Det er faktisk lidt vildt at tænke på, men vi mister i gennemsnit mellem 5 og 10 vipper dagligt – og det tager altså tid for dem at gro ud igen! Heldigvis findes der remedier, der hjælper dig med at vedligeholde en smuk og fyldig vippebestand. Et godt redskab er eksempelvisvippeserum, som hjælper vipperne med at gro. Du opnår den beste effekt ved at påføre serummet om aftenen på en ren hud. Undgå olieholdig makeupfjerner, da det nedbryder effekten af serummet.
Kunstige Øjenvipper
Smukke vipper
Kunstige vipper
Du kan få mange forskellige former for kunstige vipper. Nogle er ultra-dramatiske mens andre har et mere hverdagsagtigt look. Vælg nogle forskellige varianter, der passer til forskellige lejligheder. Du kan sagtens gemme dine kunstige vipper efter brug til næste gang, du vil gøre lidt ekstra ud af looket.
Strip lashes, cluster lashes og enkeltvipper
Kunstige vipper findes i flere varianter, og den rigtige afhænger af, hvor meget tid du vil bruge, og hvilket look du går efter.
- Strip lashes (hele vipper): En hel vippestribe, som du sætter langs vippekanten. Den er nemmest at starte med, giver et færdigt look på få minutter og kan ofte bruges igen, hvis du renser den forsigtigt efter brug.
- Cluster lashes (vippebuketter): Små bundter af vipper, som du sætter på ét ad gangen. Du bestemmer selv længde, fylde og placering – fx længere vipper i yderkrogen for et cat eye-look eller kortere hele vejen for et mere naturligt resultat.
- Trios og enkeltvipper: Endnu mindre bundter, som er gode til at fylde huller ud eller give lidt ekstra fylde præcis der, hvor du ønsker det.
- Forlimede clusters: Nogle cluster lashes har lim på i forvejen, så du ikke skal bruge separat vippelim.
Sådan sætter du cluster lashes på
- Start med rene, tørre vipper, og krøl dem gerne først.
- Læg de clusters frem, du vil bruge, så du kan se længderne. Typisk bruger du de korteste i den indre øjenkrog og de længste ud mod yderkrogen.
- Bruger du bond og seal, stryger du bond på dine egne vipper og placerer én cluster ad gangen tæt ind til vippekanten med en pincet eller applikator. Med klassisk vippelim kommer du en lille smule lim på roden af hver cluster, venter et øjeblik, til limen er klistret, og sætter den derefter på.
- Klem forsigtigt dine egne og de kunstige vipper sammen, og afslut med seal, hvis dit produkt har det.
- Følg anvisningen på pakken – også for, hvor længe vipperne må sidde i.
Hvordan påføres vipperne?
Det første du skal gøre er at måle vippen i forhold til hvor bredt dit øje er og hvor bred vippen er. Er den for stor til dit øje skal du klippe den til, her er det meget vigtigt at du klipper ude fra og ikke inde fra stykket der skal sidde i øjenkrogen. Når ud har gjort dette kan du med fordel komme lidt mascara på dine naturlige vipper, så du beskytter vipperne og så der kommer en glidende overgang mellem dine vipper og de kunstige vipper. Derefter kommer du et tyndt lag lim på den kunstige vippe. Limen medfølger ofte vipperne og ellers kan dette købes separat. Limen skal lige sidde og tørre lidt, du kan enten puste på den eller sidde og vifte lidt med den, til limen har sat sig og er blevet lidt klistret.
Så er du nået til at vippen skal på. Her tager du med sin pincet og sætter vippen så tæt på vippekanten som muligt, og fæstner den først i midten, så inde i øjenkrogen og til sidst ude i yderkrogen af øjet. Du kan med fordel trykke lidt ned på vippen så du er sikker på den sidder så tæt på vippe kanten så muligt. Herefter skal du lade vippen tørre, så den kan fæstne sig ordentligt, dette tager nogle minutter.
Og husk øvelse gør mester og det kræver tålmodighed!
Hvordan fjerner du dine kunstige vipper?
Strip lashes fjerner du udefra og ind mod øjenkrogen, så du tager dem af i stedet for at hive. Lim, der sidder tilbage på huden og dine egne vipper, kan du opløse med en olieholdig øjenmakeupfjerner.
Cluster lashes, der er sat på med bond, fjerner du nemmest med en remover, der er beregnet til vippelim. Brug den, som anvisningen beskriver, lad den virke, og løsn så vipperne forsigtigt, så du ikke trækker i dine egne vipper.
Vil du bruge vipperne igen, så brug ikke makeupfjerner på selve vippen. Træk i stedet limen forsigtigt af med en pincet, og læg vipperne tilbage i pakken, så de er klar til næste gang.
På matas.dk finder du både strip lashes, cluster lashes, vippelim og remover, så du kan sammensætte det look, du har lyst til – fra en hverdagsvippe med lidt ekstra fylde til et festligt look.

Af Zita Gaston
Kosmetiker med speciale i Hudpleje og Makeup
Ekspertise:Makeup, Nails, Training og Skincare
Find receptmedicin og et større sortiment af håndkøbsmedicin hos

























