
Nøglen til en smuk hud ligger i en god og simpel hudplejerutine med effektive ingredienser! Vi er så heldige, at vi her i Danmark har en række innovative danske hudplejebrand, heriblandt Sanzi Beauty, der har fundet nøglen til effektiv og resultatbaseret hudpleje. Læs om tre af Sanzi Beautys bestsellere i artiklen her.
Rens din vej til flot hud
Renserutinen er særlig vigtig! Den renser nemlig i dybden og fjerner alt overskydende snavs, makeup og urenheder, som ophobes på huden i løbet af dagen.
Hvis du ikke rensede din hud, ville den være mere tilbøjelig til at få udbrud, blive dehydreret og være udsat for tidlig aldring.
Denne milde og parfumefri rens er særlig god til at fjerne dagens snavs og skidt, uden at den udtørrer huden. Den er fyldt med antioxidanter og vitaminer, der øger cellefornyelsen i huden og beskytter mod urenheder samt fugtgivende ingredienser som glycerin og den beroligende, asiatiske lægeplante, Centella Asiatica.
For at opnå maksimal effekt ved brug af Soft Cleansing Foam, anbefales det at man efter rens bruger et serum og dernæst en creme fra Sanzi Beauty.
Jeg (Pernille fra redaktionen) har testet denne renseskum på egen hud, og jeg er især vild med at bruge den som andet step i min renserutine, hvor jeg først renser makeup og snavs fra huden med en oliebaseret rens, og derefter kan jeg godt lide at rense efter med en gelrens eller en skummende rens som denne fra Sanzi Beauty.
Selvom jeg personligt kan lide dobbeltrens-metoden, kan man også sagtens bruge den alene, da den er effektiv nok til at fjerne makeup og skidt i sig selv!
Rensen er perfekt til brug både om morgenen og aftenen og kan bruges af alle hudtyper.


Et serum der gør en forskel
Efter rens er det en god idé at gå efter med et serum af høj kvalitet, som kan bidrage til at beskytte samt give glød og styrke kollagen-fibrene.
Her får Anti-Aging Lifting Serum fra Sanzi Beauty mine største anbefalinger! Dette serum er rig på antioxidanter og vitaminer, der øger cellefornyelsen og styrker elastin samt kollagenfibrene. Ét af de vigtigste vitaminer i serummet er C-vitamin, der er et videnskabeligt dokumenteret, dermatologisk favorit-ingrediens.
Det hjælper med at bremse tidlig hudaldring, forhindre solskader og forbedre udseendet af rynker, mørke pletter og akne.
Ved at bruge Anti-Aging Lifting Serum beskytter du derudover også yderligere huden mod frie radikaler, og du bevarer en flot og hydreret hud hele dagen igennem!
For at opnå maksimal effekt ved brug af Anti-Aging Lifting Serum, anbefaler vi, at du efterfølgende påfører Anti-Aging Face Cream fra Sanzi Beauty.
Hvem er Sanzi Beauty?
Sanzi Beauty er et dansk brand, der i 2016 blev stiftet af Robert Friedrich, med en klar strategi om at skabe produkter indenfor skønhed og pleje af højeste kvalitet.
Ifølge Sanzi Beauty selv, går de ”i dybden” og dygtiggør sig indenfor ethvert produkt, de leverer, og de sætter ikke et produkt på markedet, som de ikke er 100 % sikre på virker efter dets hensigt. På den måde skaber Sanzi Beauty unikke og exceptionelle produkter til alle.
Sanzi Beautys klare mål er at skabe kvalitetsprodukter indenfor skønhed og pleje, som bringer det naturligt smukke frem i mennesker, til priser, der er fair og overkommelige for enhver.
Og så er deres produkter endda veganske, parfumefri og danskudviklede!
Glem aldrig fugten
Det daglige tab af hudceller i huden, gør den særligt sårbar over for tørhed og vejret. Men her kan fugtpleje være med til at give din følsomme hud det boost, den har brug for, til at reparere sig selv og forblive sund.
En fugtcreme skal give fugt dagen lang – og det sørger denne Anti-Aging creme fra Sanzi Beauty i den grad for! Cremen indeholder nærende antioxidanter, peptider og vitaminer, der har en udglattende effekt, som forbedrer fine linjer og mindsker porerne i huden.
B3-vitamin hjælper i øvrigt også med at give en mere ensartet hudtone ved dagligt brug. Som prikken over i’et beskyttes huden også mod frie radikaler, og der opnås en god fugtbalance dagen igennem!
Med disse tre produkter til sammen har du en vinder-hudplejerutine, som vi tænker, at der er høj sandsynlighed for, at du bliver glad for!