1. Kemisk Eksfoliering – Effektiv og Skånsom
Kemisk eksfoliering virker ved at opløse bindingerne mellem døde hudceller, så de lettere kan falde af. Dette sker enten gennem syrer (AHA, BHA, PHA) eller enzymer.
AHA (Alfahydroxysyrer)
AHA er en vandopløselig syre, der eksfolierer hudens overflade. Eksempler på AHA'er kan være den meget effektive glykolsyre eller den mere milde mælkesyre. AHA er bedst til tør hud samt hud med pigmentering og/eller rynker.
BHA (Beta-hydroxysyrer)
BHA er en fedtopløselig syre, der trænger ned i porerne. Et eksempel på en BHA er salicylsyre. BHA er bedst til fedtet hud samt hud med bumser og tilstoppede porer.
PHA (Polyhydroxysyrer)
PHA er større molekyler, der eksfolierer mere skånsomt, hvilket giver mindre risiko irritation. Derfor er disse gode til sensitiv hud.
Enzymer (Naturligt udvundet, fx fra frugt)
Enzymer nedbryder proteiner i døde hudceller. Eksempler på enzymer er
papaya-enzym og granatæble-enzym. Enzymer er bedst til sensitiv hud, da de giver en mild eksfoliering.