Makeupbørster holder
Dine dyrt købte makeupbørster kræver god opbevaring og rengøring, hvis du skal have det optimale ud af dem. Gode makeupbørster kan nemlig holde i årevis, hvis du passer godt på dem.
Det er vigtigt, at du passer på hårene i børsterne, så lad ikke dine makeupbørster ligge og fylde rundt blandt din øvrige makeup, hvor hårene risikerer at blive mast og trykket skæve. Opbevar dine børster i fine krukker eller i et krus – kun fantasien sætter grænser, det vigtigste er, at dine pensler har mulighed for at stå op. Med hårene opad naturligvis. Du kan også opbevare dem i en brush-roll, som er en slags toilettaske kun til børster.
Brug også gerne en holder til din makeupsponge, hvis du har sådan én. På den måde undgår du, at den ligger og bliver nusset eller samler støv. Den får samtidig luft gennem hullerne, så den kan tørre efter brug.