Makeup-look med Kiko Milano

Kiko Milano er et verdenskendt makeup brand, som har eksisteret siden 1997. Brandet er kendt af flere generationer og elsket af mange. Her hos Matas har vi armene i vejret over denne lancering, da deres produkter bare er helt fantastiske og prisvenlige. Læs mere om de forskellige produkter i denne artikel og se mig prøve et par af dem på også!
En silkeblød base til din makeup
Første skridt til et smukt og holdbart makeup-look starter altid med god hudpleje og denne creme leverer præcis dét. Den giver god fugt og smelter ind i huden med en silkeblød konsistens, der efterlader overfladen glat, blød og klar til makeup. Med indbygget SPF 10 beskytter den desuden mod daglig eksponering for solens stråler – perfekt til hverdagsbrug. Den efterlader en smuk, naturlig glød, som giver en sund udstråling allerede inden foundationen kommer på.
Hvis du er på udkig efter en ny dagcreme, der både plejer og fungerer perfekt som primer under din makeup, så er denne et varmt tip.

Den føles lige så luksuriøst på huden, som den ser ud. En rigtig lækker og fugtgivende creme.
Smuk og ensartet hud
Denne foundation er designet til at give din hud en smuk, ensartet farve med høj dækkeevne, uden at føles tung eller maskeret. Den silkebløde formel blender let ind i huden og efterlader en naturlig og smuk finish, der holder hele dagen. Uanset om du ønsker at dække rødme, ujævnheder, pigmentpletter eller urenheder, giver denne foundation dig fuld kontrol over både dækning og finish – fra let til fuld, alt efter behov.
Resultatet er en glødende, velplejet hud, der stadig føles som din egen.Indpakningen er mindst lige så eksklusiv som produktet i sig selv – stilren, elegant og praktisk, hvilket gør den til en fryd både at bruge og have stående fremme. En foundation, der løfter din makeup og hele din makeup rutine, med et strejf af hverdagsluksus.

Den kan blendes ud med hænderne, en beauty blender eller en børste, som set ovenfor. Jeg bruger Glow Round Base Brush fra Real Techniques.
Se med her, hvor jeg tester Kiko Milano produkterne!

Dækkende og god concealer
Hvis du leder efter en concealer, der både dækker mørke rande og små urenheder uden at virke tung eller tør, så er KIKO Milano Full Coverage Dark Circles Concealer et oplagt valg. Den har en let og cremet konsistens, der smelter ind i huden og giver en naturlig finish, samtidig med at den holder i op til 10 timer. Det, der gør denne concealer særlig, er dens evne til at give høj dækning uden at føles tung. Den flydende tekstur glider let på huden og efterlader en behagelig følelse af komfort. Med den praktiske applikator er det nemt at påføre produktet præcist, selv når du er på farten.
Hvis du ønsker en concealer, der både dækker og plejer, er denne et fantastisk valg. Den efterlader huden med en smuk, ensartet tone og en let glød.

Rigtig nem at blende ud samt fugter godt. Den sætter sig heller ikke trælst under øjnene.
Den perfekte sommer glød
Denne stick-blush har en blød og cremet tekstur, der gør den let at påføre og blende. Den er beriget med valnøddeolie og pistacieekstrakt, som giver huden en strålende finish og en behagelig følelse når den blendes ud på kinden. Farven 07 Natural Rose er en smuk, støvet rosa nuance, der passer til de fleste hudtoner og giver et frisk og naturligt look. Den er ideel til både hverdag og festlige lejligheder.
Hvis du leder efter en ny blush, der kombinerer nem påføring med et smukt resultat, er dette virkelig en stor anbefaling, den ville også fungerer godt med en pudder blush ovenpå.

Super nem at arbejde med og den kan både blendes ud med en børste eller med fingrene, for et endnu mere naturligt look.
Den smukkeste bronzer
Alle ønsker en lækker bronzer som giver en flot glød og ekstra farve. Til dette, vil jeg gerne fremhæve "Radiant Touch Bronzing Powder", som virkelig efterlader din hud med en flot farve. Den ultrafine tekstur lægger sig let på huden og giver en øjeblikkelig farve, der smelter naturligt sammen med din hudtone.
Bronzeren kommer i et elegant etui med en gunmetal-finish og KK-logoet graveret på låget. Et indbygget spejl og magnetlukning gør den til lidt hverdagsluksus som også kan bruges på farten.

Jeg bruger her farven 103 Luminous Cocoa, som giver den smukkeste naturlige glød.
Noget til et hvert look
KIKO Milano Glamour Multi Finish Eyeshadow Palette i farven 02 Sunset Vibes byder på ni smukt koordinerede øjenskygger, der spænder fra bløde, matte toner til glitrende nuancer.
Dens alsidighed gør det muligt at eksperimentere med forskellige farvekombinationer, så du kan tilpasse dit look efter humør og anledning. Den kompakte størrelse og det indbyggede spejl gør den ideel til touch-ups på farten, hvilket sikrer, at du altid kan friske dit look op. Uanset om du ønsker et subtilt glimt af farve eller et mere iøjnefaldende udtryk, giver Sunset Vibes-paletten dig lige det du ønsker til at fremhæve dine øjne med elegance og stil.

Her har jeg skabt et brunligt look med lidt guld glimmer i midten, for at give øjenlooket et lille pift.
Intense og mørke vipper
Deres Maxi Mod Mascara er designet til at give dine vipper en intens sort farve og op til 200% mere volumen. Den cremede tekstur indholder arganolie, som plejer og blødgør vipperne, så de føles behagelige hele dagen. Selve børsten er mini, men er så præcis at den fanger selv de korteste vipper fra rod til spids, hvilket sikrer en jævn påføring uden klumper.
Mascaraen kan bygges op i flere lag, så du selv bestemmer, hvor dramatisk effekten skal være. Og så synes jeg også, at dens elegante design gør den til en stilfuld tilføjelse til din makeuppung.

Med den lille børste kan man virkelig være præcis og fanger alle vipper. Jeg var virkelig imponeret over den!
Glans og fugt i én
En smuk, perlemorsrosa nuance og glimmer, er hvad Kiko Milano 3D Hydra lipgloss giver til læberne.
Den blødgørende formel indeholder bidens-ekstrakt og fugtgivende ingredienser, som smelter på læberne og efterlader dem glatte, bløde og strålende. Den ikke-klistrede formel gør den behagelig at have på, og du slipper også for at dit hår kommer til at klistre fast i glossen.
Den elegante emballage med metallisk hætte og KK-logo tilføjer et strejf af luksus når du hiver den op ad tasken.
Tilføj denne lipgloss til din daglige rutine for at opnå en naturlig, strålende finish, der både plejer og forskønner dine læber.

En præcis applikator, som giver en jævn og flot påføring. Jeg er vild med denne lipgloss!