PRIVATLIVSPOLITIK FOR MATAS
Senest opdateret: 25. juni 2026.
Denne politik om behandling af personoplysninger ("Privatlivspolitik") beskriver, hvordan Matas Operations A/S ("Matas", "os", "vores", "vi") behandler personoplysninger om dig, når:
- Du besøger vores hjemmeside, www.matas.dk eller bruger webviews i Matas-appen.
- Du bruger Matas-appen.
- Du køber et produkt eller kommunikerer med os vedrørende vores produkter.
- Du chatter med vores kundeservicechatbot på matas.dk eller i Matas-appen.
- Du chatter med vores online rådgivere på Matas.dk i forbindelse med en online bookingaftale.
- Du deltager i Matas Live Shopping-events.
- Du er Club Matas-medlem og foretager køb eller bruger i øvrigt Matas.dk eller Matas-appen.
- Du besøger en af vores fysiske Matas-butikker eller vores øvrige lokationer.
- Du besøger Matas’ profiler på sociale medier.
- Du indgår i en kommerciel relation med os.
1. DEN DATAANSVARLIGE
Matas Operations A/S, cvr. nr. 27528430 er dataansvarlig for de personoplysninger, som vi indsamler og behandler om dig. Der indsamles og behandles af Matas.
Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til denne privatlivspolitik, eller du ønsker at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder beskrevet i pkt. 5, kan du kontakte:
Matas Operations A/S
Rørmosevej 1
3450 Allerød
Tlf. nr.: 48 16 55 44
E-mail: kundeservice@matas.dk.
2. HVILKE PERSONOPLYSNINGER INDSAMLER VI, TIL HVILKE FORMÅL OG RETSGRUNDLAGET FOR BEHANDLINGEN
2.1 Når du besøger Matas.dk eller bruger webviews i Matas-appen
2.1.1 Når du besøger matas.dk eller appen behandler vi automatisk oplysninger om dig og din brug af vores platforme. Disse oplysninger vil typisk være din færden på vores platforme, hvad du klikker på, hvad du lægger i din kurv og køber, hvilken type browser du bruger, hvilke søgetermer du bruger på Matas.dk, din IP-adresse, herunder din netværkslokation, informationer om din enhed, samt oplysninger indsamlet ved brug af cookies og lignende teknologier, når sådanne teknologier anvendes.
2.1.2 Formålet er at optimere brugeroplevelsen, sikre funktionalitet og sikker drift af Matas.dk og relevante webviews i Matas-appen samt – hvis du har givet samtykke til statistik og/eller markedsføring – at analysere brugen af vores digitale platforme, personalisere indhold og markedsføring og måle effekten af vores annoncer. Du kan se, hvilke samarbejdspartnere vi benytter i punkt 3 og i vores Cookiepolitik.
2.1.3 Retsgrundlaget for behandlingen er dit samtykke til vores brug af cookies, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a, samt vores legitime interesse i at sikre funktionalitet, samt levere og forbedre vores hjemmeside, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1 litra f.
2.1.4 Når du accepterer marketing og/eller statistiske cookies anvender vi Meta Pixel, som er en del af Meta Business Tools, til at analysere vores kampagner, forbedre brugeroplevelsen samt målrette annoncer til relevante målgrupper på sociale medier. Meta og Matas behandler ordreværdi, IP-adresse, browser-id og brugeragent.
Matas og Meta er fælles dataansvarlige for den del af behandlingen, der vedrører indsamling af personoplysninger på Matas.dk og i relevante webviews i Matas-appen samt transmission af disse oplysninger til Meta via Meta Pixel/Meta Business Tools. Du kan se aftalen om fælles dataansvar her.
2.2 Når du bruger Matas-appen
2.2.1 Når du bruger Matas-appen, behandler vi dine personoplysninger. Disse oplysninger vil typisk være din færden og brug i appen, hvad du klikker på, hvad du lægger i din kurv og køber, hvilket indhold du ser og interagerer med, hvilke søgetermer du bruger, informationer om din enhed samt oplysninger indsamlet ved brug af cookies og lignende teknologier, når sådanne teknologier anvendes.
2.2.2 Formålet er at optimere brugeroplevelsen, sikre funktionalitet og sikker drift af app’en samt – hvis du har givet samtykke til statistik og/eller markedsføring – at analysere brugen og effekten af vores digitale platforme, samt for at vise dig relevant, personaliseret indhold, tilbud og markedsføring i appen og på Matas’ øvrige platforme.
2.2.3 Retsgrundlaget for behandlingen er dit samtykke til vores brug af cookies og lignende teknologier, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a, samt vores legitime interesse i at sikre funktionalitet, samt levere og forbedre vores app, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1 litra f.
