Bag om brandet
Striberne: Skånsomme og effektive på samme tid
Matas Striberne behøver nok ikke en yderligere introduktion, for mon ikke du har mødt er par stykker eller 20 gennem dit liv allerede? I stedet vil vi dykke lidt dybere ned i den stribede kropspleje og undersøge, hvad der på én og samme tid gør dem skånsomme og effektive for din hud.

Hudpleje som både er skånsom og effektiv lyder måske lidt modstridende, men ikke desto mindre går det faktisk hånd i hånd hos Matas Striberne. Visionen med Striberne er at udvikle personlig pleje, der er skånsomme for dig, din familie og miljøet, men som absolut heller ikke går på kompromis med kvaliteten og effekten. Lad os først tage et kig på, hvad der gør Striberne så skånsomme, som de er.

Omtanke

Striberne er, og har lige siden deres spæde begyndelse i 1949, været indbegrebet af tryghed, ærlighed og ordentlighed. Et ord, vi synes associeres godt med Striberne, er omtanke. For med Striberne tænker vi på dig og din families sundhed og ikke mindst miljøet. Det gør vi både lige nu og her og på et mere langsigtet plan, da vi hele tiden orienterer os efter nyeste viden og forskning indenfor ingredienser, indhold og produktionsmetoder, så vi kan reagere hurtigt.


Med Striberne får du nemlig skøn hudpleje, hvor vi har fravalgt uønsket kemi. Omtanke handler dog ikke kun om fravalg og at være fri for det skadelige. Det handler i lige så høj grad om alt det gode, vi vælger til i Matas Striberne, så du kan føle dig skønnere, sundere og måske endda gladere i det daglige.



Omtanke er også, når vi har valgt, at næsten alle Striber er veganske uden animalske ingredienser, eller når vi snart har et Svanemærket sortiment af Striber på 200 af slagsen. På den måde har du mulighed for at tage nogle gode valg for dig selv og miljøet, når du handler Striber til hele familien.




Vi ved også, at mange efterhånden ønsker produkter uden parfume, som har gjort, at vi har udvidet sortimentet af uparfumerede Striber. Flere af disse er endda også deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og bærer derfor Den Blå Krans.

Samtidig er der også mange af jer kunder, der sætter pris på en mild duft i jeres plejeprodukter, og jer tilgodeser vi selvfølgelig også. Vores Granatæble-serie er fx en af de mest solgte overhovedet i Matas, men i serierne med duft går vi helt uden om de 26 parfumestoffer, der er kendt for at være mest allergifremkaldende.

Stor effekt

Måske har du tidligere stiftet bekendtskab med et par produkter, der var så skånsomme, at de faktisk ikke gjorde deres job ordentligt. For hvis en bodylotion ikke giver fugt til huden eller en deodorant ikke beskytter effektivt mod sved, så ryger fidusen. Det vil vi få alt i verden undgå med Striberne. Derfor vælger vi altid aktive ingredienser, hvor effekten kan dokumenteres.


Inden produkterne lanceres tester vi dem naturligvis både selv og i et testpanel, så vi er helt sikre på, at de lever op til det, de lover. Vi opdaterer også løbende indholdet på produkter, når vi får ny viden, eller når nye formuleringer har vist sig at give bedre effekt. Så vi tænker lige så grundigt over, hvad vi kommer i produkterne, som hvad vi ikke kommer i.




Stolte Striber

Sidst men ikke mindst er vi faktisk ret stolte af vores Striber, og vi anbefaler dem med stor begejstring. Det hænger sammen med, at vi kan stå 100% inde for indholdet og effekten, og alle enhver kan være med på Stribernes prisleje. Udover at det giver en ro at vide, at du kan bruge dine egne produkter på selv de små i familien, så håber vi også, at Striberne får dig til at føle dig skøn og helt perfekt, som du er. Det er hvad end, det er din rige Body Butter, der gennemfugter huden efter badet og efterlader den blød hele dagen eller din showergel i badet, der renser huden nænsomt og opfrisker dig. Vores største mål er nemlig at få dig til at føle dig sund, skøn og glad i hverdagen.


Vidste du?

Stribedesignet blev udviklet i 1967, hvor de første flaskevarer med striber på så dagens lys. Det var bl.a. skintonic, ansigtsvand og fugtighedslotion. I 1995 blev de første to Matas produkter svanemærkede. Der er siden kommet flere til, så Matas i dag tilbyder ca. 200 svanemærkede Striber. I 2006 kommer en helt ny generation af Striber, der er med helt i front, når det gælder kvalitet, sundhed og miljø. I 2019 bliver Striberne igen relanceret med helt nyt design og nye serier.


Relaterede produkter

Relaterede artikler

Vi tester Mild-serien fra Matas Striberne

Bag om brandet

Vi tester Mild-serien fra Matas Striberne

Af May Silja Holm

Det kan være svært at vurdere, hvilken hudtype man har og hvilke hudpleje produkter man skal gå efter. May, som blogger under navnet Sydhavnsmor, har skrevet om Matas nye Mild serie, hvor to læsere har testet produkterne.

Læs Mere
Matas Mild: Skånsom kropspleje uden parfume

Vi guider

Matas Mild: Skånsom kropspleje uden parfume

Flere og flere danskere sværger til skånsomme produkter uden parfume. Matas Striber Mild kropsplejeserie omfavner selv den mest sensitive hud. Produkterne er alle helt uden parfume og er mærket med både Svanen og Den Blå Krans.

Læs Mere
Bliv sommerklar med Striberne

Bag om brandet

Bliv sommerklar med Striberne

Glæder I jer lige så meget som os til varme solskinsdage, bare ben i flagrende sommertøj og dyp i havet? Inden da kunne vores hud vist godt trænge til en kærlig omgang pleje ovenpå en kold vinter, hvor den har været gemt væk i tunge gevandter. Vi har lavet to simple guides til at blive sommerklar med Stribernes skånsomme kropspleje – én til dig, der elsker uparfumeret pleje og én til dig, der elsker en mild duft.

Læs Mere
Mød de nye HelseStriber

Nyhed

Mød de nye HelseStriber

Nu er det endelig blevet Matas HelseStribernes tur til at komme over i det nye, nordiske stribe-design. I den forbindelse har vi i Matas udviklet nye spændende produkter og ellers bevaret den høje kvalitet, som kosttilskuddene er kendt for. Vi har snakket med udvikleren bag HelseStriberne, der gør dig meget klogere på relanceringen.

Læs Mere
Få personlig rådgivning eller inspiration. Spørg os!
Få personlig rådgivning eller inspiration. Spørg os!

Vores materialister, frisører og farmakonomer er klar til at guide dig lige nu.