En god hudplejerutine starter med rens og skintonic, der matcher din hudtype, og derefter en passende mængde næring og fugt i form af serum og creme. Man kan inddele en hudplejerutine i tre trin:
Trin 1
For at komme godt i gang med hudplejen, er det vigtigt at få renset huden først. For at sikre at du får fjernet alt skidt og snavs fra hudens overflade, skal du som det første bruge et renseprodukt. Renseprodukter findes både som gele, mælk, olie og mousse. Vælg det, som du bedst kan lide, men husk at finde et produkt, som passer til din hudtype.
Når du har renset huden, så er det tid til skintonic. Skintonic har mange forskellige gavnlige effekter, og de kan være både eksfolierende, afbalancerende eller hjælpe med at minimere porer.Formålet med at rense huden er at fjerne alt, hvad der måtte ligge på hudens overflade af skidt og snavs. Dermed undgår du urenheder, mens du beroliger den sarte hud.
Trin 2
Når huden er rengjort og klargjort, er du klar til at forkæle din hud med nærende produkter. En sund og flot hud kræver pleje. Men ikke hvilken som helst pleje. Det er nemlig forskelligt fra hudtype til hudtype, hvilken ansigtspleje der er optimal. Heldigvis kan du finde de bedste hudplejeprodukter til din hud på Matas.dk, uanset om du har tendens til tør, kombineret, fedtet, akneramt eller pigmenteret hud.
For at opnå det bedst muligt resultat, er det uanset hudtype en god idé at bruge et serum. Det binder fugten fra din dag- og natcreme i din hud – og huden har altid brug for masser af fugt. Et serum indeholder aktive ingredienser, som nærer og booster din hud helt ned i dybden, og sammen med en ansigtscreme vil du hurtigt opnå synlige resultater. Efter at have påført dit serum kan du bruge din dag- eller natcreme.
Trin 3
Glem ej huden omkring øjnene. Den skal have særlig opmærksomhed. Huden omkring øjnene er nemlig meget tyndere end i resten af ansigtet og ældes derfor hurtigere. Det resulterer ofte i tydelige fine linjer og dybe rynker, og for at forsinke denne aldringsproces er det vigtigt at påføre en øjencreme hver aften. Øjencremer har forskellige egenskaber. Nogle fokuserer på mørke rander, mens andre særligt modvirker tørhedslinjer, hævede øjenomgivelser eller dybe rynker.
Her på Matas.dk og i vores Matas-butikker finder du et stort udvalg af hudpleje, både til ham og hende. Vi forhandler et bredt sortiment af hudpleje til mænd, hudpleje til kvinder, hudpleje til gravide, økologisk hudpleje og hudpleje uden parfume. Er du i tvivl om, hvilken hudpleje der passer netop dig, så står vi til rådighed med gode råd og vejledning.