• Hjemmelevering
  • Afsendelse 1-2 hverdage
  • Byt i 270 butikker
  • Mere end 1000 brands
  • 30 dages returret

Kræftens Bekæmpelse

Formålet med samarbejdet er at udbrede kendskabet til, hvordan solen kan påvirke vores helbred og dermed være med til at ændre danskernes solvaner.

Danskernes viden om, hvornår de skal beskytte sig i solen, og hvordan de bedst beskytter sig mod solen, er meget afgørende. Matas og Kræftens Bekæmpelse arbejder derfor tæt sammen om at øge danskernes kendskab til korrekt solbeskyttelse, herunder den rette dosering og det rette faktortal på solcreme samt at øge danskernes viden om, hvornår de bør solbeskytte sig.

Solbudskaberne bliver løbende synliggjort i Matas’ egne kommunikationskanaler (reklameavis, Facebook mm.) samt kommunikation til forbrugere gennem Matas’ butiksmedarbejdere. Projektchef Peter Dalum fra Kræftens Bekæmpelse siger følgende om samarbejdet: ”Kræftens Bekæmpelse er meget glade for, at Matas er med til at sætte fokus på korrekt solbeskyttelse og forebyggelse af kræft.”

Kampagner

Skru ned for solen - Skygge, Solhat, Solcreme, Sluk solariet
Hvert forår, når solen begynder at titte frem, besøger frivillige fra Kræftens Bekæmpelse daginstitutioner og formidler solbeskyttelse i børnehøjde. Her bidrager Matas med gratis svanemærket solcreme. Derudover giver Matas alle landets daginstitutioner, der er tilmeldt Solkampagnens nyhedsbrev, mulighed for at hente en gratis solcreme i Matas.

Special Edition Striber
Matas sælger en til to gange om året Special Edition Striber, som er en variant af vores kendte Stribevarer i en speciel emballage. Vi har igen i 2020 udviklet en Special Edition variant, denne gang af vores populære Luksus Shampoo 1000 ml. Det er en Limited Edition, der i perioden sælges til fordel for Kræftens Bekæmpelse. For hver solgt variant går der 5 kr. til foreningens arbejde med at forebygge kræft i huden.

Matas og Kræftens Bekæmpelse har siden 2005 samarbejdet om at gøre flere danskere bevidste om, hvordan man bedst beskytter sig mod solskoldning og dermed mindsker risikoen for at udvikle kræft i huden. Kræft i huden er den mest udbredte kræftform i Danmark, og den hyppigste årsag til kræft i huden er solens UV-stråler. Over 150.000 danskere lever med sygdommen, og tallet er fortsat stigende.

Fokus på omtanke i solen
For at sætte fokus på, hvor vigtigt det er at nyde solen med omtanke, lægger Matas stor værdi i at formidle de 3 solråd: Skygge, Solhat og Solcreme. Solrådene formidles til danskerne i alle Matas’ egne medier – fx Matas avisen, Club Matas, sociale medier og i alle butikker.

Læs mere om Kræftens Bekæmpelse på cancer.dk eller cancer.dk/solkampagnen

  • Hjemmelevering
  • Afsendelse 1-2 hverdage
  • Byt i 270 butikker
  • Mere end 1000 brands
  • 30 dages returret