Tilbage
Se alt i
Vi guider

Foundation – alt hvad du behøver at vide

Foundation er grundlaget for den perfekte makeup, hvad enten det er til hverdag eller fest. Men afhængig af hudtype og det look du går efter, er der forskellige typer af foundation og teknikker, du kan bruge, når du skaber din base.

Foundation, BB- creme, mineralpudder, eller hvad med den gode gamle bruncreme? Kært barn har mange navne, men finder du den helt rigtige foundation og påføringsteknik, som passer til dig og dit look, så findes der ikke længere dårlige makeup-dage.

Find den rigtige type foundation

Foundation er i dag ligeså meget hudpleje som makeup. Så når du skal finde dit ultimative produkt, er det en god ide at starte med at kigge på din hudtype, så det både ligger flot på huden, og plejer huden imens. En foundation som ikke passer til din hudtype, uanset hvor godt et mærke det er, og hvor glad dine veninder er for det, vil ikke nødvendigvis give dig det smukke resultat du går efter. Er du i tvivl så bed om hjælp. Ekspedienterne i Matas er uddannet til at vejlede dig.


Tør hud

Har du tør hud så vælg en foundation, som giver fugt eller fedt til din hud afhængig af årsagen til, at din hud er tør. Det kan være svært at vide, hvorfor din hud er tør, så prøv dig frem så du ved om det er fugt eller fedt din hud vil have.


L'Oréal True Match indeholder fedt (glycerol) og Nilens Jord foundation Stick indeholder fugt (hyaluron).


Se alle foundations til tør hud her


Optjen 11 Point
Optjen 21 Point

Fedtet hud

Fedtet eller kombineret hud kan godt have brug for fugt, men fordi huden producerer meget fedt, er det vigtigt, at du vælger et oliefrit produkt og går efter en foundation, som mindsker produktionen af fedt.



Rimmel Stay Matte indeholder kaolin, som er en lerart der mindsker fedtproduktionen. Clarins Porte Perfecting foundation indeholder glasurt, som giver fugt og rødt ler som giver det matte look.


Husk også en matterende primer, der holder makeuppen på plads hele dagen. Lancômes Fresh Mattifying primer er et rigtig godt bud.


Se alle foundations til fedtet hud her


Optjen 7 Point
Optjen 30 Point
Optjen 28 Point

Normal hud

Hvis din hud ikke har specielle udfordringer, bør du vælge en foundation til normal hud. Den vil typisk indeholde fugtgivende ingredienser, så du får god hudpleje i din makeup.


Teint Visionnaire indeholder Lancômes stjerneingrediens inden for hudpleje, LR 2412, som forbedrer hudens elasticitet. Elf Beautifully Bare Foundation indeholder A-, C- og E-vitamin samt nærende olier.


Se alle foundations til normal hud her


Optjen 38 Point
Optjen 13 Point

Sensitiv hud

Sensitiv hud er hud, der nemt reagerer med rødme som om du får en allergisk reaktion, når du bruger cremer eller makeup. Når du har sensitiv hud, skal du gå efter en foundation, der er særlig mild og ikke indeholder parfume.


Sandstone er allergy-certificeret og indeholder hverken parfume eller parabener. Gosh' foundation indeholder E-vitamin og er naturligvis fri for bl.a. parfume og parabener.


Se alle foundations til sensitiv hud her


Optjen 25 Point
Optjen 9 Point
Hvad er forskellen på concealer og en highlighter?

Vi guider

Hvad er forskellen på concealer og en highlighter?

Se videoen, hvor Materialist Stine Thelander forklarer forskellen mellem concealer og highlighter. Hun viser også, hvilken magi en highlighter og en concealer kan lave.

Læs også

Vælg den foundation, der passer til dig

Der er stor forskel på, hvor meget du gerne vil have, at din foundation skal dække, og det er langt hen ad vejen en smagssag.  Måske tænker du, at en hud med urenheder eller pigmentpletter har brug for en fuld dækning, men der kan være andre muligheder end at lægge en fulddækkende foundation, og det kan være en fordel at vide, når vejret er varmt, eller du bare gerne vil se usminket ud.


Let

Hvis din hud er fin og fejlfri, eller du bedst kan lide no-makeup makeup-looket, så vælg et let foundation. Det kan være en farvet dagcreme (også kaldet tintet day cream) eller en BB- eller CC-creme, som blot udligner farvetoner og giver din hud et mere ensartet udtryk. Perfekt til dagbrug og når du gerne vil have et helt naturligt look.