Hvis du er logget ind som Club Matas-medlem, kan oplysningerne efter omstændighederne knyttes til din medlemsprofil, ligesom vi kan vise dig personligt indhold i appen som led i dit medlemskab. Denne behandling reguleres i det omfang, den er medlemsspecifik, af Behandling af Personoplysninger for Club Matas (se afsnit 2.7).
2.3 Køb af produkter og henvendelser vedrørende produkter
2.3.1 Når du køber et produkt eller kontakter kundeservice vedrørende vores produkter, behandler vi de oplysninger, du selv afgiver. Dette kan være navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, betalingsoplysninger, oplysninger om hvilke produkter du køber og eventuelt har returneret, oplysninger om forespørgsler, reklamationer og klager, leveringsønsker, samt oplysning om den IP-adresse, hvorfra bestilling er foretaget, hvis bestillingen sker på Matas.dk eller i Matas-appen, samt oplysninger om, at du har benyttet check-in-funktion ved afhentning af en pakke i en Matas-butik.
Vi behandler desuden de oplysninger, som du selv oplyser i din henvendelse til os.
2.3.2 Formålet med behandlingen er:
- at levere de produkter, du har bestilt og i øvrigt opfylde vores aftale med dig,
- at identificere og klargøre din pakke til udlevering ved afhentning i en Matas-butik og forbedre kundeoplevelsen i forbindelse med pakkeafhentning,
- at kunne administrere dine rettigheder til at returnering eller reklamation,
- at kunne kontakte dig vedrørende relevant information om det produkt, du har købt,
- at overholde lovkrav, herunder regler om produktsikkerhed, tilbagetrækning af produkter samt bogføring,
- at forebygge og håndtere svig,
- at håndtere forespørgsler, klager og reklamationer,
- at fastlægge, gøre gældende eller forsvare retskrav, herunder i forbindelse med
- produktansvar eller tvister.
2.3.3Retsgrundlaget for behandlingen er følgende:
- For at opfylde aftalen med dig, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b (køb af vores produkter, herunder ift. reklamationer, udførelse af reparationer og klager)
- For at overholde retlige forpligtelser, som påhviler os, herunder regler om produktsikkerhed, tilbagetrækning af produkter, bogføring samt besvarelse og håndtering af anmodninger om udøvelse af registreredes rettigheder efter databeskyttelsesforordningen, jf. art. 6, stk. 1, litra c.
- Vores legitime interesse i at forhindre svig og i at yde en god kundeservice ved bl.a. at besvare henvendelser om generelle forhold, samt håndtere reklamationer og klager, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f.
- Hvis det er nødvendigt for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare retskrav i forbindelse med reklamationer, produktansvar, klager eller andre tvister, jf. art. 6, stk. 1, litra f. Hvis behandlingen omfatter særlige kategorier af personoplysninger, sker behandlingen desuden efter databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra f.
- Hvis du giver os tilladelse til at optage telefonsamtaler med kundeservice med henblik på at optage, transskribere og analysere telefonsamtaler med henblik på uddannelse og forbedring (kvalitetssikring), sker behandlingen på baggrund af dit samtykke, jf. art. 6, stk. 1, litra a. Vi anbefaler, at du ikke oplyser følsomme oplysninger.
2.4 Chat med vores kundeservicechatbot
2.4.1 Når du chatter med vores chatbot behandler vi de oplysninger, du giver i forbindelse med din henvendelse, med henblik på at kunne besvare din forespørgsel og yde kundeservice.
2.4.2 Retsgrundlaget for behandlingen er dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a.
2.5 Online rådgivning på matas.dk
2.5.1 Når du chatter med vores online rådgivere på Matas.dk i forbindelse med en online bookingaftale, indsamler vi oplysninger om dit navn og de oplysninger, du i øvrigt giver os under chatten, samt oplysninger om den rådgivning og de produktanbefalinger mv., du får fra onlinerådgiveren.
2.5.2 Formålet er at kunne rådgive dig korrekt om vores produktudvalg i forhold til de spørgsmål, du stiller til vores online rådgivere, og at markedsføre Matas’ produkter i den forbindelse.
2.5.3 Retsgrundlaget for behandlingen er dit samtykke til at deltage i chat med vores online rådgivere, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a.
2.6 Matas Live Shopping
2.6.1 Når du deltager i Matas Live Shopping-events og giver kommentarer og interagerer med os under eventet, behandler vi dine personoplysninger, som vil være synlige under eventet.
2.6.2 Formålet er at markedsføre Matas via Matas Live og lade deltagerne engagere sig i emnet og kommentere på eventet undervejs.
2.6.3 Retsgrundlaget for behandlingen er vores legitime interesse i at være så relevante i vores markedsføring af Matas, som muligt, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f.
