Et vippeserum er et plejeprodukt, du påfører langs vippekanten for at give dine øjenvipper lidt ekstra omsorg. Det er blevet en fast del af manges rutine – både for dig, der vil passe på dine naturlige vipper, og for dig, der bruger eyelash extensions.
I Matas finder du vippeserum fra flere forskellige brands og i forskellige prisklasser. Serummerne er sammensat forskelligt, så det kan godt tage lidt tid at finde det, der passer til dig og dine vipper.
Hvem er vippeserum til?
Vippeserum er til dig, der gerne vil pleje dine vipper i hverdagen. Bruger du eyelash extensions, eller overvejer du at få dem, kan et vippeserum også være en del af din rutine før, under og efter. Tjek anvisningen på produktet, om det kan bruges sammen med extensions.
Det skal du være opmærksom på
Huden omkring øjnene er tynd, så læs ingredienslisten, og test gerne produktet på et lille område, fx på hånden, før du bruger det ved øjnene. Bruger du kontaktlinser, så tag dem ud, før du påfører serummet. Oplever du svie, kløe eller rødme, så stop med at bruge produktet, og skyl forsigtigt med vand. Er du gravid, ammer du, eller bruger du øjendråber, så spørg din læge eller en af vores materialister, før du går i gang.




















