Se alle foundations med let dækning her



Medium


De fleste flydende foundations har en medium dækning. Det vil være den de fleste skandinaviske kvinder vil vælge, hvis de gerne vil have en lidt bedre dækning. Har du mørke pletter eller urenheder, du gerne vil dække, så start med at bruge en concealer og plet-dæk dine problemsteder før du påfører din foundation.


Se alle foundations med medium dækning her


Fuld


Foundation med fuld dækning er mest til aftenbrug, eller hvis du elsker det makeuppede look. Tænk på at det er meget vigtig, at du finder en foundationfarve, der matcher din hudtone perfekt. Ellers risikerer du, at du får et meget ”malet” look, som om du har en maske på. De dækkende foundations kommer ofte som kompaktpudder med en cremet konsistens.


Se alle foundations med fuld dækning her




Sådan finder du den rigtige farve


Det kan være svært at finde den helt rigtige foundationfarve til dit ansigt, og nogle gange er det nødvendigt at købe to toner, som du så kan blande. Specielt når du går fra sommer til vinter og fra vinter til sommer, hvor din farve langsom skifter. Det er lang tid siden at foundation hed bruncreme og vi valgte farve ud fra, hvor brune vi gerne ville se ud. I dag kan du få de fleste foundations i flere farvetoner og i kolde eller varme nuancer. Spørg evt. ekspedienten i Matas til råds, hvis du er i tvivl om hvilken farve og tone, du skal vælge, da det kan være en stor hjælp at få et par professionelle øjne på.




Find farven


Når du skal finde den rigtige farve, skal du teste på dit kæbeben lige ved overgangen mellem ansigt og hals. Vær tålmodig og test flere farver ved siden af hinanden. Du kan evt. vælge en foundationfarve, som er en tone lysere og mørkere end den farve, du mener er den rigtige, så du nemmere kan vurdere, om du har valgt rigtigt, eller om du skal gå lysere eller mørkere. Den perfekte farve skal gerne smelte ind i din hud og ikke kunne ses.


Hvis du vælger en foundation med let dækning som en BB-creme, kan du godt vælge en farve, der er en tone mørkere end din hud, da farven er så let, at den ikke er synlig men blot bryder lyset og udvisker farveforskelle.


Hvis du bruger foundation med medium eller fuld dækning, skal farven helst være præcis den samme som din hud, men vælg hellere en foundation, der er lidt for lys end lidt for mørk. Du kan altid tilføje lidt bronzer, hvis du har brug for mere farve.


Få et glowy look

Grib stilen

Få et glowy look

Hvem drømmer ikke om et lækkert, glowy makeuplook i gyldne toner med lækker glød i huden og shiny øjne og læber? Looket passer perfekt til de varme måneder, vi går mod, og selvom det har et mere naturligt udtryk, er det mindst lige så fint til en forårsfest som et look, hvor der er skruet op for makeuppen.

Læs også

Kold, varm eller neutral? Sådan ser du hvilken hudtone du har

Foundations kommer ikke kun i forskellige farver, ofte er der også forskellige undertoner, hvor farven enten er mere gul eller lyserød i tonen. Tænk på at der er kolde, varme og neutrale toner i foundation, og det har betydning for dit valg af farve, fordi din hud enten har kolde, varme eller neutrale undertoner.


  • Kolde undertoner: Hvis dine blodårer på håndleddet ser blå ud, og du vælger sølvsmykker, fordi farven klæder dig bedst, så har din hud kolde undertoner
  • Varme undertoner: Hvis dine blodårer på håndleddet ser grønne ud, og du synes guldsmykker ser smukkest ud mod til din hud, så har din hud varme undertoner
  • Neutrale undertoner: Hvis dine blodårer på håndleddet er blågrønne, har din hud neutrale undertoner.  



Sådan påfører du foundation

Du får altid det bedste resultat, hvis din base (altså din hud) er så velplejet som muligt. Om du bruger dine fingre, en pensel eller en svamp er mere et temperamentsspørgsmål. Men husk altid at du får det bedste resultat med rene redskaber. Så vask dine hænder og rens dine pensler og svampe ofte.



  • Plej din rene hud med en god ansigtscreme, som passer til din hudtype, så du har den bedste base, og din foundation holder så længe som muligt
  • Påfør en primer.  Primeren forbereder din hud, så din foundation ligger pænt og holder bedre. Primer er specielt godt til dig med pigmentforskelle, hud der har en tendens til at fedte eller hvis dine porrer er lidt store.
  • Start inde fra midten af ansigtet og blend foundation ud til siderne. På den måde får du blendet farven ud, og du undgår en skarp kant langs med f.eks. hårkanten.
  • Bruger du pensel så stryg nedad og udad, så farven ikke lægger sig i porerne.


