Velfærd og ansvarlighed på arbejdspladsen

I koncernen gøres en proaktiv indsats for at sikre trivsel på arbejdspladsen. Der arbejdes aktivt for at vedligeholde et godt arbejdsmiljø, hvorfor der laves årlige medarbejderudviklingssamtaler og halvårlige medarbejdertilfredshedsundersøgelser på alle led i koncernen. Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen viser, at tilfredsheden for hele koncernen er rigtig god med en score på over 4,1 ud af 5. Resultaterne herfra bruges primært til håndtering af eventuelle problematikker.

I forventning om at kunne forbedre den generelle medarbejdertilfredshed i kæden, udarbejdes der altid handlingsplaner for de 40 butikker, der klarer sig mindst godt i medarbejdertilfredshedsundersøgelsen. Afledt af blandt andet denne indsats, er sygefraværet i koncernen på et lavt niveau både i forhold til det generelle fravær på det danske arbejdsmarked og også helt specifikt i forhold til andre arbejdspladser med samme kønssammensætning.