Berry Makeup: Strawberry eller cherry?
Berry makeup blev hurtigt en trend på sociale medier, efter Hailey Bieber viste, hvordan hun lavede et makeup look i pink nuancer med fake fregner. Det har fået navnet Strawberry Makeup og efterfølgende er Cherry Makeup også gået viralt. Berry makeup består primært af blush og lip combos i bærfarver, der giver et frisk og ungt look. Du kan lade dig inspirere af farverne fra jordbær, kirsebær eller helt andre bærfarver.
Inden du går i gang med at følge denne guide, skal du have lagt din base-makeup. Hvis du har brug for tips og tricks til at lægge den, kan du følge vores guide lige her.
1: Blush

Strawberry - til venstre: Påfør en cremeblush på æblerne af dine kinder og blend den opad mod dine tindinger. Vælg en lyserød eller koralfarve for at efterligne den friske farve af jordbær. Dup gerne lidt af blushen lang din næseryg for at give et rigtigt ”blushy” look.
Cherry - til højre: Påfør en cremeblush på æblerne af dine kinder og blend den opad mod dine tindinger Vælg en dyb rød nuance for at efterligne den rige farve af kirsebær.
Find den perfekte blush til dit Berry Look
Der findes mange former for blush, og måske er du mere til pudder end til cremeblush. Jeg har til Strawberry-looket brugt Ecookings Blush 02. Det er en cremestick i den fineste sarte lyserøde, som er helt perfekt til en cute jordbærkind.
Til det lidt mørkere Cherry-look har jeg brugt Fenty Beautys Cream Blush "Cheeks Out" i farven Raisin Standardz. Men klik ind på produktet i slideren, for de kommer i mange fine farver!
2: Fake fregner

Strawberry: Hvis du er ude efter jordbærlooket, så skal du selvfølgelig have fake fregner, hvis du ikke allerede har fået dem fra naturens side. Brug enten en brun øjenskygge og en lille pensel til at lave små prikker på næsen eller kinder for for at efterligne fregner. Du kan også bruge en brun eyeliner for et mere præcist look. Et godt tip er at duppe let på de små prikker efterfølgende, så fregnerne bliver lidt mere uperfekte.
Ecooking Blush Stick
Fake fregner! Det trender, og det er særligt på grund af Strawberry-looket. Jeg har brugt Nyx Epic Ink Liner i 02 Brun. Det er en flydende liner, men du kan sagtens bruge en Lip Pencil i mere fast form. Men dup gerne med dine fingre hurtigt efter, så du kan få fregnerne til at se lidt "uperfekte" ud.
3: Lip liner

En lip liner kan hjælpe med at definere læberne, forhindre læbestiften eller lipglossen i at flyde og få læberne til at se fyldigere ud. Inden på påfører din lip liner, skal du beslutte dig for, om du vil følge din læbelinje præcist, eller om du vil gøre dine læber lidt større ved at tegne lige uden for linjen. Begynd fra midten af læben og arbejd dig udad mod mundvigene. Brug små, korte strøg i stedet for én lang linje for bedre kontrol. Når du har fået tegnet hele vejen rundt om dine læber, så kan du fylde en smule mere ud med lip lineren for en mere ensartet farve.
Strawberry: For en strawberry lipcombo, skal du først bruge en bærfarvet lip liner til at forme dine læber.

Cherry: Hvis du gerne vil have cherry lips, så har du flere muligheder. Den virale lipcombo ”cherry cola lips” indebærer både en brun og en rød lipliner. Men du kan også nøjes med blot at bruge en dyb rød eller bærfarvet lipliner, hvis du ikke vil have ”cola” effekten. Jeg har selv valgt at gå med ”Cherry Cola Lips”, og derfor liner jeg først den yderste kant på mine læber med en mørk brun, og derefter liner jeg med en rød lip liner op ad den brune for at give ”cherry cola” effekten.


















