
Min hudtype er lidt speciel. Den bliver tør om vinteren, men også ret uren, hvis jeg ikke passer på. Minimum én gang om året får jeg et udbrud, hvor små bumselignende knopper pibler frem i min pande, på mine tindinger og min hage. Hvert år er det en stor plage og en kæmpe frustration, for det medfører usikkerhed, når huden i ansigtet tager form som et bjerget terræn. Det er ikke ægte bumser. Det er heller ikke ikke-bumser. Hvilket bare gør det endnu mere frustrerende; for hvordan i alverden skal man behandle dem? Jeg har ikke et universelt svar, men Matas Naturs serie med hampefrøolie og mandelolie har i hvert fald hjulpet min hud til at blive glattere og mere fugtmættet. Læs mere om min oplevelse her.

Da jeg takkede ja til at teste Matas Natur serien med mandel- og hampefrøolie, var de uønskede indtrængere så småt ved at finde sig godt til rette i min T-zone. Derfor faldt test-invitationen på et meget passende og tørt tidspunkt, og til jer, der sidder og tripper af spænding på kanten af stolen, kan jeg fortælle, at serien har gjort underværker. Jeg slipper nok aldrig helt for, at der af og til kommer små kopper i panden og tindingerne, men en god rutine har gjort, at min hud fremstår sund og ren – hver dag, og jeg er ret sikker på, at det er Matas Natur, jeg skal takke herfor. Vil du høre om min rutine, så læs videre her, hvor jeg guider til de 3 produkter i serien.
Hampefrøolie og Mandelolie Anti-age Dagcreme
Da jeg rundede de 25, fik jeg i et sviptag støvsuget markedet for de bedste anti-age produkter, for jeg har nemlig hørt, at man skal starte tidligt. Og de sidste 2 år har jeg holdt fast i en rutine, der består af hudplejeprodukter med anti-age egenskaber - både morgen og aften.
Derfor glæder det mig meget, at Matas Natur dagcremen med mandel- og hampefrøolie er beriget med ingredienser, der beroliger min aldringsskræk og tilfører masser af næring til min tørre samt urene hud på én og samme tid.
Jeg bruger dagcremen ovenpå serummet fra samme serie hver morgen, og den fungerer perfekt under makeuppen, hvilket er et kæmpe plus. Man kan mærke, at cremen tilfører masser af fugt, da min hud fremstår og føles frisk hele dagen, når jeg har brugt den.
Serum med hampefrøolie og mandelolie
Inden jeg påfører dagcremen, smækker jeg lige det lækre serum på fra samme serie. Serummet har lige præcis den konsistens, jeg drømmer om, da det ikke er for flydende, men faktisk føles lidt som en lotion, der nemt fordeles over ansigtets konturer, og som nemt masseres ind i huden. Et serum er kendt for dets høje koncentration af aktive ingredienser, og derfor bruger jeg det trofast hver eneste dag – både morgen og aften – under min dag- og natcreme fra Matas Natur Hampefrøolie- og mandelolie serien.
Jeg oplever, at min hud føles mere smooth og fugtmættet, når jeg fuldender rutinen med serummet fra Matas Natur Hampefrøolie serien, så det er en vane, jeg holder fast i.
Woke up like this – Hampefrøolie natcreme
Indrømmet: for et par år siden var jeg ikke den store hudplejeentusiast, men beauty-nørden blev først for alvor vækket til live, da jeg startede hos Matas og blev bevidst om, hvor vigtigt det er, at man har sin rutine i orden. Der kunne før i tiden gå flere dage imellem, min hud kom i kontakt med en creme – og det ville aldrig i livet ske om aftenen, for hvem orker at smøre creme i fjæset, når man ikke engang kan tage sig sammen til at børste tænder? Men jeg ved bedre nu.
Efter jeg er begyndt at bruge en natcreme hver aften, kan jeg mærke, at min hud er blevet meget blødere og mere smooth. Selve Matas Natur hampefrøolie- og mandelolie natcremen har gjort, at min hud føles opstrammet, glat og fugtmættet, når jeg vågner op, og derfor vil jeg aldrig springe over aftenrutinen igen.
3 produkter med én fællesnævner
… Virkningsfulde ingredienser! Fælles for produkterne i Matas Natur Hampefrøolie- og Mandelolie serien er, at de er berigede med aktive ingredienser, der gør underværker for tør hud. Jeg er særligt vild med sammensætningen, fordi den både tager hånd om min tørre samt urene hud, men også tilgodeser mit behov for at forebygge aldringstegn.
Den massive fugtpleje har gjort, at min hud er blevet renere og glattere, og jeg har fundet ud af, at der ikke skal diverse skrubbemidler til, for at de små genstridige knopper går væk: fugtpleje og en god rutine uden for mange forskellige produkter er løsningen for mig. Før i tiden ville jeg udsætte min hud for ALT, hvis bare det kunne mindske de trælse knopper og den tørre hud en lille smule. Men jeg har altså fundet ud af, at tålmodighed er KEY, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at denne serie fra Matas Natur forbliver en del af mit hudplejearsenal fremover.