Lægemiddel
1 / 1
Lægemiddel

Spot-on-opløsning til hunde >40 kg

Variant:>40 kg 3 pak
Pris: 299 kr.
Fri levering på køb over 499 kr. ·

VECTRA 3D er en effektiv spot-on løsning mod flåter, lopper og blodsugende insekter som myg og fluer. 1 pipette påføres 1 gang om måneden.

VECTRA 3D indeholder en kombination af indholdsstoffer som gør, at flåter ikke kan lide at opholde sig på hunden, de falder af og dør inden de når at bide sig fast. Dette minimerer risikoen for flåtbårne sygdomme.

VECTRA 3D dræber også lopper ved direkte kontakt og inaktiverer æg og larver i omgivelserne i 2 måneder. Flyvende insekter påvirkes også.

Vectra® 3D spot-on-opløsning (436 mg Dinotefuran, 38,7 mg Pyriproxyfen og 3175 mg Permethrin pr. ml).   

Dyrearter: Hund over 7 uger og over 1,5 kg.

Indikationer:Til behandling og forebyggelse af voksne lopper i en måned. Forebygger og dræber loppeæg og -larver i omgivelserne i 2 måneder. Dræber og afviser flåter (Brun hundeflåt og Skovflåt) i 4 uger og Engflåten i 3 uger. Sandfluer, myg og stikfluer: Ved behandling ses vedvarende afvisende og dræbende effekt over for myg og stikfluer i en måned. Behandlingen forhindrer desuden bid fra sandfluer i en måned. 

Kontraindikationer: Bør ikke anvendes ved overfølsomhed over for et eller flere af indholdsstofferne. 

Må ikke anvendes til katte, da Vectra® 3D kan give meget alvorlige bivirkninger.

Særlige forholdsregler for dyr: Katte må ikke slikke på applikationsstedet og skal holdes borte fra behandlede hunde, indtil applikationsstedet er tørt. Katte kan få fatale kramper og skal vaskes med shampoo eller sæbe ved utilsigtet kontakt. Undgå kontakt mellem lægemidlet og hundens øjne. Ved kontakt med hundens øjne skylles øjeblikkeligt med vand. Behandlede hunde bør ikke have adgang til overfladevand i 48 timer efter behandling. Efter 48 timer kan hunden bades og vaskes ugentligt uden påvirkning af produktets effekt i en måned. 

Særlige forholdsregler for personer, der administrerer lægemidlet til dyr: Gravide kvinder og kvinder, som forsøger at blive gravide bør ikke håndtere produktet. Dette veterinærlægemiddel er irriterende for øjne og hud. Ved øjenkontakt skylles øjeblikkeligt med vand. Vask hænder efter brug. Børn må ikke håndtere behandlede hunde i mindst fire timer efter påføring. Lad ikke hunden komme i kontakt med tekstiler eller møbler, før applikationsstedet er tørt. På behandlingsdagen bør hunde ikke have adgang til at sove sammen med deres ejere. Brugte pipetter bør bortskaffes straks og ikke efterlades inden for børns rækkevidde. 

Bivirkninger: Sjælden: lette og forbigående reaktioner på påføringsstedet (f.eks. rødmen, kløe, ubehav). Hvis symptomerne vedvarer eller tiltager, bør en dyrlæge rådføres. Adfærdsforstyrrelser (f.eks. hyperaktivitet, gø’en, frygt), neurologiske symptomer (f.eks. muskelsitren), systemiske tegn (f.eks. sløvhed og appetitløshed). Meget sjælden: forbigående reaktioner på påføringsstedet (f.eks. hårændring, vådt udseende, tjavset pels, aflejringer), forstyrrelser i fordøjelseskanalen (f.eks. opkast, diarré), slingerhed/usikre bevægelser, kramper Drægtighed og laktation: Veterinærlægemidlets sikkerhed under drægtighed og laktation er ikke fastlagt og anvendelse bør derfor baseres på en dyrlæges vurdering af fordele og ulemper. 

Administrationsveje og dosering: Spot-on anvendelse på hundens hud. Den anbefalede minimumsdosis er 6,4 mg dinotefuran/kg, 0,6 mg pyriproxyfen/kg og 46,6 mg permethrin/kg svarende til 0,12 ml Vectra 3D pr kg. Pipetter: 1,5-4 kg (0,8 ml Gul), 4-10 kg (1,6 ml Turkis), 10-25 kg (3,6 ml Blå), 25-40 kg (4,7 ml Lilla), over 40 kg (8 ml Rød). Behandling kan gentages månedligt. Alle husstandens hunde bør behandles. Husstandens katte må kun behandles med et produkt, der er godkendt til brug på kat! 

Pakningsstørrelser: Æske med 3 Vectra® 3D spot-on pipetter à 0,8 ml (1,5-4 kg), 1,6 ml (4-10 kg), 3,6 ml (10-25 kg), 4,7 ml (25-40 kg) eller 8,0 ml (over 40 kg) (kun én størrelse i samme æske). 

Udl.: HV. 

Indehaver af markedsføringstilladelse: Ceva Santé Animale. Dansk repræsentant: Ceva Animal Health A/S, 7100 Vejle, tlf.: 70 20 02 83.  

Teksten er forkortet i forhold til det godkendte produktresumé (udstedt 06/2024). Det fulde produktresumé kan vederlagsfrit rekvireres hos Ceva Animal Health A/S eller downloades fra www.ema.europa.eu.

Læs indlægssedlen før brug.


DET ER DESVÆRRE IKKE MULIGT AT FORTRYDE KØB AF LÆGEMIDLER. Forklaringen er, at det ikke er lovligt at gensælge et lægemiddel, der har været ude hos en forbruger. På den måde sikres du som kunde, at du altid modtager et lægemiddel der har været opbevaret og håndteret korrekt og derfor virker efter hensigten. Det er naturligvis muligt at reklamere over et lægemiddelkøb, i tilfælde af at produktet er defekt ved modtagelsen.