Citronverbena er en krydderurt med ellipseformede, ru, lysegrønne blade.
Urten har den fineste duft og smag af citron og er meget fin i både det salte og det søde køkken, hvor det tørrede krydderi kan bruges til retter, hvor der normalt anvendes citron.
Citronverbena kan også brygges til en god kop urtete. Citronverbena-planten stammer fra Sydamerika, hvorfra den kom til England for cirka 100 år siden.