Om uddannelsen

Detailhandelsuddannelsen som salgsassistent med profil i Materialhandel varer 2 år. Uddannelsen giver dig solid teoretisk og praktisk viden om blandt andet kundebetjening, vejledning, salgsteknikker og et bredt produktkendskab.​​​​​

Adgangskrav

Adgang til uddannelsen som Salgsassistent med profil i Materialhandel kræver et bestået grundforløb.


Følgende grunduddannelser er adgangsgivende:

  • EUX
  • EUD - Detail*
  • HHX
  • STX, HF eller HTX (+ 5 ugers EUS forløb og bestået grundforløbsprøve til detailhandelsuddannelsen)
  • HG – Det 2-årige merkantile grundforløb til detailhandelsuddannelsen
  • HGV
  • HGS

Elever med anden skolebaggrund kan få foretaget en realkompetencevurdering i forhold til adgangskravene på den lokale handelsskole.


Grundforløb inden for detailhandelsuddannelsen med følgende grundfag:

  • Dansk på C-niveau
  • Engelsk på C-niveau
  • Erhvervsøkonomi på C-niveau
  • Afsætning på C-niveau
  • Informationsteknologi på C-niveau




Program for uddannelsen

Størstedelen af din uddannelse er praktisk og foregår via dit daglige arbejde i Matas butik. I løbet af din uddannelse er der også fem obligatoriske skoleophold af hver 14 dages varighed på Handelsfagskolen, der ligger i naturskønne omgivelser i Skåde Bakker syd for Århus.

Opholdene på Handelsfagskolen i Skåde giver dig rig lejlighed til at opbygge et solidt netværk med de andre Matas elever. Både undervisningen og ikke mindst samværet med de andre elever er en vigtig del af din uddannelse i Matas. Kost og logi er betalt for hele uddannelsesforløbet der foregår på skolen.For at sikre læring imellem skolemodulerne og træningen i butikken får du stillet nogle e-learning opgaver mellem skolemodulerne. Du skal her besvare forskellige spørgsmål og lave praktiske opgaver i butikken.


På skoleopholdene arbejder I med følgende områder:

  • Detailhandel
  • Butiksdrift
  • Kend din krop
  • Helsekost
  • Håndkøbsmedicin
  • Kemi og miljø
  • Idé, koncept og salg
  • Forberedelse til fagprøve​​​​​​​

I Matas har vi et tiltagende fokus på brugen af digital rådgivning og sociale medier. På uddannelsen vil der derfor også indgå undervisning i anvendelsen af digitale medier og online marketing.

Matas elevuddannelse giver dig en unik kombination af viden om skønhedsbranchen, salg, forretningsforståelse samt digital markedsføring. Kan du lide at rådgive og inspirere andre  indenfor skønhed og helse? - så giver materialist uddannelsen dig mulighed for gøre en karriere ud af det.

Fagprøve

Ved afslutningen på dit uddannelsesforløb skal du udforme en fagprøve, som skal forsvares ved en mundtlig eksamen.


Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek