Bag om brandet

ZARKOPERFUME - Bagom den danske parfumesucces

Zarko Pavlov er manden bag det danske parfumebrand, Zarkoperfume, og han er igen aktuel med sin nyeste duft, Cloud no. 2. Vi mødte ham på Nimb hotel til en snak om duftenes baggrund og Zarkos egen idealistiske tilgang til duftverdenen.

Z arko Pavlov har skabt en række af kultdufte, der har taget både Danmark og resten af verden med storm. Alle parfumerne er veganske og cruelty free, og Zarkoperfume indeholder kun de reneste ingredienser på trods af, at de ingredienser er markant dyrere end de billigere alternativer. Få historien om Zarko og hans kreationer her.

Rene dufte med inspiration fra den danske natur

Idéen til duftene går ti år tilbage: ”Det startede faktisk hjemme på mit loft, hvor jeg lavede parfume fra jeg gik fra arbejde klokken seks helt indtil klokken to om natten i halvandet år, så jeg var godt slidt på et tidspunkt”, fortæller Zarko, der altid har interesseret sig for dufte, men først efter mange år fik åbnet dørene til den ellers lukkede parfumeverden.


Zarko Pavlov har altid været kreativ og passionen for dufte går faktisk helt tilbage til barndommen: ”Den første duft jeg selv kan huske er vanilje, fordi min mor arbejdede meget med ægte vanilje. Så den duft er for mig lig med tryghed. Derfor er der faktisk også altid en smule vanilje i mine dufte - nogle er der meget i og andre kan man kun ane det, hvis man leder efter det”, smiler han.


Inspirationen til duftene finder han i den danske natur: ”Min største inspiration er de danske skove og kyststrækninger. Alt det vi har i Danmark er jo fantastisk. Så jeg finder inspiration i min baghave og når jeg går tur på stranden. Der slapper jeg af og får lov til at trække vejret ned i maven, og så kommer inspirationen”.



Det første hjertebarn, Molécule 234-38

Den første duft Zarko skabte har en helt særlig plads i parfumerens hjerte: ”Jeg ville skabe noget personligt og ikke bare en duft”, forklarer han.


Da jeg spørger hvilken af hans dufte, der er hans egens yndlings, svarer han da også (selvom jeg kan fornemme på ham, at det er svært at vælge) at Molécule 234-38 er uundgåelig: ”Jeg bruger altid den, og jeg søger altid tilbage til den første. For det er den der bragte os på danmarkskortet og lynhurtigt på verdenskortet. Den har en enorm betydning for mig”.



ZARKOPERFUME MOLéCULE 234•38 Eau de Parfum 100 ml
799,95
DU OPTJENER 80 Point

Ny duft, der emmer af danske kyster

Zarko har netop lanceret en ny duft, Cloud no. 2, der igen handler om den danske natur: ”Cloud no. 2 handler om de danske verdenshave og vores kystlinje og den himmel vi har”, forklarer Zarko om baggrunden bag den nyeste lancering.


Men faktisk startede Cloud kollektionen med en fejl: ”Jeg blandede to akkorder, der ikke ville blande sig, fordi jeg havde taget noget andet end jeg skulle bruge. Og så fik jeg den effekt af cloud parfumen. Den første Cloud tog mig over fem år at lave. Det skulle være et stykke kunst, et stykke musik, når man tager den på”, siger han og viser tydeligt hvor perfektionistisk han er omkring sine dufte.




Cloud no. 2

Cloud no. 2 er ikke kun en virkelig ren og smuk duft, men også visuelt spændende, fordi den ’clouder’ til når det eksempelvis er varmt indenfor og koldt udenfor, og først når det bliver ens temperatur begge steder, så klarer den op. Det er ret vildt!


Duftene er japansk citrongræs, jasmin, hvid moskus, deep sea akkord og lyst træ. Den dufter faktisk lidt af afslapning og drømme.