2.7 Club Matas medlemskab
2.7.1 Hvis du er Club Matas-medlem og bruger Matas.dk eller Matas-appen, jf. bl.a. punkt 2.1–2.3, behandler vi også dine personoplysninger i henhold til Behandling af Personoplysninger for Club Matas, som gælder sideordnet med denne Privatlivspolitik.
Det indebærer, at vi gemmer oplysninger på din Club Matas-profil om, hvilke sider du besøger på matas.dk eller i Matas-appen, og hvilke produkter du klikker på, lægger i kurv og køber.
Ved uoverensstemmelse mellem denne Privatlivspolitik og behandling af Personoplysninger for Club Matas har sidstnævnte forrang.
2.8 Besøg af Matas butikker og øvrige lokationer
TV-overvågning
Når du besøger en af vores fysiske Matas butikker eller vores øvrige lokationer, kan der være opsat TV-overvågning. I givet fald vil der være skiltet med et piktogram (med et billede af et kamera) et synligt sted på lokationen.
Optagelserne bliver gennemgået ved stikprøvekontrol, konkret mistanke eller andre uregelmæssigheder og videregivet til politiet, hvis der er mistanke om en lovovertrædelse.
2.8.1 Formålet med TV-overvågningen er at give Matas mulighed for at forebygge, afsløre og dokumentere lovovertrædelser i relation til både besøgende og personale, uregelmæssigheder i forbindelse med kassetransaktioner og lignende i butikkerne samt at skabe tryghed og sikkerhed for personalet.
2.8.2 Retsgrundlaget for behandlingen er Matas’ legitime interesser i at forebygge kriminalitet i de fysiske butikker og på Matas’ øvrige lokationer samt at sikre bevismateriale til brug for politiets efterforskning og skabe tryghed og sikkerhed for personalet, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f. Ved behandling af oplysninger om strafbare forhold i forbindelse med TV-overvågning er retsgrundlaget databeskyttelseslovens § 8, stk. 3-5, jf. databeskyttelsesforordningens art. 10.
Brug af billeder og videoer fra fysiske butikker og events
2.8.3 Matas kan i forbindelse med aktiviteter i vores fysiske butikker og ved events behandle og offentliggøre billeder og videooptagelser, hvor kunder eller besøgende kan fremgå, f.eks. som led i markedsføring og branding på Matas’ egne kanaler og profiler på sociale medier (se også afsnit 2.9).
2.8.4 Formålet med behandlingen er at markedsføre Matas, herunder at formidle stemningsbilleder fra butikker og events samt skabe synlighed omkring Matas’ aktiviteter.
2.8.5 Retsgrundlaget for behandlingen er som udgangspunkt Matas’ legitime interesse i markedsføring, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f eller i visse tilfælde samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a.
2.9 Matas’ profiler på sociale medier
Når du besøger Matas’ profiler på sociale medier (Facebook, Instagram, LinkedIn, Google, YouTube, Snapchat, Pinterest og TikTok), kan Matas behandle de oplysninger, du har gjort tilgængelige via dine indstillinger på det sociale medie, dine reaktioner på vores opslag, din deling heraf samt kommentarer til vores opslag.
2.9.1 Formålet med Matas’ behandling af dine personoplysninger er at markedsføre Matas på sociale medier, herunder at besvare dine henvendelser, at lade dig deltage i vores konkurrencer og kontakte dig, hvis du vinder.
2.9.2 Retsgrundlaget for Matas’ behandling er vores legitime interesse i at markedsføre Matas via Matas’ tilstedeværelse på de nævnte sociale medier og møde vores kunder på de sociale medier, som vores kunder selv bruger i forvejen, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f.
2.9.3 Når sociale medier benytter dine personoplysninger fra Matas’ profiler til egne formål, f.eks. til forbedring af deres tjenester, analyseværktøjer eller annoncesystemer, behandler de dine personoplysninger som selvstændige dataansvarlige i overensstemmelse med deres egne privatlivspolitikker, som du finder her:
Facebook/Instagram, Google/Youtube, LinkedIn, TikTok, Snapchat og Pinterest.
