemærket solcreme, hvilket betyder, at den skånsomme solcreme både tager hensyn til din hud og til havmiljøet.


Formlen er nemlig 97 % bionedbrydelig og solfiltrene er miljøtestet, så den påvirker livet i havene mindst muligt. Flasken er desuden fremstillet af 100 % genbrugsplast og er 100 % genanvendelig.  

(18)
Biotherm Water Lover Sun Milk SPF 30 200 ml
254,95
Optjen 26 point

2. Den, der bliver endnu bedre i vand

Når du bader eller er aktiv i solen, er det vigtigt, at du bruger vandfast solbeskyttelse.


Her kommer Shiseido på banen med en virkelig smart og innovativ formel, for deres Expert Sun Protector SPF 30 Face and Body beskytter faktisk endnu mere effektivt, når huden (og solcremen) kommer i kontakt med vand, sved eller varme. Som bonus er solcremen let og ikke-fedtende og efterlader ingen hvide mærker på huden.      

3. Den i praktisk familiestørrelse

Størrelsen betyder noget, når det kommer til solcreme. ACO Sun Lotion SPF 30 kommer i en praktisk 300 ml størrelse, så du har nok solcreme til mange dage – og svømmeture.


Den ekstra vandfaste solcreme tager sig også kærligt af din hud, for cremen beskytter huden med solfaktor 30, der er et must, når du rejser sydpå, og så indeholder den masser af intensivt fugtgivende ingredienser, så du minimerer risikoen for, at huden ikke bliver alt for tør på solferien.  

ACO Sun Lotion SPF 30 300 ml
199,95
Optjen 20 point


Husk! Selv om du går ude i haven eller cykler en tur om sommeren, dyrker du faktisk solen og skal derfor bruge solbeskyttelse. Glem derfor ikke solcreme, solbriller og meget gerne en bredskygget hat, da issen, nakken og skuldrene er blandt de mest udsatte områder. 

Sådan bliver du glad for din solcreme:

Hvordan bliver du fan af solcreme? Først og fremmest er det vigtigt, at du finder en solcreme, du kan lide at bruge. Der er nemlig større chance for, at du rent faktisk bruger din solcreme, hvis du:  
​​​​​​​
-    kan lide konsistensen
-    synes, den er nem at påføre
-    kan lide, hvordan den føles på din hud

Relaterede produkter

Relaterede artikler

Hverdagsluksus på budget: Solcreme

Vi guider

Hverdagsluksus på budget: Solcreme

Af Cathrine Park

Forhåbentlig byder sommervejret på masser af sol og varme. Og uanset om du skal nyde solen i Danmark, eller vi måske er så heldige at kunne rejse på ferie sydpå i år, så er én ting i hvert fald sikker: du må ikke glemme solcremen. Vi har fundet seks skønne, effektive og budgetvenlige solcremer, og så har vi samlet nogle af de vigtigste spørgsmål om solbeskyttelse, du bør kende svarene på.

Læs Mere
Guide: Solcreme til uren hud

Vi guider

Guide: Solcreme til uren hud

Af Nanna Skousbøll

Får du ekstra bumser og mere fedtet hud, når sommeren melder sin ankomst? Så kan din solcreme være synderen, og har du tendens til uren hud, så er det ikke helt ligegyldigt, hvilken solcreme du bruger. Vi guider dig til den rette her.

Læs Mere
10 tips til den bedste barbering

Vi guider

10 tips til den bedste barbering

Af Matas

Barberkost og kniv, skraber og gele – en god barbering har mange faconer. Uanset om du er til retro-metoden eller mere moderne værktøjer, guider vi dig til den bedste barbering.

Læs Mere
Barbergrej til mænd

Vi guider

Barbergrej til mænd

Af Amalie Schiller

Skæg kommer i mange forskellige former og looks. Nogle mænd foretrækker det glatte look, andre sværger til stubbelooket mens nogle arbejder på at gro et fuldskæg. Hvad end om du er til den ene eller anden type skæg, er det altid en god idé at benytte det rette barbergrej til netop dit skæg og det look, du selv foretrækker og ønsker at skabe. I indslaget her guider jeg til 4 forskellige typer barbergrej, så du kan blive klogere på, hvad der er bedst for dig og dit skæg.

Læs Mere