Makeupartisten guider til solkysset hud

Se med torsdag d. 21/5 kl. 20:00
Tilmeld dig og få en påmindelse om eventet herunder
Naturlig sommerglød - helt uden sol
Om sommeren er det dejligt med en brun og glødende hud, og dette kan let trylles frem ved brug af makeup. Makeupartisten Katrine guider i dag til, hvordan du opnår en smuk sommerglød uden at udsætte huden for solens skadelige stråler. Følg hendes anbefalinger trin-for-trin, og skab illusionen af en smuk og solkysset hud.
Trin 1: Styr på basen
Makeupartisten Katrines første anbefaling til solkysset hud, er at benytte et fugtgivende produkt. Katrine påpeger, at det er vigtigt at fugte huden, da huden herved bliver sundere og stærkere, hvilket bidrager til en naturlig glød indefra. En fugtmættet hud er grundlaget for, at alt andet fungerer, da makeuppen kan krakelere eller ligefrem drysse af i selskab med tør hud.
Katrine anbefaler, at du bruger en farvet dagcreme eller bronzing primer, der i fineste vis kombinerer skønhed og sundhed. På den ene side fugter, beskytter og forbedrer cremerne hudens elasticitet, mens de på den anden side også udglatter, forfiner og giver huden en holdbar, men naturlig dækning.
Trin 2: Varm ansigtet op med solpudder
Makeupartisten Katrines anden anbefaling til solkysset hud, er at konturere og varme ansigtet op, ved brug af solpudder. Ved at konturere ansigtet, kan du snyde dig til et mere dimensionelt udtryk, ved at fremhæve dit ansigts positive sider, eller gøre nogle træk mindre iøjnefaldende. Katrine fortæller, at du skal lægge contouren, hvor sollyset naturligt ville lave en lille skygge i ansigtet, og steder, du ønsker at få til syne mindre eller smallere – under kindbenet, på hver side af næsen, på kæben, under hagen eller langs hårgrænsen, hvis du har en høj pande. Derudover forklarer Katrine også, at contour-farven skal være kold og mat, en til to toner mørkere end din egen hudfarve, og lægges med en smal eller skarp, langåret pensel, så du kan lægge den præcist.
Efter konturering er det blevet tid til at varme ansigtet op. Katrine forklarer, at bronzeren er alfa omega til en solkysset hud. Forestil dig, at du skal lave et 3-tal på hver side af ansigtet, så det lægges langs hårgrænsen, direkte på kindbenene og ned langs kæbelinjen. Katrine understreger, at det er vigtigt, at bronzeren er mørke end din naturlige hudtone, da den skal tilføre farve til huden. Det er ligeledes vigtigt, at du bruger en varm tone, og ikke blot den samme bronzer som ved konturering. Katrine fortæller, at du med fordel kan bruge en solpudder med glimmer i, for at give ekstra glød til ansigtet. Når du skal lægge solpudderen, skal du benytte en stor, fluffy børste, der giver en let og naturlig applikation af produktet.