Kost og din mave
Det første, du bør undersøge, når du har maveproblemer, er din kost. Hvad, du spiser på en dag, har stor indflydelse for, hvordan din mave fungerer.
Fødevarestyrelsen har udarbejdet nogle kostråd, som du med fordel kan følge:
- Spis planterigt, varieret, og ikke for meget
- Spis flere frugter og grønsager
- Spis mindre kød - vælg bælgfrugter og fisk
- Vælg fuldkorn
- Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
- Spis mindre af det søde, salte og fede
- Sluk tørsten i vand
Allergi
Oplever du gener, når du spiser bestemte fødevarer, kan det være overfølsomhed eller allergi, der spiller ind. Reaktioner på fødevareallergi kan fremkomme flere steder på kroppen. Blandt andet i mavetarmsystemet. Her kan det komme til udtryk som oppustethed, smerter i maven, lind eller træg mave, kvalme samt opkast.
Typiske former for fødevareallergi indebærer gluten- og laktoseintolerance.
Den naturlige flora
I dit mavetarmsystem findes en bestemt bakterieflora, som er med til at holde din mave i balance.
Denne balance er vigtig gennem hele livet. Lige fra vi er spæde kan vi opleve problemer i dette område.
Oplever din baby ondt i maven, luft som generer eller mavekneb, kan du med fordel forsøge at hjælpe den naturlige, gode flora på vej med et supplement af mælkesyrebakterier.
Har du været på antibiotikakur, vil du måske også opleve en ændring i din maves funktion. Det kan ske, fordi antibiotikakuren har ændret på den naturlige bakterieflora. I sådan en situation kan det være en god idé, at supplere din antibiotikakur med mælkesyrebakterier. På den måde kan du forsøge at passe på din mave samtidig. Husk at tage antibiotika og mælkesyrebakterier med minimum tre timers interval, da mælkesyrebakteriernes virkning ellers vil blive svækket af antibiotikakuren.
Skal du en tur til udlandet og opleve en spændende og ny kultur, kan du med fordel forberede din mave på de nye indtryk en rum tid før afrejse. Maveproblemer i udlandet er ikke unormalt, da vi her bliver præsenteret for anderledes mad.
Husk at tage mælkesyrebakterier med på rejsen, så du kan holde balancen i mavetarmsystemet ved lige under ferien også. På den måde vil du også have forberedt din mave til tiden efter rejsen, når du er hjemme igen.
Maveproblemer under graviditet
Graviditet kan også være årsagen til dine mavesmerter.
Når du er gravid, anbefales det fra 10. graviditetsuge at der tages et tilskud på 40-50 mg jern dagligt, hvilket kan medføre hård mave. Jerntilskud kan nogle gange give maveproblemer.
Hård mave er en af de mest normale komplikationer under din graviditet. Det kan mindskes ved at spise fibre og drikke rigeligt væske, gerne 1 1/2-2 liter dagligt.
I takt med, at dit barn vokser vil presset mod dine tarme stige. Dette tryk kan virke blokerende, og på den måde forårsage yderligere ubehag og mavesmerter.
Hvis du er meget plaget af maveproblemer under din graviditet, anbefales det, at du kontakter din læge, da det kun er nogle bestemte former for lægemidler, du kan benytte.
Akutte maveproblemer
Når det omhandler akutte mavesmerter (mavesmerter, som har varet i mindre end en uge), findes der forskellige muligheder til at behandle disse.
Akut diarré kan behandles med Imodium samt Imodium Smelt.
Akut forstoppelse kan behandles med Magnesia, Movicol samt Dulcolax eller Laxoberal dråber.
Derudover anbefales det at drikke rigeligt væske - gerne 1 1/2-2 liter om dagen.
Det anbefales også at have fornuftige og gode toiletvaner, så man går på toilettet når behovet melder sig, og ikke holder sig.
Oplever du maveproblemer, rumlen i maven og luft i maven, over en længerevarende periode, alvorlige smerter eller voldsom diarre, bør du søge læge.
