Velfærd på arbejdspladsen

Velfærd og ansvarlighed på arbejdspladsen
Koncernen arbejder proaktivt med at sikre trivsel på arbejdspladsen. Der arbejdes aktivt for at vedligeholde et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvorfor der laves årlige medarbejderudviklingssamtaler og halvårlige anonyme medarbejdertilfredshedsundersøgelser.

Medarbejdertilfredshedsundersøgelsen, senest gennemført i maj 2018 viser, at tilfredsheden for hele koncernen (de ansatte hos Firtal Group har i regnskabsåret 2018/19 ikke deltaget i undersøgelsen) er rigtig god med en score på 4,2 ud af 5.

Der arbejdes løbende med at forbedre den generelle medarbejdertilfredshed i Matas-koncernen og derved gøre Matas til en endnu bedre arbejdsplads og et bedre indkøbssted for kunderne.

Sygefraværet i Matas-koncernen er væsentligt mindre end for sammenlignelige brancher. Fratrækkes medarbejdere, som er fratrådt i løbet af året og fraværet på grund af sygdom i relation til graviditet, er sygefraværsprocenten 2,2. Over året, opgjort pr. måned, har Matas-koncernens medarbejdere haft et fravær på 4,24 %, inkl. alle medarbejdere, der har været ansat i regnskabsåret samt syge i forbindelse med graviditet.

​​​​​​​Matas havde i 2018/19 i gennemsnit ca. 95 medarbejdere på orlov i forbindelse med graviditet og fødsel.

Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek