Hvis du vil give et smykke i konfirmationsgave, er det vigtigt at tænke på, hvem modtageren er. Hvordan går vedkommende klædt? Hvilke smykker falder normalt i konfirmandens smag? Hvordan ser tidens smykketrends ud? Her guider vi til smykker fra Pilgrim, som har et bredt udvalg af trendy smykker i høj kvalitet, der er belagt med sølv eller guld.
Klassikeren: Dagmar
Vil du gerne forære konfirmanden en klassisk gave, der samtidig er superflot og nem at style sammen med andre smykker og tøj, så er Dagmarkorset fra Pilgrim helt perfekt til anledningen.
Her i Danmark er det skik at forære et Dagmarkors til enten barnedåb eller konfirmation; en virkelig fin tradition, som du her har rigtig god mulighed for at ære, hvis du har lyst til at være lidt klassisk til den særlige lejlighed.
Heldigvis er Dagmarkorset ikke bare traditionsrigt; det er også utroligt smukt. Dagmar fra Pilgrim kommer både som halskæde og som øreringe med flotte detaljer og et cool look. Halskæden kan lukkes flere steder, så man selv kan bestemme, om det skal være en kort kæde, en mellemlang kæde eller en længere kæde. Øreringene er lavet, så du kan tage kors-vedhænget af og på selve øreringen alt efter humøret.
Både Dagmar-halskæden og øreringene er lavet af genanvendt messing og zink med en skinnende flot belægning af 925 sterlingsølv eller 24 karat guld.






























