
DONNA KARAN NEW YORK
Donna Karan er kvinden bag brandet DKNY, og kendt som en pioner indenfor mode til kvinder. Donna Karan designer til den moderne, selvsikre kvinde, som vil frem i verden. Med udgangspunkt i sit eget behov lancerede Donna Karan sin første kollektion Seven Easy Pieces i 1984, og gav den moderne kvinde løsningen på at få arbejde og privatliv til at gå op i en højere enhed - og revolutionerede måden kvinder klædte sig på.
Kollektionen bestod af en buksedragt, en jakke, en nederdel, bukser, en cashmere sweater, en læderjakke og et evening look. Med Seven Easy Pieces kunne kvinder skabe utallige kombinationer af sæt til forskellige lejligheder. Med andre ord: Sæt der kunne simplificere og forenkle kvindens hverdag uden at gå på kompromis med elegance og sensualitet. Donna Karan forstod de behov og ønsker den moderne kvinder havde, og designede tøj herefter. Siden sin oprindelse i 1989 har DKNY været inspireret af New York, og kollektionerne reflekterer stadig byens energi og attitude, hvilket er præcis, hvad du også får i DKNYs parfumer. I dag mere end 30 år senere er DKNY et globalt brand og en livsstil, som repræsenterer en dynamisk garderobe med alt, hvad du behøver for at leve et New Yorker-inspireret liv, hvor end i verden du er. Til den cool og stilsikre kvinde - fra en cool og stilsikker kvinde.