Matas og den pågældende udbyder af det sociale medie kan være fælles dataansvarlige for visse behandlinger af personoplysninger, herunder ved udarbejdelse af statistik og analyser af brugen af vores profiler. De nærmere oplysninger om fordelingen af ansvar mellem parterne fremgår af aftalerne om fælles dataansvar for de relevante sociale medier, som kan findes her:
2.10 Kommerciel relation med Matas
2.10.1 Hvis du indgår i en kommerciel relation med os enten som privatperson eller som ansat i en virksomhed, vi samarbejder med, eller som ansat hos en samarbejdspartner, der repræsenterer eller bistår en virksomhed, vi samarbejder med (fx et bureau eller en anden rådgiver), behandler vi oplysninger om dit navn, e-mail, telefonnummer, firma- eller privatadresse samt eventuelle andre oplysninger, som du giver os i forbindelse med vores relation og din henvendelse. Vi kan desuden behandle oplysninger, der fremgår af møder, lydoptagelser, transskriptioner, referater og opsummeringer af møder, når dette er nødvendigt for at dokumentere, administrere eller følge op på samarbejdet.
2.10.2 Formålet med Matas’ behandling er at varetage vores samarbejdsrelation med dig og/eller den virksomhed eller organisation, du repræsenterer eller bistår, at kunne opfylde Matas’ forpligtelser i den forbindelse samt at dokumentere, administrere og følge op på møder, aftaler og øvrig kommunikation relateret til samarbejdet.
2.10.3 Retsgrundlaget for denne behandling vil som udgangspunkt være det aftaleforhold, der er etableret eller under etablering mellem dig og/eller den virksomhed, du repræsenterer eller bistår og Matas, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b.
Afhængigt af samarbejdets karakter kan retsgrundlaget også være et andet, typisk Matas’ legitime interesse i at etablere, administrere, dokumentere og varetage relationen til dig og/eller den virksomhed, eller den virksomhed, du repræsenterer eller bistår, herunder i forbindelse med møder, kommunikation, opfølgning på aftaler og øvrig administration af samarbejdet, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f.
3. MODTAGERE AF PERSONOPLYSNINGER
3.1 Generelt om modtagere
Matas kan dele eller overlade personoplysninger til samarbejdspartnere, leverandører og andre modtagere, når det er nødvendigt for de formål, der er beskrevet i denne privatlivspolitik.
Nogle modtagere behandler personoplysninger på vegne af Matas og efter vores instruks. Det gælder f.eks. leverandører af IT-drift, hosting, sikkerhed, betalingsløsninger, kundeservice, logistik, kommunikationsløsninger, analyse, statistik, markedsføring og teknisk support. Disse modtagere er databehandlere for Matas.
Andre modtagere behandler personoplysninger til egne formål og er i den forbindelse selvstændige dataansvarlige. Det kan f.eks. være transportører, betalingsudbydere, sociale medier og annonceplatforme, offentlige myndigheder, rådgivere, långivere, kommuner og andre parter, hvor videregivelsen sker med henblik på, at modtageren selv kan behandle oplysningerne efter eget ansvar.
I visse tilfælde kan Matas og en samarbejdspartner være fælles dataansvarlige for en konkret behandling, hvis vi sammen fastlægger formål og hjælpemidler for behandlingen. Hvor der er fælles dataansvar, har vi indgået en aftale, der fastlægger parternes respektive ansvar, og det vil fremgå af denne politik.
3.2. Brug af Matas.dk, Matas-appen og tredjepartsteknologier
Når du bruger Matas.dk, Matas-appen eller relevante webviews i appen, kan Matas anvende tredjepartsteknologier til drift, sikkerhed, levering af indhold, funktionalitet, statistik, analyse, personalisering og markedsføring.
Det kan indebære, at Matas og relevante samarbejdspartnere behandler tekniske oplysninger og oplysninger om din brug af Matas.dk og Matas-appen, f.eks. IP-adresse, browser- og enhedsoplysninger, cookie-ID’er, session-ID’er, oplysninger om viste sider, klikadfærd, købshændelser og tekniske hændelser.
Nogle teknologier er nødvendige for, at Matas.dk og Matas-appen kan fungere sikkert og korrekt. Andre teknologier anvendes kun, hvis du har givet samtykke, f.eks. til statistik, personalisering eller markedsføring.
Du kan finde nærmere oplysninger om de konkrete teknologier, samarbejdspartnere, formål, kategorier af oplysninger og links til samarbejdspartnernes privatlivspolitikker i Matas Cookiepolitik.
3.3 Køb, levering, betaling, retur og reklamation
Når du køber varer hos Matas, kan vi dele relevante oplysninger med de modtagere, der er nødvendige for at gennemføre købet, levere varen og håndtere betaling, retur, reklamation, kundeservice og dokumentation.
Det kan f.eks. være lager- og logistikpartnere, transportører, producenter eller sælgere af ikke-lagerførte varer, betalingsudbydere, e-handels- og kundeservicesystemer samt samarbejdspartnere, der assisterer med vores forretningsaktiviteter.
De oplysninger, der kan deles, omfatter f.eks. navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, ordrenummer, leveringsønsker, betalingsrelaterede oplysninger, oplysninger om købte eller returnerede varer samt oplysninger, der er nødvendige for at håndtere dit køb eller din sag.