ZARKOPERFUME CLOUD No.2 Eau de Parfum 100 ml
1.699,00
DU OPTJENER 170 Point
Redaktionens favoritter: Forårsdufte

Vi guider

Redaktionens favoritter: Forårsdufte

Foråret er på vej og vi er vilde med de sprudlenede forårsdufte. Se vores favoritter her.

Læs også


Successduften Pink Molécule

Selv er jeg lidt nysgerrig på Pink Molécule, som jeg købte en regnvejrsdag et efterår med drømme om sommeraftner og lys.


Pink Molécule er den mest populære af Zarkos dufte, som for alvor satte streg under karrieren. Også her tog hans inspiration afsæt i noget nordisk: ”Jeg ville lave en duft, der duftede nordisk, en der var lidt let. Mange af vores danske kvinder er lyse i huden, sensuelle og smukke, så det er referencepunktet til Pink Molécule – at genskabe den nordiske kvinde. 090.09 står for, at det tog mig 9 måneder og 9 dage at lave den”, fortæller Zarko mig.


Nu er jeg hverken særlig lys i huden eller særlig nordisk, men Pink Molécule er faktisk også en af de dufte, som de udenlandske kunder er mest begejstrede for.



Følg ikke reglerne men tro på dig selv

Udover at være en passioneret parfumør har Zarko også en idealistisk iværksætterånd, og det skinner igennem under hele interviewet: ”Jeg har altid haft en teori om, at man skal gøre det man kan lide. Og man skal også gøre det man kan lide, hvis det ikke drejer sig om penge. Så spørg dig selv ’hvis ikke det drejede sig om penge, hvad ville du så lave?’ Så ophører alle de der strategier om, hvad der skal ske i ens liv, og man laver det man elsker”, forklarer Zarko og giver samtidigt et stærkt råd videre:


”Du skal ikke følge reglerne men tro på dig selv, for der er mange, der fortæller dig, at det du gør er forkert. Man skal lytte til sig selv. Alle mennesker har drømme og det drejer sig om at opfylde sine drømme, uanset om de er små eller store”.


Relaterede produkter

ZARKOPERFUME CLOUD Eau de Parfum 100 ml
1.699,00
DU OPTJENER 170 Point
ZARKOPERFUME OUD COUTURE Eau de Parfum 100 ml
799,95
DU OPTJENER 80 Point
ZARKOPERFUME OUD´ISH Eau de Parfum 100 ml
799,95
DU OPTJENER 80 Point
ZARKOPERFUME BUDDHA-WOOD Eau de Parfum 100 ml
799,95
DU OPTJENER 80 Point
ZARKOPERFUME e´L Eau de Parfum 100 ml
799,95
DU OPTJENER 80 Point
ZARKOPERFUME MÉNAGE À TROIS Eau de Parfum 100 ml
799,95
DU OPTJENER 80 Point

Relaterede artikler

Redaktionens favoritter: Herre dufte

Vi guider

Redaktionens favoritter: Herre dufte

Af Nicoline Kongedam

Alle kvinder har en holdning til mænds parfume. Redaktionen taler ud og fortæller hvilke dufte til mænd, vi bliver mest tiltrukket af.

Læs Mere
Kend forskellen på de forskellige parfumetyper

Vi guider

Kend forskellen på de forskellige parfumetyper

Af Matas

En duft er ikke bare en duft. Den signaler personlighed og kan have indflydelse på, hvordan andre opfatter dig. Men hvad er egentlig forskellen på eau de parfum, eau de toilette og eau fraiche? Få den ultimative parfumeguide lige her.

Læs Mere
Hvilken duft elsker du? Vælg den rigtige parfume

Vi guider

Hvilken duft elsker du? Vælg den rigtige parfume

Af Trine Brøndsted

Elsker du duften af sol og strand, eller er du typen som bare må dufte af rent vasketøj? Dufte sætter billeder, minder og stemninger i hovedet på os, og når vi vælger parfume, så falder vi ofte for dem, som vækker særlige minder.

Læs Mere