Din sundhed

Blærebetændelse: Det kan du gøre

Av, av, av… Vi er mange, der kender det alt for godt: Den irriterende fornemmelse af konstant at skulle tisse og den brændende ”tisse glasskår”-følelse. Det er nemlig blærebetændelse, vi taler om. Men hvorfor får man overhovedet blærebetændelse? Og hvad kan man gøre ved det? Det får du svarene på her.

Halvdelen af alle kvinder vil mindst én gang i livet blive ramt af en urinvejsinfektion som blærebetændelse. Det er rigtig mange kvinder… Symptomernes gener kan variere i styrke, men uanset hvad, er det en irriterende sygdom, som skal behandles hurtigst muligt. I denne artikel bliver du klogere på, hvordan du behandler og forebygger blærebetændelse.  

Hvad er blærebetændelse?

Blærebetændelse er en smertefuld tilstand i blæren og urinvejene hos især kvinder. Det er normalt mere en irriterende plage end en alvorlig sygdom. Milde tilfælde vil ofte kurere sig selv i løbet af få dage, men andre gange har man behov for medicin.


Blærebetændelse er normalt forårsaget af en bakteriel infektion, men det kan også være forårsaget af en irritation. Der er flere kvinder end mænd, der får blærebetændelse, fordi kvinders urinrør er kortere end mænds, hvilket gør det lettere for bakterier at rejse op i blæren.

Hvad er symptomerne på blærebetændelse?

Det vigtigste symptom på blærebetændelse er en brændende følelse, når du tisser.

Andre symptomer omfatter et presserende og hyppigt behov for at tisse.

Urinen er ofte mørk, uklar, blodig eller lugter kraftigt. Smerterne sidder lavt nede i maven, og man kan også generelt føle sig utilpas og syg.

OBS! Blærebetændelsessymptomer kan også være tegn på andre sygdomme, så opsøg altid læge!

Hvordan forebygger man blærebetændelse?

Der er nogle gode råd til, hvordan man kan forebygge blærebetændelse.


Men selvom man følger alle de gode råd, er det dog ikke ensbetydende med, at man aldrig får blærebetændelse.


Der er dog videnskabeligt belæg for, at sandsynligheden mindskes, hvis man følger disse råd:


•    Undgå at bruge parfumeret boblebad, sæbe eller talkum omkring kønsorganerne - brug almindelige, uparfumerede varianter.


•    Gå på toilettet, så snart du skal tisse, og tøm altid din blære helt.


•    Hold dig godt hydreret - hvis du drikker rigeligt med væske, kan det være med til at forhindre bakterier i at formere sig i din blære.


•    Tør dig altid i bagdelen fra for til bag, når du går på toilettet.


•    Tøm blæren så hurtigt som muligt efter at have haft sex.


•    Drik rigeligt med væske. Det kan hjælpe med at forhindre bakterier i at formere sig i din blære.


•    Bær undertøj af bomuld frem for syntetisk materiale som f.eks. nylon, og undgå at have at have stramme jeans og bukser på for ofte.



Undrer du dig stadig over, hvad blærebetændelse er, hvad det kan skyldes, og hvad du kan ændre ved din livsstil for at forebygge symptomerne, kan du altid søge mere information på Sundhed.dk - eller kontakte din læge.​​​​​​​

Sådan behandles blærebetændelse

Hvis du har symptomer på blærebetændelse, skal du tale med din læge så hurtigt som muligt. Din læge kan stille diagnosen blærebetændelse ud fra dine symptomer og din sygehistorie.


Som oftest undersøger lægen dig for urinvejsinfektion ved, at du opsamler en lille mængde urin i en beholder. Din læge undersøger urinen for tegn på infektion, f.eks. bakterier, blod eller pus. Hvis der findes bakterier, kan du også få foretaget en test kaldet en urinkultur for at kontrollere, hvilken type bakterier der er årsag til infektionen.


Ofte vil din praktiserende læge ordinere et antibiotikaforløb. Det vil normalt indebære, at du skal tage en tablet eller kapsel to til fire gange om dagen i tre dage.
Antibiotika bør begynde at have en virkning ret hurtigt. Vend tilbage til din praktiserende læge, hvis dine symptomer ikke er begyndt at blive bedre inden for et par dage.


De fleste mennesker vil ikke få bivirkninger af antibiotikabehandling, men mulige bivirkninger kan være influenza-agtige symptomer eller kløe, udslæt og diarré.

Kilder:
Sundhed.dk

Apotek.dk

Artiklens anbefalinger er ikke baseret på lægelig anvisning eller lægeligt ansvar.

Produkter til blærebetændelse:

3 FOR 2
15 tabl
RFSUUrinCUR
163,95 kr.
KUN ONLINE
3 stk.
ValMedUrinvejsinfektionstest
75,95 kr.

Lær mere om underlivet i disse artikler

Vivag: Intimpleje i overgangsalderen

Din sundhed

Vivag: Intimpleje i overgangsalderen

Af Natalie Khayat

Vaginal tørhed, pletblødninger, ubalance i underlivet. Overgangsalderen kan være svær at komme igennem for dig, din krop og ikke mindst de intime områder. Men når dit underliv er i humør til at udfordre dig, kommer Vivags milde intimprodukter dig til gavn. For selvom overgangsalderen er en prøvelse for dit underliv, findes der produkter og remedier, der hjælper dig lidt lettere igennem den tørre tid.

Læs Mere
Vivag guider: Alt du skal vide om din menstruation

Matas LIVE

Vivag guider: Alt du skal vide om din menstruation

Af Matas

Hvordan bruger man en menstruationskop, og hvordan ser den optimale rutine til intimpleje ud? I denne LIVE gæster Vivag studiet og giver dig svar på alle de spørgsmål, du måtte have. Det kan være alt lige fra intim-hygiejne til foldeteknikker til din menstruationskop til intime usikkerheder eller andet, du er nysgerrig på. I løbet af liven afliver vi gængse myter om den kvindelige anatomi, guider til brug af menstruationskoppen og fortæller om intimpleje. Vi ses!

Læs Mere
Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek