Blondering

Mest populære
Vælg filtre

Mærker

Hårfarve

Primær refleks

Sekundær refleks

Egenskaber

Tonehøjde

Indhold (1)

Curly Girl-venlig

Form

Tilbud m.m.

Bedømmelser

På abonnement

2 produkter
2 produkter
Sorter efter: Mest populære
FAST LAV PRIS
L'Oréal ParisCasting Glossy Blonds
84,95 kr.
(81)
FAST LAV PRIS
L'Oréal ParisCasting Glossy Blonds
84,95 kr.
(81)
VI GUIDER
Sådan plejer du lysnet hår
LÆS MERE

Hvordan virker blondering?

Vær opmærksom på, at pakken beskriver, hvor mange toner produktet lysner. Derfor skal du tage udgangspunkt i din naturlige hårfarve – og ikke den hårfarve, du gerne vil have. Jo flere toner produktet lysner, jo lysere hår får du. Når et blonderingsprodukt skal virke, starter det med at bringe 'uorden' i hårets glatte skæl- eller kutikellag for at kunne trænge igennem. Derefter bevæger brintoverilten sig dybt ind i hårstrået, hvor det oxiderer de eksisterende pigmenter. De forskellige produkter indeholder forskellige koncentrationer af brintoverilte og lysner dermed i forskellige grader. Du vil opleve, at blonderingen foregår i trin, og at hårfarven forandrer sig lidt efter lidt. Processen indebærer skift mellem toner af rød, gul og til sidst blond. Vær opmærksom på at overholde den angivede tid, produktet skal sidde for at forhindre, at blonderingsprocessen bliver afbrudt for tidligt. Lader du derimod produktet sidde for længe, vil det ikke lysne dit hår yderligere, men beskadige håret.

Efter blondering hungrer dit hår efter ekstra kærlig pleje. I hårfarve-produktet følger en pakke med nærende conditioner til lysnet hår. Lad denne sidde i håret i tre minutter umiddelbart efter farvning. Den indeholder plejende ingredienser, der styrker, reparerer og giver håret glans.

Gule eller orange toner?

Er resultatet ikke blevet helt, som du ønskede? Det er der heldigvis råd for! Ofte sker det, at håret får en nuance, du ikke ønsker. Det kan være, at din blondering har resulteret i lidt gult hår eller et orange skær, der trækker op som en naturlig rest af pigment. For at modvirke disse nuancer skal du kigge på komplementærfarver, altså de modsatte farver. F.eks. er komplementærfarven til gul lilla, mens oranges komplementærfarve er blå. Hvis du har gule undertoner i dit hår efter blonderingen, kan du altså anvende produkter med lilla farvetoner for at modvirke. Det skal lige siges, at det er helt normalt, at afbleget hår får et gulligt skær. Det kan nemt modvirkes med en silvershampoo.

Overvej dette, inden du farver

Når du vælger at blondere dit hår, skal du være forberedt på, at det kræver tid og engagement. Det er en af de behandlinger, der kræver mest, fordi det er svært at få det perfekte resultat med det samme. Du skal også tænke over dine stylingvaner. Glatter eller krøller du dit hår hver dag, og ønsker du at blondere dit hår, er det hård kost for håret. Man kan nemlig ikke undgå at skade håret, når man blonderer det – heller ikke hvis det gøres hos frisøren. Jo lysere farve du ønsker, jo hårdere er det for håret.

Kan man blondere alle hårtyper?

I princippet ja – men alt efter hvor skadet og porøst håret er, vil det se mere slidt ud efter en afblegning. Længden på dit hår påvirker også det endelige resultat. I langt hår kan det nemlig være svært at opnå et ensartet farveresultat, og vasker man efterfølgende håret med en silvershampoo, kan der opstå farveforskelle. Det skyldes, at det ældste hår i længderne er mere slidt og åbent, og derfor suger det mere farve. I kortere hår er forskellen på hårets tilstand fra top til bund ikke så stor, og derfor optages farven mere ensartet, hvilket ofte giver et mere jævnt resultat.

Har du en sensitiv hovedbund, skal du også være opmærksom på, at den kan blive mere irriteret ved en blonderingsproces.

Blonderingsspray

Diskrete nuancer kan have en utrolig virkning. Blonderingsspray er ideel, hvis du vil gøre håret lysere i små trin eller bare give dit hår et lækkert skær. En blonderingsspray lysner håret en kvart tone for hver påføring. Her spiller varme en stor rolle. Anvender du blonderingsspray, kan du bruge din hårtørrer til at forstærke virkningen. Brintoverilte-indholdet er forholdsvis lavt i en blonderingsspray, og derfor er den mere skånsom mod håret. Det er dog ikke en metode, der er beregnet til daglig brug. Husk at pleje dit hår ekstra i den periode, du blonderer det. Brug balsam efter hver hårvask og hårmaske en gang om ugen.

Pas på dit hår

Hvis du sørger for at pleje dit hår og anvende gode, plejende produkter, så kan du holde et sundt hår, også selvom du blonderer det.
  • Vask ikke dit hår for ofte
  • Anvend produkter til dit hår med gode næringsstoffer
  • Undgå varme stylingredskaber umiddelbart efter blondering
  • Minimér stramme opsætninger af håret
  • Sørg for at få dine vitaminer og mineraler – og lev sundt

Er du i tvivl om, hvordan du skal passe godt på dit hår inden og efter blondering, står vi klar til at vejlede dig på Matas.dk og i vores Matas-butikker.

Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hoswebapotek