Til basen bruger jeg Real Techniques Everyday Essentials, og navnet siger næsten det hele. Jeg kunne næsten kalde det et “Essential Skin Set”, for her har du det, du skal bruge til en flot base.
Jeg bruger RT 200 til foundation og Miracle Complexion Sponge til at blende det hele sammen. Jeg elsker især, at jeg med penslen kan duppe ekstra produkt ind de steder, hvor jeg ønsker lidt mere dækning. RT 300 bruger jeg til concealer, RT 400 til pudder og RT 402 også til pudder, så jeg kan sætte concealeren mere præcist omkring øjne og næse eller på en bums.
Til det monokrome look vælger jeg en blush i den samme farvefamilie, som jeg vil arbejde videre med på øjne og læber. Så begynder hele looket allerede at hænge sammen.











