Ved køb af varer, der ikke lagerføres af Matas, kan nødvendige oplysninger blive videregivet til producenten eller sælgeren af den pågældende vare, hvis producenten eller sælgeren står for leveringen.
Dine oplysninger kan desuden blive videregivet til Storebox til brug for opbevaring af kvitteringer og til långivere eller kommuner, hvor det er relevant, f.eks. ved køb af varer bevilliget af en kommune.
Når du betaler på Matas.dk eller i Matas-appen, håndteres betalingen via Matas’ betalingsudbydere. Ved betaling med betalingskort er det betalingsudbyderen – og ikke Matas – der har adgang til dine fulde kortoplysninger.
3.4 Kundeservice, sociale medier og øvrig kommunikation
Hvis du kontakter Matas Kundeservice eller kommunikerer med os via sociale medier eller andre digitale kanaler, kan vi overlade eller videregive relevante oplysninger til leverandører og platforme, der anvendes til håndtering af henvendelser, beskeder, dialog, sagsbehandling, analyse og opfølgning.
Det kan f.eks. omfatte dine kontaktoplysninger, oplysninger om dine køb, indholdet af din henvendelse, tekniske oplysninger og oplysninger, der er nødvendige for at besvare eller håndtere din henvendelse.
Når sociale medier eller andre digitale platforme behandler oplysninger til egne formål, f.eks. til drift, sikkerhed, statistik, analyse eller forbedring af deres tjenester og annoncesystemer, sker dette som udgangspunkt som selvstændige dataansvarlige og efter deres egne privatlivspolitikker.
3.5 Videregivelse af personoplysninger fra TV-overvågning
Optagelser fra TV-overvågning i Matas’ fysiske butikker og øvrige lokationer kan blive videregivet til politiet eller andre relevante myndigheder, hvis det er nødvendigt som led i efterforskning af konkrete sager om lovovertrædelser.
3.6 Videregivelse af personoplysninger i samarbejdsrelationer
Hvis du indgår i en samarbejdsrelation med Matas, f.eks. som leverandør, samarbejdspartner, ekstern konsulent eller kontaktperson hos en virksomhed, kan oplysninger om dig blive delt med relevante modtagere, når det er nødvendigt for at etablere, administrere, dokumentere eller følge op på relationen.
Det kan f.eks. være koncernforbundne selskaber, rådgivere, revisorer, IT- og kommunikationsleverandører, myndigheder, domstole eller andre parter, hvor videregivelsen er nødvendig for at opfylde aftaler, håndtere kommunikation, indhente rådgivning, varetage Matas’ legitime interesser eller håndtere tvister og retlige skridt.
3.7 Overførsel af personoplysninger til lande uden for EU/EØS
Matas anvender i visse tilfælde leverandører og samarbejdspartnere, der er etableret uden for EU/EØS, eller som anvender underleverandører uden for EU/EØS.
Hvis personoplysninger overføres til lande uden for EU/EØS, sikrer Matas, at der foreligger et gyldigt overførselsgrundlag efter databeskyttelsesreglerne. Overførslen kan f.eks. ske på baggrund af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser eller, for relevante modtagere i USA, på baggrund af modtagerens certificering under EU-U.S. Data Privacy Framework, hvis certificeringen dækker den relevante behandling.
Du kan i øvrigt finde oversigten over amerikanske virksomheder tilmeldt DPF her: https://www.dataprivacyframework.gov/s/participant-search.
Du kan kontakte Matas, hvis du ønsker nærmere oplysninger om overførselsgrundlaget for en konkret overførsel eller ønsker en kopi af relevante standardkontraktbestemmelser.
For tiden kan Matas overføre personoplysninger til følgende lande uden for EU/EØS:
USA
Matas kan overføre personoplysninger til leverandører og samarbejdspartnere i USA i forbindelse med IT-sikkerhed, teknisk drift, monitorering, support, kundeservice, ordrekommunikation, videoafspilning, håndtering af kommunikationsstrømme på sociale medier, analyse, statistik, personalisering, annoncemåling og markedsføring. Dette kan omfatte følgende leverandører og samarbejdspartnere:
- Cloudflare Inc.
Formål: IT-sikkerhed, beskyttelse mod misbrug og stabil drift af Matas.dk.
Personoplysninger: IP-adresse, lokation og oplysninger om den side eller funktion, som brugeren tilgår. - Microsoft Corporation
Formål: Understøttelse af teknisk drift, udvikling, support og vedligeholdelse af digitale løsninger.
Personoplysninger: Tekniske oplysninger og sessionoplysninger, der er nødvendige for CMS-funktioner og for at bevare brugertilstand - Sprinklr Inc.
