Nemmere bliver det næppe! Glamlooket er simpelt og elegant, og så er det nemt at lægge, tager to minutter og kræver hverken pensler eller stor snilde. Eyeconic-skyggerne fra GOSH er lette at arbejde med, og du kan eksperimentere med både form og farve, så det passer til dit festtøj. Jeg spår i hvert fald, at looket bliver en ny favorit i min makeup-garderobe.