Vores bedste tips til en god nattesøvn
LIVEN er afholdt, men du kan se videoen her
Se med tirsdag d. 2/6 kl. 20:00
Tilmeld dig og få en påmindelse om eventet herunder
Sov godt
Der er ikke noget værre end en dårlig nats søvn. For nogle af os sker det desværre alt for ofte. Hele vores hverdag kan afhænge meget af vores søvn, da det bidrager til vores energiniveau og livskvalitet. Om du selv nedprioriterer din søvn eller om du ikke ved hvorfor, du sover dårligt, så kommer Randi her med sine bedste råd til dig.
Før din søvn
Randi’s vigtigste råd er at droppe al form for skærmtid med blåt lys i god tid inden du skal sove. Du skal også skippe aftenkaffen og hellere spise en banan om aftenen, hvis du er sulten, da det indeholder naturligt tryptophan.
Det er en rigtig god ide at opsætte et aftenritual inden, du skal sove som hjælper dig med at komme helt ned i gear og slappe af. Det er ikke nemt for din krop at gå fra fuld aktivitet til søvn, så du skal lave et godt mellemstadie som forbereder din krop på ren afslapning. Find en god rutine som passer til netop dig og dine behov. Her er nogle af Randi’s anbefalinger samt produkter til et aftenritual:
- Læs i en bog
- Gå en aftentur
- Drik en kop beroligende te
- Invester tid i din hudplejerutine
- Tænd et duftlys eller duftlampe
- Luft ud i dit soveværelse
- Hør rolig musik eller en god podcast
- Tag et beroligende, varmt bad
Produkter til dit aftenritual
Under din søvn
Når du skal til at sove, så sørg for at soveværelset har en temperatur, som passer til dig. De fleste kan godt lide det let køligt, så det matcher kroppens temperatur under søvnen. Du kan desuden have luftrensende planter stående på værelset for bedre komfort i løbet af natten. Sørg også for at sove i et mørkt soveværelse. Her kan du evt. investere i en sovemaske som lukker af for det naturlige lys – perfekt til de lyse nætter om sommeren. Ønsker du ekstra forkælelse, så brug en pillowspray med lavendelduft som er med til at berolige dig.
Efter din søvn
Når du står op om morgenen, skal du starte dagen ud med at strække ud i kroppen. På den måde er du med til at vække kroppen fra en god nats søvn. Døjer du med tørre og trætte øjne, kan du bruge nogle øjendråber. Et køligt brusebad kan også være med til at vække kroppen.
Kosttilskud til en god nats søvn
Ønsker du at supplere med kosttilskud, findes der forskellige slags alt efter hvilket søvnproblem du har, da de virker forskelligt. Har du uro i kroppen, skal du gå efter kosttilskud med baldrian, humle eller magnesium. Har du derimod problemer med at falde i søvn, skal du gå efter tryptophan kosttilskud. Herunder finder du Randi’s anbefalinger til kosttilskud til søvnproblemer. Er du i tvivl om, hvad der passer til dig, så søg gerne rådgivning hos vores helserådgivere.