Formål: Analyse og håndtering af kommunikationsstrømme på Matas’ sociale medier
Personoplysninger: Indhold fra beskeder, du sender til Matas via sociale medier, samt kontaktoplysninger knyttet til det anvendte sociale medie. - Twilio Inc.
Formål: Fremsendelse af ordremails og anden nødvendig kommunikation relateret til køb og levering.
Personoplysninger: Navn, adresse, e-mailadresse, købshistorik og ordrenummer. - Zendesk, Inc.
Formål: Håndtering af kundehenvendelser og kundeservice.
Personoplysninger: De oplysninger, du giver Matas, når du kommunikerer med Matas Kundeservice, typisk kontaktoplysninger, oplysninger om dine køb og indholdet af din henvendelse. - Zowie, Inc.
Formål: Understøttelse af chatfunktioner, kundeservice, statistik og optimering af chat- og kundeserviceoplevelsen.
Personoplysninger: Chat- og samtale-ID’er, oplysninger om widget-/chat-sessioner, tekniske oplysninger, statistikoplysninger og oplysninger, der indgår i dialogen med Matas. - Vimeo.com, Inc.
Formål: Afspilning og teknisk levering af videoer på Matas.dk
Personoplysninger: IP-adresse, browser- og operativsystem, oplysninger om videoafspilning, navigation i videoen og oplysninger om interaktion med videoindhold.
Hvis du har givet samtykke til statistik- og/eller marketingcookies eller lignende teknologier, kan Matas desuden overføre personoplysninger til samarbejdspartnere i USA, der anvendes til analyse, statistik, personalisering, måling og optimering af annoncering samt markedsføring på Matas’ egne og tredjeparters platforme. Dette kan omfatte følgende samarbejdspartnere:
- Google LLC
Formål: Analyse, statistik, videoafspilning, annoncemåling og optimering af annoncering.
Personoplysninger: IP-adresse, cookie-ID’er, session-ID’er, user agent, enhedsoplysninger, produkt-ID’er, ordrenummer, oplysninger om viste sider, klikadfærd, købshændelser og tekniske hændelser. - Meta Platforms, Inc.
Formål: Analyse, statistik, annoncemåling, optimering af annoncering og markedsføring på Metas platforme.
Personoplysninger: IP-adresse, cookie-ID’er, session-ID’er, user agent, enhedsoplysninger, oplysninger om browser, sidevisninger, klikadfærd, købshændelser og ordreværdi. - Microsoft Corporation, herunder Microsoft Bing Ads
Formål: Statistik, annoncemåling og optimering af annoncering.
Personoplysninger: IP-adresse, cookie-ID’er, session-ID’er, user agent, enhedsoplysninger, ordrenummer og oplysninger om brugerens interaktion med Matas.dk. - Snap Inc.
Formål: Analyse, statistik, annoncemåling, målretning og optimering af annoncering på Snapchat-platformen.
Personoplysninger: IP-adresse, cookie-ID’er, session-ID’er, user agent, enhedsoplysninger, oplysninger om interaktioner med Matas.dk, klikadfærd og ordrenummer. - Pinterest Inc.
Formål: Analyse, statistik, annoncemåling og markedsføring.
Personoplysninger: IP-adresse, cookie-ID’er, session-ID’er, user agent, enhedsoplysninger, klikadfærd, valuta, købshændelser og værdi af køb. - Tealium Inc.
Formål: Analyse, personalisering, brugeridentifikation og målrettet markedsføring på matas.dk
Personoplysninger: Unikke bruger-ID’er, enhedsidentifikatorer, købshistorik, klikadfærd og oplysninger om brugerens aktivitet på Matas.dk. Hvis du er Club Matas-medlem og accepterer marketingcookies, kan adfærdsdata blive knyttet til din Club Matas-profil. - RichRelevance/Algonomy Inc.
Formål: Personalisering af indhold, produktanbefalinger, analyse og optimering af brugeroplevelsen på Matas.dk.
Personoplysninger: IP-adresse, cookie-ID’er, session-ID’er, user agent, enhedsoplysninger, ordrenummer, produkt-ID’er, unikke bruger-ID’er og oplysninger om brugerens interaktion med Matas.dk. - Kevel Inc.
Formål: Levering og understøttelse af målrettet annoncering samt annonce- og kampagnemåling.
Personoplysninger: Cookie-ID’er, annonce-ID’er, bruger-/browseridentifikatorer, tekniske oplysninger, klik- og interaktionsdata samt oplysninger, der er nødvendige for at levere, måle og optimere annoncer.
