• Fri fragt til butik ved køb for 99 kr.
  • Afsendelse 1-2 hverdage
  • Byt i 279 butikker
  • Mere end 1000 brands
  • 30 dages returret
Vi guider

Sandt og falsk om foundation

Har du også hørt, at foundation tilstopper hudens porer og at du hellere skal vælge en der er for mørk end for lys? Det er blot to eksempler på mange af de myter og misforståelser der florerer om foundation. I dag tager vi et kig på fire af dem for at afgøre, hvilke der er sande og hvilke der er falske.

Foundation er et af de makeupprodukter der eksisterer flest meninger om. Af den årsag opstår der naturligvis også myter på området, hvoraf mange af dem slet ikke holder vand. Vi tager i dag et kig på nogle af de hyppigst forekommende for at se, om de er sande eller falske.

Myte nr. 1: Foundation tilstopper hudens porer og giver bumser

Dette er en enormt udbredt myte, og du har sikkert stødt på udtryk som ”makeup ødelægger din hud” eller ”foundation er ikke godt, fordi det tilstopper hudens porer”. Det er imidlertid ikke korrekt.

Selvom det af gode grunde ikke er muligt at skære alle foundations over én kam, kan man ikke generelt påstå, at de tilstopper huden. Der findes foundation på rigtig mange former, og bare det faktum gør, at man ikke kan generalisere. Vi skal huske på, at teknologien er så langt, at producenterne bruger ingredienser som hverken er hudirriterende eller hudtilstoppende. Hvis de gjorde, ville de hurtigt miste deres kunder. Hvem gider bruge en tilstoppende foundation, hvis et andet mærke tilbyder én, som ikke giver bumser?

Der er selvfølgelig nogle forholdsregler man kan tage for at undgå bumser som følge af sin foundation, og den vigtigste er at rense den grundigt af hver gang man har den på. At lade hudfedt, skidt og snavs fra dagen blive siddende på huden er nemlig ultimativt det, der bidrager til flest bumser – ikke foundationen i sig selv.

Den Ultimative Guide Til Foundation

Vi guider

Den Ultimative Guide Til Foundation

Foundation er et af de sværere makeupprodukter at have med at gøre, for der er mange ting at tage højde for. Hvilken farve skal du vælge? Har du styr på din undertone? Hvad med dækkeevne? I denne artikel giver vi dig svar på alt der er værd at vide om emnet - så du rammer den rigtige foundation hver gang.

Læs også

Myte nr. 2: Du skal matche din foundation til dit håndled

Denne myte er en sejlivet én, og handler grundlæggende om noget helt essentielt når man skal vælge en foundation: at få fat i den rigtige farve.

Som udgangspunkt vil vi jo gerne have, at vores foundation ser så usynlig ud som overhovedet muligt og det betyder, at vores ansigt skal være en naturlig forlængelse af vores hals. Det betyder også, at du ikke skal matche din foundation til dit håndled, håndryg, ansigt, bryst, ankler… Derimod er det bedste sted at matche til din hals. På den måde undgår du den frygtede ”foundationkant” og opnår det mest naturlige look. 

Myte nr. 3: Den skal hellere være for mørk end for lys

Hvis man ikke helt kan ramme den rigtige farve i sin foundation er det en udbredt myte, at det er bedre at vælge en der er lidt for mørk end lidt for lys. Selvom dette til dels er en præferencesag, vil vi anbefale, at man hellere vælger en foundation der er lidt for lys end lidt for mørk. Det er der flere årsager til:

For det første, har mange foundations tendens til at ”oxidere” – dvs. blive lidt mørkere når de kommer på huden, fordi de kommer i kontakt med ilten i luften. Du vil måske opleve, at den lidt lyse foundation rent faktisk ender med at passe perfekt alligevel! Tænk hvis du havde valgt en for mørk foundation, der så endte med at blive endnu mørkere – not good.

For det andet er det nemmere at gøre din foundation mørkere end lysere når den først er på. Du kan komme lidt solpudder, blush eller contour på, som alt sammen vil varme din foundation op i tonen og gøre den mere naturlig at se på. Et andet tip er at komme en pudder oven på som matcher dig i farvem – og dermed vil din foundation også gøre det.

Myte nr. 4: Foundation ser tungt og unaturligt ud på huden

En anden, almindelig, myte der omgærder foundation er, at det ser tungt og unaturligt ud på huden. Det er da også rigtigt, at man kan komme lidt galt afsted, hvis man får fat i en foundation der ikke passer til ens hudtype og får puttet alt for meget på. Hvis du vælger din foundation med omhu og påfører den i et eller flere tynde lag, er det dog en helt anden snak! Det kan se super smukt og naturligt ud, hvis man bare øver sig lidt.

Relaterede artikler

Vælg Den Rigtige Foundation Til Din Hudtype

Vi guider

Vælg Den Rigtige Foundation Til Din Hudtype

Af Cecilia Demant

Har du også hørt, at pudderfoundations kun er til fedtet hud, eller at du ikke kan gå med foundation hvis du har rynker? Heldigvis er sandheden, at du kan vælge præcis den type foundation du vil - uanset hvilken hud eller hudtype du har! Vi guider dig til at finde frem til den rigtige, baseret på hvordan din hud har det lige nu.

Læs Mere
Video: Vi Besvarer Dine Spørgsmål Om Foundation

Vi guider

Video: Vi Besvarer Dine Spørgsmål Om Foundation

Af Cecilia Demant

Hvordan finder du en farve der passer der året rundt? Hvad kan man gøre for at undgå, at ens foundation bryder op i løbet af dagen? Og giver foundation egentlig bumser? De spørgsmål - og flere - har I stillet os, og i dag svarer vi på dem.

Læs Mere
Hvilken Slags Foundation Skal Du Vælge?

Vi guider

Hvilken Slags Foundation Skal Du Vælge?

Af Josephine Sommer

Foundation findes på mange former; flydende, stick og pudder er bare nogle af dem. Men hvilken type passer bedst til dig, og hvad er fordelene ved de forskellige?

Læs Mere
Foundation For Begyndere: Materialisten Guider

Vi guider

Foundation For Begyndere: Materialisten Guider

Af Josephine Sommer

Vores første køb af foundation er sjældent helt vellykket. Jeg husker i hvert fald selv, at jeg kom hjem med én, der var alt for mørk! Den fejl vil jeg gerne hjælpe dig med at undgå, så i dag deler jeg mine bedste tips til at vælge den rigtige foundation når du er ude at shoppe.

Læs Mere
  • Fri fragt til butik ved køb for 99 kr.
  • Afsendelse 1-2 hverdage
  • Byt i 279 butikker
  • Mere end 1000 brands
  • 30 dages returret