Björn Axén
Björn Axéns luksuriøse hårpleje giver dig de bedste resultater med nøje udvalgte ingredienser. For de fleste af os er det nødvendigt at pleje håret med produkter, hvis vi vil opnå et smukt, fyldigt og glansfuldt hår.
Björn Axén, eller Bjørn Axen, som mange nok kender brandet som, har et bredt udvalg af shampoo, balsam, hårkur, stylingprodukter og hårbørster. Find det hele her på Matas.dk.
Hvem er Björn Axén
Björn Axén er manden bag et af Sveriges mest kendte brands inden for hårpleje. I 1963 begynder eventyret, da han som færdiguddannet frisør, efter at have været i lære hos den legendariske Monsieur Alexandre de Paris, vender tilbage til Sverige. Her åbner han sin første salon i Stockholm. Han havde bragt viden, kreativitet, innovation og ikke mindst glamour med sig hjem fra Paris, som gjorde hans salon populær.
I 1984 var Björn en af de mest efterspurgte frisører i Sverige, og han blev kongelig hofleverandør til kongehuset. Samme år startede også han også på en produktudvikling med formålet om at starte sit eget hårplejebrand. I dag har Björn Axén mere end 50 pleje- og stylingprodukter, alle med ingredienser som tager hensyn til både mennesker og miljø.
Økologi
Björn Axén Organic er en serie med pleje- og stylingprodukter, der indeholder mindst 95% naturlige råvarer og mange økologiske ingredienser, der er biologisk nedbrydelige. Ingredienslisten inkluderer bl.a. aloe vera, nordiske sukkerroer og rapsolie samt berigende olier fra shea, jojoba, solsikke og havtorn. Produkterne indeholder naturkoldpresset bergamotolie i stedet for parfume og er dermatologisk testet.
Hårpleje til farvet hår
Det kan være meget hårdt for håret at blive farvet, især ved hyppig farvning eller ved afblegning af håret. Derfor er det vigtigt at plejehåret ordentligt efter farvning. Björn Axén har udviklet en række produkter, der henvender sig til farvet hår. Brug f.eks. Björn Axén Color Stay Shampoo og den tilhørende balsam. Husk desuden at udskifte hårvasken med dry shampoo en gang imellem.
Björn Axéns børster
I sortimenter finder du også en række hårbørster, som er professionelle og udført i et eksklusivt design. De er lavet af FSC®-certificeret ahorntræ og findes både med hår fra vildsvin og ioniseret nylon.