De konkrete cookies og lignende teknologier, samarbejdspartnere, formål, kategorier af oplysninger, udløb/opbevaringsperioder og links til samarbejdspartnernes privatlivspolitikker fremgår af Matas Cookiepolitik.
Underleverandører
Matas’ leverandører og samarbejdspartnere kan desuden anvende underleverandører som led i leveringen af deres tjenester. Dette kan indebære, at personoplysninger behandles uden for EU/EØS. I sådanne tilfælde sikrer Matas, at der foreligger et gyldigt overførselsgrundlag efter databeskyttelsesreglerne.
4. KILDER
Ud over de personoplysninger, som du selv giver til os, og oplysninger som vi indsamler automatisk via Matas.dk, Matas-appen eller vores øvrige kanaler, kan vi i visse tilfælde modtage personoplysninger om dig fra tredjeparter. Dette kan f.eks. være:
- leverings- og transportører (f.eks. oplysninger om levering og afhentning),
- betalingsleverandører (f.eks. bekræftelse af betaling),
- samarbejdspartnere, der bistår med teknisk drift, analyse, markedsføring og sikkerhed,
- sociale medier, hvis du interagerer med vores profiler eller logger ind via sociale medier,
- annoncenetværk og analyseleverandører, hvis du har givet samtykke til statistik- og marketingcookies,
- offentlige myndigheder, hvis det er nødvendigt for at overholde lovgivning eller håndtere konkrete sager.
5. DINE RETTIGHEDER
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. Du kan læse mere om disse rettigheder nedenfor.
Udøvelse af dine rettigheder
Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen, kan du kontakte Matas ved at skrive til kundeservice@matas.dk.
Sikring af identitet i forbindelse med udøvelse af rettigheder
Matas har som dataansvarlig en forpligtelse til at sikre, at personoplysninger ikke udleveres til uvedkommende. I forbindelse med behandling af anmodninger om udøvelse af dine rettigheder kan vi derfor bede dig om at bekræfte din identitet, f.eks. ved at besvare kontrolspørgsmål eller fremlægge anden relevant dokumentation.
5.1 Indsigtsretten
Du har til enhver tid ret til at anmode os om oplysning om, hvilke oplysninger vi behandler om dig, formålet med behandlingen, hvilke kategorier af personoplysninger og modtagere af oplysninger der evt. måtte være, samt hvorfra oplysningerne stammer.
Du har endvidere ret til at få udleveret en kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig.
5.2 Retten til berigtigelse
Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv rettet. Hvis du bliver opmærksom på, at der er fejl i de oplysninger, som vi behandler om dig, har du ret til at få oplysningerne korrigeret.
5.3 Retten til sletning
I visse tilfælde har du ret til at få alle eller visse af dine personoplysninger slettet af os, f.eks. hvis du tilbagekalder dit samtykke, og vi ikke har et andet retsgrundlag for at fortsætte behandlingen.
Retten til sletning gælder dog ikke, i det omfang fortsat behandling af dine personoplysninger er nødvendig, f.eks. for at overholde retlige forpligtelser eller for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare retskrav.
5.4 Retten til at begrænse behandlingen til opbevaring
Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger til kun at bestå af opbevaring, f.eks. hvis du mener, at de oplysninger, vi behandler om dig, ikke er korrekte.
5.5 Retten til dataportabilitet
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
5.6 Retten til indsigelse
Legitime interesser
Du har ret til – af grunde, der vedrører din særlige situation – at gøre indsigelse mod Matas’ behandling af dine personoplysninger, når behandlingen sker på grundlag af Matas’ legitime interesser, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f.
Hvis du gør indsigelse, må Matas ikke længere behandle dine personoplysninger, medmindre Matas kan påvise vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Direkte markedsføring
Hvis Matas behandler dine personoplysninger med henblik på direkte markedsføring, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger til dette formål. Dette gælder også profilering, i det omfang profileringen vedrører direkte markedsføring.
Hvis du gør indsigelse mod behandling med henblik på direkte markedsføring, må Matas ikke længere behandle dine personoplysninger til dette formål.
For behandling af personoplysninger som Club Matas-medlem henviser vi til Behandling af Personoplysninger for Club Matas.
5.7 Retten til at tilbagekalde samtykke
Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde et samtykke, du har givet os til en given behandling af personoplysninger, herunder til at chatte med en online rådgiver, til at modtage markedsføring fra Club Matas eller til cookies.
Hvis du ønsker at tilbagekalde et samtykke, kan du gøre det via de indstillinger, hvor samtykket blev givet. Samtykke til cookies på Matas.dk tilbagekaldes via småkagen i venstre hjørne på hjemmesiden, og samtykke i Matas-appen kan ændres eller trækkes tilbage under “Om Club Matas” og derefter “App Tracking Consent”.