Vælg de rigtige redskaber

Det er meget en smagssag, hvordan du vil lægge din foundation. Mange makeupartister bruger pensel, børste eller makeupsvamp, men der er også nogle, som foretrækker at bruge fingrene. Prøv dig frem, og find dit foretrukne redskab.



Klassisk foundationbørste

Den klassiske foundationbørste er perfekt til flydende foundation og creme.


Børsten er flad og afrundet i enden, så den nemmere kan komme ind i alle hjørner og folder. Den giver et naturligt og dækkende look.

Optjen 25 Point
Optjen 9 Point


De forskellige typer af foundation

Fra den lette BB-creme og mineralpudder til det dækkende kompaktpudder. Der er mange typer, du kan vælge imellem, når du vil lægge en flot base for din makeup. Og det er altid en god idé at teste forskellige typer, indtil du finder den type foundation og tekstur, som du bedst kan lide. Her er en kort oversigt over de mest populære foundationtyper og deres fordele og ulemper.



BB-cream

En meget let farvet dagcreme, som giver en let dækning. Du kan bruge den som dagcreme, og ofte er der SPF i cremen, så du både får hudpleje, makeup og solbeskyttelse i ét produkt. Den er god til hud uden for store pigmentforskelle, og har du linjer, som din makeup har en tendens til at lægge sig i, så er en BB- creme et godt valg.


Mineralpudder

En naturlig pudder, som smelter ind i huden og giver et let, naturligt og let mat look. Mineralpudder er perfekt til normal og fedtet hud, da den ikke tilstopper porerne i huden. Har du meget tør hud, kan den godt føles for tør, og har du linjer i ansigtet, kan den godt samle sig lidt i linjerne.


Cushion foundation

En koreansk opfindelse, hvor du får din BB-creme i en pude, som er nem at tage med og lægge på. De fleste cushionfoundations er lette og transparente og har samme egenskaber som en BB-creme. Men efterhånden som der kommer flere typer af cushion på markedet, kan du også få dem med mere dækning. Fordelen er helt klart, at den er nem at have med i tasken og er perfekt til dig, som gerne vil touche din makeup op i løbet af dagen.



Flydende foundation

Den flydende variant er nok den mest kende foundationtype. Den er til alle, og den fås til alle hudtyper og i alle dækningsgrader. Den lægger sig pænt på huden, og den er nem at påføre. Mange vælger at lægge produktet på ved at bruge en foundationpensel eller en makeup blender, som er en svamp, hvor du dupper foundation på. Det giver et ens og dækkende resultat.



Kompaktpudder

En kompaktpudder giver ofte et mere dækkende og mere mat look uden at føles tung. En kompaktpudder er nem at have med i tasken. Du lægger den på med en svamp (der følger som regel en svamp med), som giver en god dækning, men du kan også vælge at bruge en pensel, hvis du gerne vil have en mere let dækning. Kompaktpudder er god til dig med normal hud eller fedtet hud.  Har du tør hud eller fine linjer i ansigt risikerer du, at den kan samle sig i de tørre områder og i linjerne i huden.


Relaterede produkter

Optjen 28 Point
Optjen 36 Point
Optjen 26 Point
Optjen 28 Point
Optjen 9 Point

Relaterede artikler

Sommermakeup: Nude Trend

Spot Trenden

Sommermakeup: Nude Trend

Gå sommeren i møde med de lækreste nude nyheder, der giver den perfekte glød og holder din hud naturlig og frisk i varmen.

Læs Mere
Sofie Lassen-Kahlke viser skønhed med dybde

Grib stilen

Sofie Lassen-Kahlke viser skønhed med dybde

Af Isabel Marschall Thostrup

Mød den skønne og seje kvinde Sofie Lassen-Kahlke, og hør hende fortælle om, hvordan skønhed handler om så meget andet end det, øjet umiddelbart ser. Få også makeupartistens guide til selv at skabe et naturligt og friskt look som Sofies.

Læs Mere
How to: Velplejede bryn

Vi guider

How to: Velplejede bryn

Af Trine Kristensen

Perfekt formede og farvede øjenbryn er en af de få ting, der på en naturlig måde, kan løfte hele dit ansigt, åbne dine øjne og give din udstråling et positivt skub.

Læs Mere
K-Beauty trenden har ramt Matas

Spot Trenden

K-Beauty trenden har ramt Matas

Af Matas

K-Beauty er koreansk hudpleje og makeup, og mange af de koreanske brands har opnået kultstatus på skønhedsscenen med deres innovative, effektive og virkelig gode-til-prisen produkter.

Læs Mere