Hvis du har givet samtykke til andre behandlinger, som ikke kan håndteres direkte i en selvbetjeningsløsning, kan du kontakte kundeservice@matas.dk.
Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke op til tidspunktet for din tilbagetrækning. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
5.8 Retten til at klage
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.
Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på https://www.datatilsynet.dk/.
6. SLETNING AF PERSONOPLYSNINGER
6.1 Sletning af oplysninger ved brug af Matas.dk og webview i Matas-appen
Oplysninger indsamlet om din brug af Matas.dk i henhold til pkt. 2.1, slettes efter reglerne i Matas Cookiepolitik. De enkelte udløbsfrister er oplistet i Matas Cookiepolitik, hvor du også kan læse mere om, hvordan du selv kan slette dine cookies, når du ønsker det.
6.2 Sletning af oplysninger ved brug af Matas-appen
Oplysninger, der behandles om din brug af Matas-appen, jf. afsnit 2.2, opbevares efter reglerne i Matas Cookiepolitik. De enkelte udløbsfrister er oplistet i Matas Cookiepolitik, hvor du også kan læse mere om, hvordan du selv kan slette dine cookies, når du ønsker det.
6.3 Sletning af oplysninger ved køb af produkter og henvendelser om produkter
Oplysninger indsamlet i forbindelse med dine køb og henvendelser til Matas i forbindelse hermed, jf. pkt. 2.3, vil som udgangspunkt blive slettet lidt over 2 år efter dit køb, når retten til at reklamere over varen er udløbet.
Oplysninger kan dog gemmes i længere tid, hvis vi har et legitimt behov for længere opbevaring, f.eks. hvis det er nødvendigt for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller hvis opbevaring er nødvendig for, at vi kan opfylde lovkrav.
Oplysning om returnering af varer gemmes i 5 år efter udløbet af det år, hvor returneringen blev foretaget i henhold til fakturakrav og regnskabslovgivningen.
6.4 Sletning af oplysninger ved chat med kundeservicechatbot på Matas.dk
Oplysninger om dig fra din brug af online chat med vores chatbot i henhold til punkt 2.4, slettes efter 60 dage.
6.5 Sletning af oplysninger ved online rådgivning på Matas.dk
Oplysninger om dig fra din brug af online chat med vores online rådgivere i henhold til punkt 2.5, slettes efter 60 dage.
6.6 Sletning af oplysninger i forbindelse med Matas Live Shopping
Kommentarer og spørgsmål du giver under Matas Live Shopping events på Matas.dk, jf. punkt 2.6, vil blive liggende på Matas.dk, så længe det pågældende Matas Live Shopping event er aktivt og er relevant som markedsføringsindhold for Matas.
6.7 Sletning af oplysninger om Club Matas
Oplysninger indsamlet om dig som Club Matas-medlem, jf. punkt 2.7, slettes 30 dage efter du melder dig ud af Club Matas i henhold til Behandling af Personoplysninger for Club Matas.
6.8 Sletning af oplysninger ved besøg i Matas butikker og øvrige lokationer
Oplysninger, der stammer fra TV-overvågning jf. punkt 2.8, vil automatisk blive slettet senest 30 dage efter optagelsen fandt sted, medmindre oplysningerne indgår i efterforskning af en konkret sag.
Såfremt dine oplysninger indgår i efterforskning af en konkret sag, vil de blive slettet, når sagen er afsluttet og formålet med behandlingen ikke længere er til stede.
Billeder og videooptagelser anvendt til markedsføringsformål, opbevares som udgangspunkt, så længe det pågældende opslag eller kampagne er aktivt og har markedsføringsmæssig relevans.
6.9 Sletning af oplysninger fra Matas’ profiler på sociale medier
Oplysninger, du giver på Matas’ profiler på sociale medier, jf. punkt 2.9, vil som udgangspunkt blive liggende på disse profiler, som drives af den pågældende udbyder af det sociale medie og som en del af sidens historik, medmindre du selv sletter dem.
De oplysninger, Matas behandler om dig som følge af din deltagelse i konkurrencer, og som i den forbindelse kopieres over i Matas’ egne systemer, slettes efter 3 måneder.
6.10 Sletning af oplysninger i samarbejdsrelationer
Oplysninger, som stammer fra en samarbejdsrelation, jf. punkt 2.10, opbevares, så længe de er relevante for den eksisterende eller potentielle samarbejdsrelation, og herefter i en periode, hvor det er nødvendigt for Matas for at kunne dokumentere relationen eller for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare retskrav.
8. ÆNDRINGER I PRIVATLIVSPOLITIKKEN
Denne Privatlivspolitik opdateres løbende. Den gældende version er den, der til enhver tid kan findes her på matas.dk.
Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hos
